Mikro-drømme eller makro-skuffelser

Bo Mikael, bomikael@post.tele.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe, kommenterer udsigterne for det danske betalingssystem på nettet

• Tilbyder troværdighed
• Dårlig forberedt
• Gang i produktudvikling
• De 43 virksomheder

Det nye system til mikrobetaling på nettet har langt mere brug for de mange tilmeldte medier, end medierne har noget at bruge systemet til.

Det blev draget et lettelsens suk på mange chef-kontorer, da aftalen om et fælles dansk system til håndtering af mikrobetaling på nettet blev underskrevet i januar i år.

• Læs mere om mikrosystemet

Især blæste de optimistiske vinde gennem redaktør- og direktør-gangene på mange hjemlige medier. Efter år med online-satsningen som en tvungen opsparing og online-økonomien som et stort, sort hul var der endelig tegn på, at man kunne tjene penge på eventyret.

I dag, kun en måned efter, er armene røget ned igen og jublen afløst af et stille 'nå, hvad så?' For de gamle medier er lidt på Herrens mark, hvad mikrobetalingen angår. 'De gamle' har det ligesom special-forretningen, der kun har nogle få gode varer på hylden ­- som alle kan fås billigere, hvis ikke gratis, længere nede ad gaden.

De gamles kerneområder, nyhederne, er ikke en vare af stor værdi for brugerne. Rent faktisk betragter netbrugerne nyheder som en af de mange gratis glæder ved den fagre nye verden. Og de skal nok finde de nyheder, de søger.

For sandheden er, at de er derude -- altid.

Tilbyder troværdighed

Sandheden er vel også, at de andre store og markante netaktører jublede i deres stille sind, da mediehusene gik med i samarbejdet om mikrobetalingen. Af de 43 deltagere i samarbejdet er 18 af dem medier eller mediehuse, der repræsenterer over 25 medier.

Medierne har troværdighed, mange loyale brugere og mange sidevisninger, men de har først og fremmest en offline platform primært i form af aviser og magasiner, som ingen af de andre netaktører nogensinde kommer i nærheden af. Den omtale, medierne kan give betalingssystemet, er guld værd for troværdigheden -- og derved også for lanceringen og den succes, systemet får.

Det er indlysende, at store portaler som Jubii, Yahoo og MSN og de stærke niche-steder som fx Krak.dk, Fondsbørsen, NetDoktor og Den Blå Avis kan se store fordele i et system på tværs af alle netsteder, hvor brugeren kun skal registreres et sted, og som samtidig håndterer pengene samlet.

Lige så indlysende er det, at de aldrig ville være i stand til at opbygge et unikt, troværdigt betalingssystem, hvis en markant og stor gruppe som medierne stod udenfor.

Men skulle medierne så have holdt sig udenfor?

Overhovedet ikke. Ligesom det er vigtigt for de andre partnere i samarbejdet at læne sig op ad medierne, er det vigtigt for medierne at ligge i slipstrømmen på de kreative og driftige netvirksomheder, som reelt driver online-udviklingen frem i Danmark.

Kun ved at deltage aktivt i sådan et samarbejde kan medierne suge ny inspiration og ideer til sig.

Dårlig forberedt

Og det er tiltrængt, for de gamle medier har reelt ikke meget at tilbyde betalende kunder, når mikro-systemet går i luften.

Nyheder er ikke en særlig salgbar vare i det format, medierne i dag tilbyder dem online. Man fornærmer nok ikke voldsomt mange ved at hævde, at nyhedssteder kun er et spejlbillede af hovedmediet. Det har de fleste redaktioner erkendt, og der tænkes da i disse dage også mange kreative og gode tanker rundt omkring i mediehusene.

Fakta er, at omnibus-medierne reelt sidder kun på tre områder, der kan opkræves betaling for:
Sportsresultater, finansielle informationer og de få velskrivende og velinformerede klumme- og ekspert-skribenter.

