|
Gennemgang af selve byggeprocessen for et netsted
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Da jeg begyndte at fundere lidt nærmere over, hvad det
moderne net-ord 'informations-arkitektur' egentlig dækker,
slog det mig, at tankegangen i mange henseender minder om den,
der gennemsyrer nogle overvejelser på en helt anden boldbane
for tiden. Jeg planlægger en større ombygning af
mit hus sammen med en arkitekt, og hver eneste af hans emails
er systematiseret sådan her:
1. bad
1.1. el
1.1.1. loftsbelysning
1.1.2. vægspots
1.1.3. stik til hårtørrer
osv
Præcis samme struktur finder jeg i et gennemtænkt
netsted, som jeg har nemt ved at finde rundt i. Her finder jeg
en hoved-inddeling med en række underpunkter, og underpunkterne
er igen spaltet op i flere underliggende lag.
Hvis inddelingen er logisk, kan man nemt finde rundt selv på
komplicerede netsteder med mængder af indhold. Modsat kan
man rode hjælpeløst rundt på et netsted som
gæster i en fremmed bolig, indtil værten råber:
"wc er anden dør til venstre".
Og lige så vel som vi i bygning af en bolig ikke bare
begynder i byggegrundens ene hjørne for at slutte, når
vi når skellet, så er det gode netsted heller ikke
kommet til veje ved bare at knopskyde fra det første originale
input.
Informations-arkitektur er ikke netdesign. Men den er grundlaget
for design. Og en betydningsfuld, ja afgørende del af et
netsteds arkitektur er systematikken -- eller 'classification'
som den kaldes på engelsk -- som omfatter processen med
at organisere og layoute netstedets indhold.
Man er nødt til at have en overordnet struktur, som
netstedet bygges op omkring.
Net-fremmede netmedier
Hele den tankegang, som informations-arkitektur repræsenterer
(vi kalder den sikkert inden længe 'IA'), er journalister
trænet i.
Når journalister skal fortælle en god historie,
uanset om det er til nettet, radio, papiravisen eller en anden
transportvej, så gennemtænker de, hvordan de vil fortælle
historien. De opridser et skelet for historiens gang og strukturerer
stoffet, så formidlingen bliver effektiv. Tingene hældes
ikke i spalterne eller æteren med en skovl.
Desværre er den form for struktur, som danske journalister
er trænede i, født i de klassiske medier. Når
den tages med over på nettet, får vi de velkendte
net-fremmede resultater i netaviserne.
Mens de klassiske mediers journalister oftest tænker
i den enstrengede struktur, den lineære fortælling,
skal netjournalisten i stedet tænke non-lineært. Avislæseren
starter med artiklens eller stof-kategoriens A og slutter ved
dens Å. På nettet kan læseren lige så
godt komme dumpende ind ved M-N-O for derpå at gå
til D-E-F. Det skal netstedet indrettes efter.
På det punkt fejler mange netaviser fejler katastrofalt.
De synes at hælde deres papiravis-journalistik over i netavisen
uden tanke for de helt anderledes strukturelle krav, som nettet
møder journalistikken med. Danske aviser former utvetydigt
den journalistiske produktion til en papiravis og lader den derpå
nærmest ubearbejder gå videre i netudgaven. Derfor
bliver netaviserne ved med at være net-a-v-i-s-e-r og netop
ikke netmedier.
Når man møder netsteder, der modsat aviserne er
født til nettet, kan man ofte finde en anden svaghed.
Mange netsteder synes at være skabt spontant. Man er
startet med et enkelt budskab. Har skyndsomt udnævnt en
webmaster. Har fået et sideordnet supplement, et nyt indfald,
et emne mere, en bidragyder med en lidt anden dagsorden etc. Og
inden længe er hele netstedet ét stort kaos.
Indholdet kan være fremragende, men det kan være
tidrøvende svært for brugerne at finde.
