 |
|
|
|
|
Gennembrud for interaktion
|
Svenske Aftonbladet blev medie for flodbølgens ramte
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Mange journalister interesseret i netjournalistikken tog utvivlsomt
adskillige ture om ad nettets Aftonbladet
i dagene efter
flodbølgen i Syøstasien. I den svenske netavis så
vi den mest
nuancerede afprøvning af netjournalistiske
værktøjer i Norden, hvor traditionel tekst blev udvidet
med både lyd, billeder, film og grafik, og hvor al kommunikation
var gennemsyret af en tydelig ambition om
tovejskommunikation.
Netavisen i den normalt beskedent bemandedede juleferie var ikke
gratis; der blev stærkt stigende udgifter og ingen
indtægter. Men det resulterede også i en bunke erfaringer
--
erfaringer som de mindre netkyndige danske onlineaviser endnu har til
gode at høste.
Stof skabt af de
ramte
"Det var et gennembrud for interaktion med læserne samtidig med,
at dramaet skete."
Det konstaterer Kalle Jungkvist, chef for aftonbladet.se, i svenske
Resumé 20.
januar, hvor han fortæller om de hektiske dage
på netredaktionen.
Bladet firedoblede hurtigt bemandingen på netstedet og ribbede
det for alle annoncer. Allerede om morgenen på andendagen var
stedet oppe at køre, og da begyndte journalisterne at modtage
øjenvidneberetninger, billeder, film mv fra især svenskere
ude på katastrofestederne. De blev omgående
lagt på nettet.
"De ramte læsere skabte selv stoffet,"
fastslår Jungkvist.
Avisen oprettede en liste
over savnede personer, og det skete efter pres fra
pårørende. Modsat i Danmark
så offentliggjorde de svenske myndigheder aldrig deres lister
over
savnede. Det valgte Aftonbladet at gøre, men Jungkvist
understreger,
at avisen først har offentliggjort navne på efterlyste
efter
at have fået opfyldt to krav:
"Vi ville selv ringe og tjekke, at oplysningerne stemte, og det skulle
være en nær pårørende, som stod bag
efterlysningen."
Aftonbladets antal unikke besøg lå på ca 1,5 mio
dagligt i den første uge, rundt regnet en fordobling. Bladet
havde ingen indtægter på stedet, eftersom alle annoncer
blev fjernet, men udgifterne blev fordoblet.
Oversigts-sider
I dag har Aftonbladet samlet alt materiale, det har offentliggjort om
katastrofen siden 26. december, på et
særligt netsted.
Det må
nødvendigvis blive en statisk afbildning af interaktiviteten,
hvis dynamik kan være vanskelig at fastholde
efterfølgende.
Men man får et indtryk af nogle af
kommunikations-kanalerne og kan stadig se eksempler på
netstedets interaktivitet. Der er bl.a. diskussionssteder, oversigter
over savnede, flash-grafik om flodbølgen, henvisninger til
krisekontakter og hjælpeorganisationer, lydindslag og svenske
turisters filmoptagelser. Stedet opdateres stadig.
I nabolandet samlede Dagbladet
sin tsunami-dækning på en
specialside
og spurgte i
begyndelsen af januar sine læsere om,
hvad de mente om netavisens dækning. Det udspil resulterede
åbenbart i nogle skarpe svar.
Falske billeder
Nogle medier havde øjensynligt sendt kildekritikken på
juleferie; falske billeder af tsunamien bredte sig over kloden og
blev af og til gengivet i medierne.
Der var to slags falsknerier. Dels har der været eksempler
på direkte billedmanipulationer. Dels har afsendere -- i enkelte
tilfælde endda professionelle avismedier -- hævdet
over for læserne,
at billeder stammede fra Sydøstasiens flodbølge i
december 2004, selv om de reelt var taget andetsteds på kloden
flere år forinden.
Et par fornuftige steder at få skærpet kildekritikken over
for den type billeder -- og megen anden humbug -- er hos
Urban Legends, hvor journalisten David Emery har lavet en tsunami-samling, og hos
Snopes (What's New).
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|