Nej til politi, ja til net

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Erhvervslivets reaktion
• Da politiet skød
• CNN og FBI
• Kildens synsvinkel

Vestre Landsret forlangte 21. februar, at TV 2 Østjylland udleverede to råbånd til statsadvokaten. Samme dag troppede politifolk op på tv-stationen og hentede båndene. Det havde de ikke behøvet. For umiddelbart efter dommen lagde tv-stationen dem ud på nettet.

Hermed har vi endnu et eksempel på journalisters reaktion, når de skal demonstrere deres vægren ved at bidrage med materiale til politiets efterforskning.

Fornylig gjorde CNN det samme, og der findes efterhånden en del varierende eksempler på, at uredigeret, journalistisk materiale bliver lagt på nettet. Begrundelserne kan være vidt forskellige.

Erhvervslivets reaktion

Har man interviewet en erhvervsmand, der måske efterfølgende kritiserer tv-stationen for at have klippet manipulatorisk, kan journalisten give en indlysende begrundelse for at lægge det oprindelige bånd på nettet. Hermed kan enhver kontrollere, om nu også tv-folkene har manipuleret, eller om erhvervsmanden blot er super-sensitiv og har en uberettiget opfattelse af at være dårligt behandlet.

På den anden side kan erhvervskilden jo også selv vælge at lægge båndet på nettet!

Amerikanske ABC News arbejdede i 1999 med et program om en slankepilles mulige bivirkninger og interviewede chefen for selskabet bag pillen, Metabolife. Men før programmet gik i luften, offentliggjorte selskabet hele det uredigerede interview (som det også selv havde optaget) på sit netsted sammen med anden information om selskabet og pillen.

Selskabet opfordrede folk til selv at afgøre, om ABC havde nogen sag. Metabolife mener, at den offensive strategi førte til, at ABC-programmet blev mere afbalanceret, end det ellers ville være blevet; noget ABC naturligvis benægter. Sagen er omtalt i en ny bog om netmedier af Terje Rasmussen (anmeldt i eJour i dette nr).

Så fænomenet kan også anskues fra en erhvervsvinkel som kildens beskyttelse mod formodninger om en manipulerende journalist.

Da politiet skød

På TV 2 Østjylland var der ikke tale om tunge erhvervsfolk, men om et par unge fyre. Mens de var på flugt, fortalte de TV2 Østjylland deres version af det såkaldte 'skuddrama' ved Tilst nær Århus 29. december, da betjente trak pistolerne og skød og dræbte to unge.

I den sag forlangte politiet de to råbånd udleveret, og da tv-stationen nægtede, blev sagen trukket gennem både byretten og Vestre Landsret, før journalisterne blev dømt til at slippe de uredigerede bånd.

Derfor troppede politifolk fysisk op på tv-stationen 21. februar og hentede de to bånd. Straks efter lagde tv-stationen dem ud på nettet.

TV2 Østjylland begrunder sin reaktion her. De to bånd varer hver et kvarters tid. De ligger her.

Med sin aktion mener tv-stationen at have demonstreret sin modvilje mod at skulle levere efterforskningsmyndighederne en viden, som den almindelige offentlighed ikke også har adgang til.

CNN og FBI

At tingene ikke er så journalistisk sort-hvide, har CNN's behandling af den amerikanske 'taleban-kriger' John Walker Lindh givet et eksempel på.

Amerikanske journalister bryder sig lige så lidt som deres danske kolleger om at udlevere researchmateriale til efterforskningsformål.

Så da FBI spillede med musklerne over for CNN, der havde bragt et interview med John Walker Lindh, foregreb CNN et formelt udleveringskrav ved at lægge hele båndet ud på nettet.

Village Voice's ugeudgave 30. januar - 5. februar har grundigt behandlet sagen. Her bliver retssikkerhedsmæssige alen lagt til historien.

Kildens synsvinkel

Set ud fra en potentielt tv-interviewets synsvinkel kan presseetikken anskues anderledes.

Bliver du interviewet af en journalist, så er du ikke på den sikre side, hvis du bare siger 'det her siger jeg uden for citat'. Du skal også forlange, at kameraet slukkes, at mikrofoner bliver afbrudt etc, så du ikke efterfølgende risikerer at få alle dine host lagt ud på nettet til hele klodens beskuelse og lytning. Eller værre end et host: hvad med den kilde, der uforvarende får sagt mere, end han ønsker offentliggjort om eventuelle kammerater, kolleger, konkurrenter etc, og som senere i interviewet trækker i land?

Ydermere kan politiet måske kalkulere med, at myndigheder i fremtiden ikke mere behøver at kræve men bare skal true med et krav om at få researchmateriale udleveret, før det popper op in extenso på nettet.

Jo, jeg deler journalisters modvilje, når efterforskningsmyndigheder ikke stiller sig tilfreds med virkeligheden, som den præsenteres i den redigerede medieversion, men også vil se ind bag scenetæppet til journalisters researchmateriale.

Vores research er internt arbejdsmateriale, der endnu ikke er kommet til verden -- lige såvel som et foreløbigt arbejdsnotat i et offentlig kontor kan være uden for Offentlighedslovens bestemmelser.

Jeg bryder mig ikke om, at politiet med domstolenes hjælp kan bryde den professionelle mur, der må være i en arbejdsproces mellem dels vores offentliggørelses-færdige manuskripter eller redigerede bånd, dels vores foreløbige notatskriblerier og råbånd, der sagtens kan inkludere en kildesamtales mellemregninger.

Jeg er mere i tvivl om, hvorvidt vi agerer kildemæssigt professionelt ved at gøre notatskriblerierne offentligt tilgængelige. For vi må jo inkludere i overvejelserne, om nu også kilden reelt er tjent med med net-offentliggørelsen? Er det i virkeligheden fair over for kilden?

Journalister risikerer måske endog, at kilder i fremtiden i større omfang vil sige nej til samtaler med os, fordi kilderne ikke kan vide sig sikre mod bagefter at blive 'udstillet' uredigeret på nettet?

Hvorfor ikke i stedet spørge Tvind-Amdi om, hvilke lande vi ikke har en udleveringsaftale med, og så sende materialet dertil, hvis politiet bebuder sin ankomst...

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.