e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Webcam-juraen overvejes

Kameraet ved Højer sluse slukket - Vrede fiskere i Hanstholm

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk


Knap var eJour nr 20 med artiklen "Det idelle sted til et mord" lagt på nettet 3. december, før artiklens opsigtsvækkende webcam ved Højer sluse blev slukket.

eJour har sat spørgsmålstegn ved, om webkameraet er lovligt, da det går særdeles tæt i sin fotografering af de mennesker, der besøger sluseområdet. Uden at 'advare' besøgende.

eJour havde en gennemgang af de juridiske overvejelser i den tilhørende artikel "Webcams - overvågning eller journalistik".

Tvivlen fik omgående uddannelsesafdelingen i Sønderjyllands amt til at bede Amtscentret for Undervisning, der står bag netstedet "Vaden og stormfloden", slukke kameraet, indtil lovligheden er afklaret.

"Vi er ret sikre på, at det er lovligt, men undersøger nu sagen, der via politimesteren i Tønder er sendt videre til Datatilsynet, oplyser amtscenterchef Jens Juulsgaard Larsen til eJour.

Hele vadehavsprojektet med sin usædvanlige net-præsentation er en del af et større fællesprojekt af undervisningsministerierne i de nordiske lande. Fra Danmark var udpeget "Vaden og stormfloden" som det ene danske bidrag.

Det andet var et projekt fra Hanstholm Havn, hvor Amtscentret i Viborg Amt også havde opsat et webcam med zoom-muligheder. Efter sigende blev fiskerne blev imidlertid så vrede over, at man via kameraet kunne se, hvad de lastede, at projektet blev justeret.

Nr. 21 februar 2003
Kontakt eJour, hnk@djh.dk