|
Danske Superchannel gør op med mediestrukturen og vil
have almindelige mennesker til selv at lave net-tv og interaktivitet
Af Lars Møller Hansen, laha@mail.djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Reggae dj's, spanske folkesangere, fodboldfans og forskellige
musikgrupper.
Det var nogle af de folk, der deltog, da gruppen Superflex
i samarbejde med den amerikanske programmør Sean Treadway
i 1999 genemførte et projekt, hvor man inviterede folk
ind fra gaden til at lave udsendelser i et tv-studie. Udsendelser,
der skulle sendes live på nettet med tilhørende chat
og diskussionsforum.
Værktøj til folk
Forsøget blev starten på det, der i dag hedder
Superchannel. Det er
et netværk af lokalstudier, som bliver brugt af personer
og grupper som diskussions- og præsentationsfora.
»Superchannel skal ses som et værktøj, der
gør folk i stand til at producere internet-tv og direkte
engagere brugerne i skabelsen af indholdet,« fortæller
Rasmus Nielsen, der er en af idémændene bag konceptet.
Superchannel har kontor på Nørrebro i København,
hvor der arbejder fire fastansatte samt Superflex-gruppen
bestående af Rasmus Nielsen, Jakob Fenger og Bjørnstjerne
Christiansen, der også er idemændene bag Superchannel.
Disse tre er uddannede billedkunstnere fra Kunstakademiet, men
de har valgt at arbejde med projekter, der ikke udelukkende fungerer
i en klassisk kunstsammenhæng. I stedet bruger de det kunstneriske
frirum til at lave forsøg og eksperimenter, som ville være
vanskelige at lave i andre sammenhænge.
Fra Superflex udspringer der således mange forskellige
projekter. Superchannel er et af dem.
Mediemagten skal fordeles
Den dybere idé med Superchannel er, at det ikke skal
være forbeholdt en bestemt gruppe i samfundet at være
medieproducent, fordi medier har så meget magt i dagens
samfund.
»Mange af kanalerne er produceret af grupper, der normalt
ikke er medieproducenter i traditionel forstand,« siger
Rasmus Nielsen.
Meningen er, at folk bliver deres egne journalister, og at
de selvstændigt bestemmer, hvilket indhold de vil producere.
Eneste krav til produktionen er, at der skal være en tovejskommunikation.
Mens udsendelserne vises live på nettet, skal seerne kunne
deltage aktivt i chatten og debatten.
Superchannel har udviklet softwaredelen, som gør det
meget nemt for brugerne at producere net-tv.
»Formålet er, at folk kan koncentrere sig om indholdet.
Teknikken er skubbet så meget i baggrunden, at den bliver
irrelevant for dem, eller at den kun er relevant for en enkelt
person,« forklarer Esben Møller Nielsen, der er systemadministrator.
I øjeblikket er der 22 kanaler i lande som eksempelvis
Thailand, Japan, Tyskland, England, Finland og Danmark. Nogle
af kanalerne er oprettet, fordi en gruppe selv har henvendt sig
til Superchannel, mens andre er nogle, som Superchannel synes
er mediemæssigt interessante.
Ifølge Rasmus Nielsen er der ikke på forhånd
definerede grænser for, hvem der kan lave en kanal. Superchannel
holder et møde, hvor de forslag til kanaler, der er på
bordet, diskuteres.
»Det kræver ret mange organisatoriske kræfter
at lave en kanal. Derfor vurderer vi de enkelte forslag. Vi går
efter dem, der skubber mediet videre i en eller anden retning,«
fortæller Rasmus Nielsen.
Nogle af Superchannels kanaler er permanente med et fast studie,
mens andre er mere forsøgsorienterede.
»Vi prøver hele tiden at skubbe grænsen
for, hvad netmediet kan bruges til,« siger Rasmus Nielsen.
Det koster et engangsbeløb på omkring 10.000 kr
at oprette en kanal og derefter et månedligt beløb.
Kanalerne finansierer selv udgifterne til deres studier.
Ældre i Liverpool
Den første rigtige kanal, der blev oprettet efter forsøgsprojektet,
er en ældrekanal,
der har til huse i et højhus i Liverpool.
