e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Sporten skriger på multimedie-pressen

Sportsstof egner sig perfekt til internettets mulighed for at smelte medierne sammen i større produktioner, der forener oplevelse og information. Men det kræver både tid, penge og visioner i mediehusene.

Af Mikkel Stjernberg, mikkel@stjernberg.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

Det eneste, der forhindrer os i at lave store multimedie-produktioner i medierne i dag, er tid, penge og visioner. For at lave en større multimedie-feature kræver mindst lige så meget håndelag og tid som at lave enten en tv-dokumentar eller en radio-montage.

Ikke desto mindre egner nettets multimedielle miljø sig perfekt til at smelte formidlingen af oplevelser og information sammen. Især sportstoffet ville have gavn af at komme igennem multimedie-pressen. Simpelthen fordi sport er så oplevelses- og stemningsorienteret en størrelse.

Det ville nemlig ikke bare resultere i nogle solide og interessante produktioner her og nu. Både mediehusene og vi multimedie-journalister ville gøre os værdifulde erfaringer på et tidligt tidspunkt i en udvikling, der om få år har forandret vores mediebillede radikalt.

At starte med sportsstoffet ville efter min vurdering skabe den bredeste folkelige appel og dermed en stærk grobund for at udvikle brugen af multimedie-produktioner fremover. At det er den multimedielle og interaktive vej, der tiltrækker fremtidens mediekonsumenter, kan ingen vel være i tvivl om længere.

Interesse-fællesskaber

Det er faktisk slet ikke tosset at starte med sport. En folkelig fællesnævner med masser af stof til alle sanserne. Oven i købet med muligheden for at gå lidt andre veje i involveringen af brugerne, end vi kender det fra de traditionelle medier.

For eksempel er økonomi blevet et kerneelement i al sportsjournalistik. Fodbold- eller håndboldklubber drives i dag som mellemstore og store virksomheder, og det præger i ekstrem grad de sportslige muligheder og resultater.

Derfor er det godt stof for enhver sportsfanatiker, når der er både krise og overskud på klubbernes bundlinjer. I sig selv et incitament for at skabe communities på nettet til gavn for de pågældende klubber. Man kan jo sagtens være fan af FCK eller Vejle uden at være medlem af deres fanklubber.

Men legen behøver ikke at stoppe ved de digitale interessefællesskaber. Som bekendt er der mange følelser forbundet med sport, og hvis der er noget, elektroniske medier er rigtig gode til, så er det at formidle følelser.

Følelser

Det gælder naturligvis også internettet. Faktisk vil jeg vove den påstand, at vi kan formidle følelser stærkere på nettet end andre steder, fordi vi der har adgang til at smelte medierne sammen og kun bruge de stærkeste sider fra hvert af dem.

Kombineret med internettets muligheder for interaktion og dialog med brugerne har vi fat i en temmelig stærk palet af fortælleteknikker, som jeg kun ser fremtidens interaktive tv komme op på siden af.

Det kræver imidlertid, at man prøver grænserne af allerede nu og støt og roligt får etableret fornuftige normer for, hvordan multimedie-journalistikken gøres bedst.

Ikke fordi vi skal bruge krudtet på at nå frem til en absolut definition af hensyn til journalistikken, men fordi det interaktive er det, kommende generationer af mediekonsumenter vil have.

Se bare på, hvor interaktivt tv er blevet i dag. Det er en formidlingsmæssig revolution, vi oplever i disse år. Selv jeg synes, det er sjovt at sende SMS-beskeder til et ungdomsprogram og få min mening om musikvideoen på skærmen, og jeg sværgede ellers til aviserne indtil for få år siden.

Men hvorfor denne forskel på grund af en SMS-teknologi?

Nysgerrighed

Årsagen har at gøre med involveringen af mig som person. Min nysgerrighed bliver vakt på en anden måde, fordi jeg bliver udfordret til at give min mening til kende i en direkte udsendelse. Noget der tidligere kun skete for naboens børn.

Hertil kommer, at jeg ser konsekvenserne af den med det samme. Den står der på skærmen foran mig og blinker et par sekunder, inden den næste besked erstatter billedfeltet og giver mig svar på tiltale. Det er ikke bare interaktivt, men også hurtigt og dynamisk, og det har den konsekvens, at jeg føler mig på og derfor bliver hængende ved skærmen.

Med udviklingen af de interaktive teknologier er vi ved at skabe et mediebillede, hvor brugerne er med på banen i historierne. Ikke nødvendigvis på lige fod med os journalister og heller ikke nødvendigvis i real-time, men de er der som en naturlig del af vores rolle som formidlere, og det bør vi tage højde for.

En af måderne er at bruge interaktivitetens iboende nysgerrighed som gennemgående fortælleteknisk element. At udfordre brugerne til at handle på baggrund af et øjebliks undren i stedet for at vente på, at vi udløser spændingen for dem.

Konkret er der tale om at udnytte en internetbrugers udforskning af brugerfladen med musen til historiens fordel. For eksempel ved at vænne brugerne til, at der sker noget, når musen kører hen over de forskellige elementer i produktionen.

Som fortællere er det vores opgave at fastholde vores publikum, til historien er slut, og ved netop at bruge interaktiviteten som redskab kan vi sørge for, at det sker. Eller i hvert fald optimere sandsynligheden for det.

Koblingen

Min overordnede pointe er, at det er synd, at kun seere af ungdomsprogrammer får mulighed for at få de her oplevelser for alvor. Hvorfor bruger vi ikke de interaktive teknologier til at involvere os mere modne mennesker også?

Jeg tror da for eksempel, at indvandrer-debatten kunne blive noget mere nuanceret, hvis folk havde mulighed for at sende en SMS og se den på skærmen med det samme, når Bertel Haarder var gæst i Profilen hos Kurt Strand.

Simpelthen fordi det bløder lidt op for formen og i samme åndedrag tvinger os til at tage stilling til problematikken på en anden måde, end når vi kun er passive tv-seere.

For det forpligter jo at mene noget. Ikke mindst offentligt. De fleste voksne mennesker ville sandsynligvis tænke en ekstra gang over deres holdning, inden de sendte SMS'en afsted, og det ville i sig selv være en sejr for demokratiet og den frie presse.

I kombination hermed kunne man lave en mere perspektivrig produktion på nettet, som formidlede en række af nøgleelementerne i den nye regerings politik ved hjælp af den interaktive fortælleteknik. Det ville også give os mulighed for at få formidlet nogle af nuancerne i den.

Tricket er naturligvis at skabe linket mellem tv-udsendelsen og produktionerne på nettet. Her er et tekstbaseret link på skærmen efter udsendelsen ikke nok, medmindre jeg da kan klikke på det og køre netproduktionen i den ene side af tv-skærmen med min fjernbetjening. Der skal mere til.

Hvordan vi gør det er en større diskussion værdig, men hvorfor ikke udnytte SMS-teknologien, når nu vi har den, og den hitter?

Selv min gamle mor kan finde ud af den og bruger den dagligt, og med lidt mod og fantasi er det uden tvivl muligt at skabe præcis den kobling til den gode multimediejournalistik på nettet, som er både rig på oplevelser og informationer.

For selv om den store fuldfede interaktivitet er fremtiden, så kunne et par mindre interaktive produktioner på nettet sagtens være nutiden.

Og de kunne for eksempel handle om sport.

  • Se eksempel på, hvordan sammensmeltningen af medierne og nysgerrighedselementet af interaktion kan anvendes som fortælletekniske redskaber på nettet.