Vær færdig før
start
Informations-arkitektur har altså noget at gøre
med et netsteds infrastruktur. Den er et middel til at fastholde
overblikket for brugerne, så de nemt kan finde rundt --
og hurtigt finde hvad de leder efter. Uanset hvilken dør
de kommer ind ad.
Fundamentet er et gennemtænkt skelet (det dér
med 1.1.2 etc), for hvis det er på plads, kan massive stofmængder
lægges organisk ind og finde sin plads i systemet uden at
forvirre hverken webmaster eller brugere.
Til gengæld er det også bygningen af det skelet,
som folkene bag et nyt netsted skal bruge tid og energi på,
eventuelt med løbende tests og brugerundersøgelser
undervejs.
Der skal fra starten tænkes langsigtet med overvejelser
om mere, end hvad netstedet skal bruges til i dag og i morgen,
men også om et år eller fem. Med plads og rummelighed,
så stedet kan ekspandere uden at sprænge strukturen.
Gerry McGovern råder til
at skabe en robust ramme, der er "written in stone",
for derved kan man enkelt foretage løbende udvidelser efterhånden,
som stofmængderne vokser, fremfor de spontane knopskydninger,
som der ikke på forhånd blev taget højde for.
Formål, målgruppe,
indhold
Inden det storslåede byggeri indledes, skal nogle centrale
spørgsmål være afklaret. Disse understreges
af John Shiple:
Formål: Et nyt netsted skal begrundes! Det kan
lyde som en selvfølge, men selv om folk naturligvis har
en ide med stedet, er det ikke sikkert, at den er særlig
præcis. Så det betaler sig at sætte tid af til
nøjere overvejelse af tingene. At få formuleret ideen
med entydige ord, eventuelt med et hovedpunkt og underpunkter.
Hvad er hensigten? Hvilket hul udfylder ideen? Præcist hvordan
er stedet unikt? Hvilke mangler kan stedet opfylde? Hvad er 'missionen'?
Målgruppe: Og hvem skal resultatet stiles til?
Med andre ord: Hvilken målgruppe er det, som har brug for
og gavn af stedet? Hvilken type brugere produceres netstedet målrettet
til? Afgrænses de tiltænkte brugere geografisk, efter
brancher, interesser, aldersgrupper eller hvordan?
Indholdet: I forlængelse heraf melder sig så
spørgsmålet: hvilken slags indhold er det, der tænkes
at blive efterspurgt for at opfylde dén målgruppes
forventninger på et netsted med dét formål?
Svaret kan eventuelt listes op i to afsnit: ét over de
enkelte indholds-elementer og et andet med det 'inventar' der
er nødvendigt til den type indhold (fx tilmelding til nyhedsbrev).
En bygning vi rejser...
Derpå er man ved at være klar til i detaljer at
arbejde med stedets struktur. Man kan lade sig inspirere af nettets
righoldige litteratur om emnet og studere andre netsteders måde
at gøre det på -- også mulige konkurrenters.
Gerry McGoverns anbefaler brug af reglen "Geniuses steal,
beggars borrows"...
Hvis man står foran omorganisering af et eksisterende
netsted, kan det måske være nyttigt at undersøge,
hvordan brugerne anvender det i dag. Se på hvilke søgeord
de typisk bruger for at finde stedet; de ord kan være en
nyttig indikator i system-arbejdet.
Hvis vi kaster et blik på de tre store netaviser som
Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske, ses, at de har en ret
ensartet, overordnet opbygning. Og alligevel er brugerens førstehåndsindtryk
ved ankomsten vidt forskelligt -- fra Berlingerens rolige til
Jyllands-Postens meget lange (og derfor ret uoverskuelige) forside.
Alle tre har til venstre på forsiden en top-level bar
med hovedkategorier, der kan lede brugerne ind i netavisens dybder,
hvor de samme kategorier genfindes med samme placering på
den enkelte side. Antallet varierer fra 14 til 21, og alligevel
er det kun disse syv kategorier, der (med lidt god vilje) kan
kaldes fælles:
- Forsiden
- Indland
- Udland
- Sport
- Erhverv
- IT
- Kultur
De er direkte kopieret fra papiravisen.
