Hvor er pressens vagthund på nettet?

Nettets betydning for kommunikation er enorm, mener formanden for Dansk Journalistforbunds Kommunikationsgruppe

Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kakj@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Som reformationen
• Nettets muligheder
• Selvstændigt stofområde

Internettet har fuldstændig ændret vilkårene for kommunikation. Det bruges både som kommunikationsform mennesker imellem og som udtryksform, når et medie eller andre aktører prøver at nå en målgruppe. Og dets betydning kan ikke overvurderes, mener en af dem, der navigerer hjemmevant på nettet, Karin Sloth.

Som reformationen

Karin Sloth er formand for Dansk Journalistforbunds Kommunikationsgruppe. Hun blev uddannet som journalist i 1978 og har arbejdet med kommunikation i en årrække. De seneste to år har hun været chefkonsulent i kommunikation i virksomheden Dafolo, der hjælper offentlige og private virksomheder med strategisk kommunikation og med at standardisere informationer og lette de administrative processer via nettet.

Nettets betydning for kommunikation er Karin Sloth ikke bleg for at sammenligne med overgangen fra katolicismen til protestantismen.

"Kommunikationen på nettet kan alle kan deltage i. Og alle gør det. Det betyder utroligt meget for samfundets demokratiopfattelse og vidensdeling. Det er ikke til at sige, hvor vi ender henne med den udvikling, der er i gang," mener Karin Sloth i en samtale med eJour.

Udviklingen indebærer også, at det ikke længere kun er medierne, der kommunikerer ud til folk. Ny spillere melder sig på banen. Private og offentlige virksomheder, politiske partier og enkeltpersoner blander sig med medierne i kommunikationsræset. Det er en stor udfordring for kommunikatørerne.

Nettets muligheder

"Udfordringen for kommunikatørerne drejer sig først og fremmest om nettets udvidede muligheder. Nettet kan give større kvalitet i det journalistiske arbejde, fordi man ikke har pladsmæssige begrænsninger, kan linke til supplerende oplysninger og kan bruge lyd og billeder sammen med tekst.

Men selv med ubegrænset plads skal man skrive kort og præcist. Folk går på nettet for at finde noget specifikt. Og man skal undlade salgsudtryk fra papiravisen som fx kioskbasker-overskrifter, der bare irriterer læserne. Desuden skal man hjælpe læserne til at få overblik fx med oversigter over et netsteds indhold," opfordrer Karin Sloth.

"Og så skal journalister på nettet til at tænke i markedsføring -- også til læsere uden for nettet. For modsat aviser og blade, der bliver distribueret ud til læserne, ligger netstederne jo bare derude på nettet og venter på, at læserne kommer forbi."

Når det er sagt, mener Karin Sloth, at nettet er godt i gang med at udkonkurrere massemedierne. De gamle medier har ikke længere monopol på kommunikation, men er kun én indgang, ét filter, blandt flere i befolkningens kommunikation.

"Samtidig er nettet en langt mere ligeværdig kommunikationsform end de øvrige medier, fordi det kan fungere interaktivt begge veje. Aviser for eksempel er jo ikke kommunikation, de er information.

På nettet kan man komme i dialog med modtagerne og få respons fra dem. Det kan give en langt mere engagerende og debatskabende form for journalistisk kommunikation. Og det er dét, der er med til reformere folks demokratiopfattelse," understreger Karin Sloth.

Det kan også virke engagerende på journalisterne, at de kan kontrollere, hvem det er, der er inde på deres netsteder. Rammer de målgruppen, eller er målgruppen interesseret i noget helt andet?

Selvstændigt stofområde

Nettet stiller ny krav til både de professionelle medier og til nettets øvrige brugere.

Almindelige brugere kan have svært ved skille skidt fra kanel og identificere sandhedsværdien i netstof. Her kunne journalister godt spille en meget større rolle, mener Karin Sloth.

"Det ville kræve meget at sætte nettet under lup, men man kunne jo gøre det til et selvstændigt stofområde, fx en slags forbrugerjournalistik.

Når medierne opfatter sig selv som kontrollør af samfundet og en vagthund for demokratiet, er det da underligt, at ikke flere medier tjekker nettets indhold. Kan det være, fordi journalisterne er teknologiforskrækkede?"

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.