 |
|
|
|
|
I går eller for et år siden
|
Mange steder blæser på datering af artikler
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
En avis uden dato er vist enhver redaktions værst tænkelige
fejl. Næsten lige så slemt som det manglende 'ikke' i
dagens leder. Læsernes reaktion: 'Når avisen ikke
engang kan huske datoen, hvad mere har den så ikke glemt....'
Dermed er mediets troværdighed på spil. Så medierne
gør sig umage for at huske datoen. Og den tradition er heldigvis
taget med over på nettet.
Her er det sjældent at finde en online-avis uden præcis
datoangivelse på hver enkelt artikel.
Det burde selvfølgelig også være en naturlov
på nettet, hvor et tastetryk kan ændre en sides indhold
totalt, uden at brugerne aner det fjerneste om, hvornår det er
sket. Med mindre altså at de ansvarlige husker at opdatere
også offentliggørelses-tidspunktet på siden.
Men hvad net-aviser med det klassiske massemedies kultur gør
så automatisk som at trække vejret, synes langtfra at
være lige så indarbejdet i de mange ny netsteder, som
også er begyndt at arbejde med netnyheder og kommunikation.
Gode
eksempler
Jeg tog en tur på surfbrædtet til en række
professionelle kommunikationssteder og fandt en del gode
eksempler på forskellige former for datering.
- Man kan klare det med en enkelt linje
øverst som hos Dansk Journalistforbund
- og hos brugervenligheds-konsulent Rolf Molich (siden
tilråder hyppig opdatering men er selv fra 1999...)
- Man kan fx forsyne artiklen med en automatiseret fodpose, der rummer
dato for seneste opdatering, som hos Cand.Comm. Foreningen for
studerende og uddannede fra Kommunikation og Journalistik på
Roskilde Universitetscenter,
- og samme princip findes lidt mere udbygget hos First
Monday.
Problembørn
Men de mangelfulde steder er vist i overtal. Jeg har fundet adskillige
netsteder uden udgivelsestidspunkt på den enkelte side, og hvor
det kun i heldigste
fald og med megen møje er lykkedes at finde en dato, når
der
var klikket nogle ture frem og tilbage, op og ned.
Fx kommer jeg fra Google ind til en artikel om
bogen Godnethistorier og leder forgæves efter en dato. Ved en
venlig fortolkning kan venstre menus fremhævelse af
årstallet 2002 henvise til året for udgivelsen.
Derefter skal jeg klikke på årstallet og pløje
årets enkelte numre for at finde frem til, at artiklen var en del
af nr 6 i 2002. Den proces kræver stædighed og
vedholdenhed. Artiklen har ikke hjemme i noget
amatør-foretagende, men i bladet Kommunikatøren, der
udgives af selveste Dansk
Kommunikationsforening.
Hos en anden flok professionelle, nemlig Danish Online News
Association, kan jeg læse en artikel om en
konference uden den
spinkleste antydning af, hvornår den fandt sted og blev omtalt.
En interessant artikel
om pervasive computing er også nærmest tidløs. Med
navigations-linjen foroven kan jeg komme tilbage til et artikelindeks
og få sat dato på. Det hele ser halvgammelt ud, og jeg
bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvem der står bag dette
'Userforum'. Selv om stedet vil signalere ekspertise i brugervenlighed,
skal man lede længe efter ophavs-informationer. Først i
sitemap lykkes det at finde en Om os og dermed få
udpeget
kommunikationsbureauet Advice til ansvarlig for dette åbenbart
glemte sted på nettet.
Føres
bag lyset
Et er, at man glemmer en dato. Men der er også et eksempel
på et firma, der ligefrem spekulerer i at undlade
datomærkning.
Indehaveren af Tankevirksomheden direktør Erland Riis Lavsen, et
konsulentfirma i netkommunikation, fortæller gerne,
at han direkte ønsker at føre læseren bag lyset:
"Vi finder, at det er vigtigt, at læseren kan opfatte indholdet
som aktuelt, selvom det måtte være flere år gammelt."
Sætningen stammer fra en mail, som jeg har fået lov til at
citere i sin helhed, og som var affødt af, at jeg havde
læst en interessant artikel
på firmaets
netsted, men manglede en dato til bedømmelse af dens aktualitet.
Derfor sendte
jeg en mail til den journalist, der havde lavet artiklen, og fik svar
i december fra direktør Riis Lavsen:
"Det er generelt vores politik ikke at datomærke indholdet
på vores hjemmeside. Det skyldes, at vi opfatter
firma-hjemmesider som et
særligt medie, der adskiller sig fra nyhedsmedier osv, hvor det
ikke er væsentligt, hvornår indholdet udgives. Dette
afspejler sig
også i sproget på vores hjemmeside, der i sprogmanualen
specificeres som, at
tidsbestemte udtryk skal fjernes m.v. Det gør vi, fordi vi
finder, at det er
vigtigt, at læseren kan opfatte indholdet som aktuelt, selvom det
måtte være flere år gammelt. I undersøgelsen,
som ligger til grund for
artiklen, kan man dog se, hvornår den er foretaget, da vi finder,
at det er en
afgørende oplysning for forståelsen af dens aktualitet.
Om vi burde ændre denne politik, er jo altid en diskussion
værd, og der kan bestemt være argumenter for at
differentiere politikken i
forhold til forskellige indholdstyper på en hjemmeside. Ikke
mindst når
vi modtager ønsker fra brugerne af siden om denne service.
Så endnu en
gang tak for interessen."
Pudsigt nok havde selvsamme tankevirksomhed 29. december (jo, der var
dato på) en notits om Evaluering
af net-indhold,
hvor skribenten (direktøren selv) anbefaler tre vejledninger om,
hvad der
er vigtigt at kigge efter, når man bedømmer et netsteds
kvalitet. Alle tre guider fremhæver vigtigheden af, at et netsted
har oplysninger om datoen for stoffets produktion og eventuelle
opdatering.
- Fra glashuset: eJour havde ikke dato på de enkelte artikler
i begyndelsen, men de sidste par år har hver artikel i bunden
oplyst udgivelsestidspunkt.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|