Da kanalen blev etableret, var der gang i en byfornyelsesdebat
i området, og beboerne brugte kanalen som et værktøj
i den debat. De hev politikere i studiet til en diskussion om
deres boligblok. Skulle den rives ned, eller hvad skulle der ske?
»Ved at være medierepræsenteret fik de ældre
en vis magt over for beslutningstagerne,« siger Rasmus Nielsen.
I dag er pensionisterne selvkørende. De styrer selv
deres program-
og brugerflade.
Unge på Balkan
Kort efter Balkan-krigen lavede Superchannel i samarbejde med
en tysk gruppe en kommunikationsudveksling mellem unge i hovedstæderne
i de tidligere stridende parter på Balkan og i Berlin.
Det blev en kanal med udveksling om, hvad unge mennesker laver
i de respektive lande, frem for om politik, nationaliteter og
krigene på Balkan, som medierne ellers har beskæftiget
sig med.
Kriminelle i Italien
I øjeblikket er der planer om at lave en kanal i et
italiensk ungdomsfængsel.
»Det er interessant for os at skubbe mediet ud et sted,
hvor det ikke har været før. Hvad betyder det for
de unge, der er spærret inde, at få et værktøj,
så de kan kommunikere med verden udenfor. Hvad betyder det
i forhold til deres genintegration i samfundet,« fortæller
Rasmus Nielsen om baggrunden for projektet.
Ligner lokaltv - og alligevel
ikke
Rasmus Nielsen medgiver, at der er lighedspunkter mellem at
have en kanal hos Superchannel og at lave lokaltv og -radio.
Men han fremhæver den interaktivitet, der er, når
Superchannel sender live, og at hver kanal har tilknyttet en newsgroup,
hvor brugerne kan diskutere.
Desuden er der ingen reklameblokke, der skal fyldes op, andre
programmer, der trænger sig på, eller en programdirektør,
som ikke gider at høre på kanalernes indhold.
»Kanalerne er uafhængige af de regler og krav,
man normalt møder i tv-verdenen,« tilføjer
Rasmus Nielsen.
»Og så er nettet globalt,« tilføjer
Esben Møller Nielsen. »Kommunikationen skabes på
tværs af demografiske og geografiske skel.«
Det, de ældre laver i Liverpool, har relevans for potentielle
ældrekanaler i Danmark. Fællesskaberne er meget indholdsbaserede
og ikke særligt nationale.
Ældre på Nørrebro
Det næste års tid har Superchannel valgt at fokusere
på ældre herhjemme. Idéen er, at studiet på
Nørrebro skal overtages af ældre. Derfor kører
der netop nu en række informationsmøder, hvor Superchannel
fortæller de ældre om mulighederne.
Meningen er, at der skal dannes en kerne af ældre, som
får lov til at drive studiet på deres egne præmisser
med teknisk assistance fra Superchannel.
Ȯldre mennesker har tid til at lave disse ting,
og mange af dem har også lyst til det. De føler sig
måske sat uden for samfundet, men de har stadig erfaring,
idéer og meninger at komme med. Så er et værktøj
som Superchannel ret perfekt,« siger Rasmus Nielsen.
Succes-kriteriet
Superchannels programmer har omkring 100.000 seere på
årsbasis, men antallet af seere er ikke et succeskriterium.
»For mig er det en succes, når pensionisten Olga
i Liverpool er begyndt at se fjernsyn på en anden måde.
Eller når der kommer pensionister fra kanalerne i England
til Danmark for at diskutere mediestrategi med andre pensionister.
Enhver form for aktivitet, som systemet har genereret, og som
er mediemæssigt interessant, er en succes,« siger
Rasmus Nielsen.
Esben Møller Nielsen har også en klar vision:
»Når en hvilken som helst forening i fremtiden
starter, skal den sige: Ok, vi skal have et lokale, en forretningsorden
og en kanal på Superchannel. Vi er nødt til at kommunikere
med andre foreninger for at skabe netværk, der kan gøre
os stærkere,« siger Esben Møller Nielsen.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|