Hvis man i stedet tager et kik på et medie født
online som Guardian Unlimited,
finder man samme navigations bar, men nu vandret øverst
og diskret, så de, der har brug for den, nemt finder den,
men hvor den ikke dominerer førstehåndsindtrykket.
Her ligger emner som Home, Archive search, Arts, Books, Business,
Media, Shopping etc.
Mere dominerende er den venstre lodrette bar med net-relaterede
stikord som
- Pick of the day
- News (underopdelt i UK latest, Word latest, Pop-up headlines)
- Audio reports
- Online
- Today's comment
- Talk osv
Hierarkisk struktur
Man finder mange forslag rundt på nettet, når det
gælder valget af en IA-models systematik. Men selv er jeg
mest fortrolig med den, som også arkitekten i mit private
ombygningsprojekt bruger. Omsat til et medie-netsted betyder det
sagt kort med tænkte eksempler:
- 1.Forsiden
- 1.1. Nyhedsbrev
1.1.1. Tilmelding
- 1.2. It og medier
1.2.1. Microsoft køber JP....
1.2.1.1. Ekstra information
1.2.2. Computerspil til...
1.2.2.1. Ekstra information
- 1.3. Om redaktionen
1.3.1. Email adresser
1.3.2. Post adresser
osv
Hele den hierarkiske struktur, der kan minde om et træ
med rod, stamme, grene, kviste, blade er velegnet til at danne
en overskuelig navigation. Den kan fastholde brugerens overblik,
og den er egnet til at tillade et spring fra 'gren til gren',
uden man mister overblikket. Den er nonlineær.
Uanset valg af model slutter arbejdet med en veloplagt, kritisk
gennemgang af de valgte ord til 'kasserne'.
Det gælder om at undgå kategorier, der er tvetydige
og kan misforstås af brugerne. Man skal også helst
undgå kategorier med mere end ét ord (eks: Jyllands-Postens
"It & Computer"). Og vælge ord af nogenlunde
ensartet længde, med mindre det kan gøres så
elegant som hos Slashdot.
Mange danske medier kalder første side 'forsiden' og
henviser til den på samtlige undersider. På andre
netsteder kan vi se ord som hjem/home/startside, men det er klogt
at vælge det mest gængse; det giver mindst bruger-forvirring.
Det samme gælder faste udtryk som "Om os/Om X firma",
Hjælp, Søg, Kontakt mv.
Designet
Tilbage står selve designet, og det synes mange sikkert
er den sjoveste del af arbejdet, så man springer hurtigt
til den uden at have fuldt afklaret de forudgående skridt.
Men designet skal besluttes i forlængelse af strukturen
og ikke omvendt. For designet har ikke sin egen selvstændige
tilværelse, men har som hovedformål at understøtte
de beslutninger, som jeg gennemgik ovenfor. Fx er et konsekvent
farvevalg guld værd for en brugers orientering på
stedet.
Layoutet afklarer, hvordan selve indholdet skal placeres på
siden, hvor eventuelle reklamer skal være, hvor navigations
bars skal placeres osv. Og igen: brugeres orientering er nemmere,
hvis folkene bag netstedet fastholder samme basis-layout til hele
netstedet og lader de enkelte sider underordne sig.
En detalje mere: med netstedets logo på hver eneste side
får brugeren en konstant forsikring om, at man stadig befinder
sig på netstedet.
Til sidst: Lav en netbaseret prototype af netstedet og test
den grundigt!
Først herefter er turen kommet til selve det indhold,
der skal fyldes i rammerne.
Men nu er arkitekturen tegnet op, og indholds-producenterne
-- journalisterne m fl -- har fået en hytte, et hus eller
et slot at flytte ind i. Et hus som brugerne forhåbentlig
let finder rundt i. Uanset om de går ind ad hoveddøren
eller snupper kældertrappen.
Læs mere
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|