|
Norsk professor har netop udgivet en bog
om nettets journalistik og medier
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
»nettmedier, journalistikk og medier
på Internett« hedder en bog, der udkom i februar af
den norske sociolog Terje
Rasmussen, der er dr. philos. og professor ved Institutt for
medier og kommunikasjon ved Universitetet i Oslo. Den er udgivet
på Fagbokforlaget.
Bogen kan, velskrevet som den er, nemt
læses af danskere, og den kunne umiddelbart synes at udfylde
et hul, der er lige så relevant for danskere som for nordmænd
at få fyldt op.
Bogen er ifølge forfatteren skrevet
til studerende i journalistik, samfundsfag og humaniora og til
journalister.
Slået
stort brød op
Den er komponeret ambitiøst og
har tydeligvis villet vidt omkring i netmediernes virvar. Forfatteren
har slået et stort brød op i sit køkken. Men
dejen hæver aldrig. Terje Rasmussen har villet så
meget. Han skildrer både bagudrettet og statusagtigt om
nutiden. Stoffet bliver derimod tyndt, når nutiden stilles
over for fremtidens tendenser og udfordringer.
Vi får både den historiske
og økonomiske fortælling om nettet og dets journalistiske
aktører. Vi præsenteres for en stribe netmedier,
den ny netjournalistiks karakteristika, de væsentligste
etiske og professionsfaglige dilemmaer med deres specifikke udfordringer
til journalistikken på nettet. De økonomiske aspekter
(Hvad lever de af?) og en del mere.
Så det er ikke en snæver afgrænsning,
der præger bogen.
De læsere, der netop søger
sådanne solide informationer af mere statusagtig karakter,
kan finde megen relevant viden i bogen og vil sikkert føle
sig tilfredsstillet af dens indhold.
Vover for
lidt
Bogens godt 200 sider demonstrerer en
bredde, der både er imponerende og for mig utilfredsstillende.
Imponerende, fordi den kommer troværdigt
rundt om så mange relevante emner i netmedieverdenen.
Utilfredsstillende, fordi bredden betyder
afkald på dybde. Rasmussen har for lidt fordybelse, for
få grundige overvejelser og refleksioner, personlige bud,
-- ja i det hele taget mangler jeg et personligt gemyts gennemlysning
af stoffet. For meget referat og for lidt bearbejdning af høstet
viden til indsigt med personlig stillingtagen. Han vover for lidt.
Et enkelt eksempel: Et afsnit spørger
om »Papiravisens død?« Mange vil sikkert gerne
have et begavet bud på den problemstilling, fordi vi er
optaget af, hvordan pokker journalistikken, medierne, nyhedsstederne
kan udvikle sig og overleve i denne nettets gratisverden. Men
vi får stene for brød; forfatteren investerer ikke
sig selv i et måske risikabelt bud på fremtiden. Han
vælger det sikre og nøjes med at stille et tilbagelænet
spørgsmål, der følger efter en henvisning
til avisers forsøg med at producere og netdistribuere papiravissider
som pdf-filer:
»Kanskje overlever papiravisen --
uten papir?«
Punktum, slut. Men hvad mener du, Terje
Rasmussen?
Og så en detalje: det er irriterende,
at bogen ikke har et stikords-register, så man selv må
bygge et undervejs i bogen.
Endelig synes jeg, at bogen er skåret
over en sært gammeldags læst til trods for dens ellers
højst digitale emne. Det er en papirbog og intet andet.
Uden afsmitning fra nettet med netsteder til fx opdatering og
debatter.
|