|
Mediekonvergens er en nødvendighed, men bremses af medieforliget
Af administrerende direktør Joachim S. Malling, Det
Berlingske Officin
Samspillet mellem mange medietyper -- fra papiraviser over
tv til netaviser -- er en nødvendighed i det danske samfund.
Det kaldes mediekonvergens. Og her skal dagbladene spille med.
Men politikerne spænder ben med sidste års medieforlig.
DR og TV2 favoriseres
Nu sætter Berlingske-koncernens adm. direktør
Joachim S. Malling sin lid til den ny kulturminister Brian Mikkelsen,
der har varslet en revision af medieforliget. Den direkte tale
blev demonstreret af Malling i en kronik i Berlingske 23. december
med overskriften »Et
nyt medieforlig, tak«, som eJour har fået Mallings
tilladelse til at gengive uddrag af.
Mallings tak vil være større, hvis resultatet
bliver et andet end »det eksisterende forligs ensidige favorisering
af Danmarks Radios og TV 2s interesser -- med tilsvarende tilsyneladende
blind- og døvhed over for den øvrige medieverden,
herunder dagbladene, der havde ansøgt om at drive den fjerde
landsdækkende radiokanal.«
I Mallings verdensbillede tilpasser dagbladene sig løbende
ny tiders økonomiske udfordringer.
Men en forudsætning er, »at der også eksisterer
rammer, hvor markedsøkonomien kan udfolde sig, og derfor
er forhåbningen til Brian Mikkelsens mediepolitik, at den
vil være med til at skabe ægte rammer for den mediekonvergens,
der i snart adskillige år har været et modeord men
savnet praktisk indhold. Samspillet mellem forskellige medietyper
-- fra de klassisk trykte over de gamle elektroniske som radio
og TV til de nye computer- og netbaserede -- er ikke blot en fiks
ide men en nødvendighed i et samfund som det danske, hvis
der skal kompenseres for de begrænsninger, som folketal
og økonomi tilsammen skaber.«
Public service så det batter
Med henvisning til professor Anker Brink Lunds nylige dokumentation
af dagbladene som det primære led i 'nyhedernes fødekæde'
påpeger Joachim Malling, at især de regionale og lokale
dagblade udgør et helt centralt omdrejningspunkt i det
samlede nationale nyhedsbillede, et fint net af målepunkter
for den politiske, samfundsmæssige udvikling.
»Er det en rolle, man forventer dagbladene skal udfylde
også i de kommende år, må mulighederne for at
skabe en bæredygtig økonomi også under lavkonjunkturer
sikres gennem en udvidelse af dagbladenes handlefrihed. Uden dagbladene
en endnu fattigere nyhedsformidling i de elektroniske medier,
hvad enten det er de æterbårne eller de PC- og netbaserede.
Dermed bliver dagbladene 'public service', så det batter!
Uden dem et fattigere samfund. Med sin tyngde i nyhedsdækningen,
sit samfundsmæssige engagement og sin medskaben af hele
det offentlige rum er det i høj grad avisen, der er med
til at fastholde fælles værdier, fælles forståelsesramme.
Og de gør mere end det: De skaber forudsætningen
for, at den enkelte borger kan danne sig en egen selvstændig
mening.«
|