 |
|
|
|
|
Fanget i plastickort-fælden
|
Net-historie om amerikanske bankers faste greb om kunderne
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Et halvtredsøres gebyr på kreditkort har været
nær ved at erobre dagsordenen i valgkampen.
Med den øjensynlige interesse for platickortene kan der
være ekstra anledning til at pege på et vellykket
samarbejde i medietrekanten net/tv/avis om 'plasticfælden' eller Secret
History Of The Credit Card, som historien er kommet til at
hedde i
netversionen.
Parterne er avisen New York Times
og den respekterede, reklamefri
tv-station Frontline,
der forenede anstrengelserne om at
undersøge, hvordan kreditkort-industrien er blevet så
magtfuld og lukrativ. Det er den mest indbringende forretning for
amerikanske banker i dag og har bragt utallige amerikanere ud i et
bundløst gælds-morads.
Samtidig med at de to mediehuse hver for sig har lavet avisstof (der
kan læses i netavisen)
og en tv-udsendelse (der blev sendt i de fleste
amerikanske byer og kan genses på
Frontlines
netsted), producerede de også en unik 'net story'
om de gruopvækkende forhold for
mennesker, der befinder sig i et bundløst gælds-morads --
fanget i The Plastic Trap.
I
bundløs gæld
Historien er et godt eksempel på, hvordan tilsyneladende
tørt finansielt stof kan fortælles, så man klikker
rundt i det, som om man befandt sig i kernen af en bankskandale. Hvad
man vel forresten også gør…
Det er et netsted, der dybt professionelt anvender nettets muligheder,
så de ikke bliver udvendige mål i sig selv, men tjener som
midler til effektiv story-telling.
Allerede i introduktionen er der interaktivitet, og her har over 10.000
netbrugere røbet tal fra privatøkonomien i en 'poll'.
Hvis balladen om det danske bankgebyr fortsætter, forudser nogle
fagfolk, at vi om få år vil være forsynet med en
håndfuld plastickort i tegnebogen.
Og så nærmer vi os amerikanske tilstande, hvor den
gennemsnitlige familie råder over 8-10 kreditkort. Familiens
gæld på dem er ca
8.000 dollars. Lovgivningen har ikke lagt loft over renter
og gebyrer. Amerikanerne har derfor oparbejdet en rekordgæld, som
samtidig giver kæmpeoverskud til kreditkort-selskaberne og dermed
til bankerne, der udsteder de fleste kreditkort i USA.
En 'deadbeat'
eller en 'revolver'
Via historiens interaktivitet kan man tegne sin egen profil og finde ud
af, om man er en 'deadbeat' eller en 'revolver'. Den første type
betaler sin kreditkort-gæld hver måned. Den anden
formår aldrig at få enderne til at mødes. Og det er
naturligvis sidste gruppe på anslået 115 mio mennesker, der
er bankernes bedste kunder.
Historien har masser af underliggende ekstra-informationer, interviews,
videoklip, diskussionsindlæg, quiz osv. Plus en rolleliste af
spillere med træk til fælles med bl.a. vores hjemlige
Finansrådet, med vores beskedne forbruger-magt og med
politikere som den demokratiske senator Chris Dodd, der kroner
årelange forsøg på at tøjle bankverdenen med
et suk over en branche, der "has become very, very powerful. And
it's very
successful in defeating every legislative attempt that's been made over
the last several years to inject some responsibility on the part of
this industry."
Selvfølgelig tilbyder netstedet også en kalkulator
til at
beregne det tidsrum, det tager at komme ud af en økonomisk
klemme.
På netstedet kan man gratis se den 60 min lange tv-udsendelse,
eller man kan købe og downloade den. Der er også
muligheder for at købe udgaver til
undervisningsbrug, og man kan udprinte hele tekstsiden.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|