Men hvad nytter det at ligge inde med råvarerne, når man ikke kan forarbejde dem. Og det er det næste problem, hvis medierne vil kapitalisere på det materiale, de allerede nu ligger inde med:

Der er ikke mange, der tilbyder dem i en så tilpas skræddersyet form, at brugerne vil til lommerne. Og der er ikke meget, der tyder på, at det sker i den nærmeste fremtid.

Denne operation ville nemlig kræve enten en opnormering af online-ressourcerne (hvilket er et absolut fy-ord) eller det mest nærliggende (men mest utænkelige), at medierne gearer resten af de redaktionelle ressourcer til at levere en vare, som kan formidles både off- og online.

De gamle ligger, som de har redt. Der har reelt ikke været nogen form for kreativ videreudvikling af det enorme potentiale, mediehusene sidder på. Jo da, der er kommet flere og flere sektioner på nettet (hvem sagde spejlbillede?) og man er da også begyndt at bruge billederne mere effektivt.

Men hvor er online-folkene hoppet ud af teknikkens skygge og har satset på at udvikle redaktionelle produkter, der kan tilfredsstille netbrugerne så meget, at de vil betale for det? Og så meget, at det også styrker fx den trykte udgave?

Ingen steder, vil jeg påstå.

Gang i produktudvikling

Det er det, der skal til. Spræng rammerne, tag slagsmålene og sats på det, mediehusene er bedst til. Man kan ganske enkelt ikke forvente at lave en forretning (og en god af slagsen) ud af mediets online-tilstedeværelse, hvis ikke man på forhånd har gjort sig klart hvilke mål og resultater, der skal opnås. Og slet ikke, hvis man ikke vil bruge den fornødne tid til at nedbryde væggene mellem online-redaktionen og de øvrige redaktioner i huset.

Jeg har en tyrkertro på, at der kommer mange gode ting ud af det nye betalingssystem. På de gamle mediers vegne håber jeg, at lanceringen langt om længe får sat sving i en intern produktudvikling af deres online-aktiviteter.

Hvis ikke det sker, risikerer den gamle verden at blive overhalet både indenom og udenom af de nye medier, som udover deres kreativitet og teknologi ret beset ikke har bare en brøkdel af de resurser, loyale brugere og højt kvalificeret indhold, som medierne råder over.

Og så ender det med, at de gamle redaktørers mikro-drømme forvandler sig til et makro-mareridt. Et mareridt, der i sidste ende kan koste livet på nettet.

De 43 virksomheder

43 netvirksomheder deltager i samarbejdet om det kommende system til mikrobetaling på nettet. Heraf er 18 traditionelle medier eller mediehuse.

1. Aller Press
2. AllerWeb (Aller International A/S)
3. Audio Media A/S
4. Autocom ApS (Bilpriser)
5. Bonnier Web Publications A/S
6. Børsen Online
7. Chili A/S
8. CyberFirmaet ApS
9. Danmarks Idræts Forbund
10. Dansk BiblioteksCenter as
11. Den Blå Avis A/S
12. DSB
13. Egmont Online
14. Ekstra Bladet A/S
15. Eniro Danmark A/S
16. Fyens Stiftstidende
17. IDG Danmark A/S
18. Infopaq
19. Information, A/S Dagbladet
20. Ingeniøren A/S
21. Jubii A/S
22. Jyllands-Posten
23. KMD
24. Københavns Fondsbørs
25. Kraks Forlag A/S
26. Kristeligt Dagblad
27. MatchWork World Wide A/S
28. Metropol Online
29. NetDoktor A/S
30. OFIR Danmark a-s
31. Politiken, A/S Dagbladet
32. Portal Danmark A/S
33. Post Danmark
34. QXL Danmark
35. Scandinavia Online A/S
36. StepStone A/S
37. TDC Forlag A/S
38. TDC Internet A/S
39. TDC Tele Danmark A/S
40. Telia Internet A/S
41. TV2 Reklame
42. Vores Børn A/S
43. Yahoo! Danmark