Next stop: CMS-værktøjer til Flash

Af Mikkel Stjernberg, mikkel@stjernberg.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Nemt og bekvemt
• Flash er svært
• En iskold fusion
• God investering

En sjælden gang imellem bliver jeg nostalgisk og savner de gode gamle dage, hvor jeg sad i flere dage og nætter for at lægge et videoindslag ind i Flash.

Det var dengang, programmet hed Flash 4 og stadig var på begynderstadiet af den revolutionerende udvikling af internetindhold, som Flash har ført med sig, hvilket betød, at levende billeder og Flash var som hund og kat. Siden har programmet sat sig massivt på internettet og samtidig selv udviklet sig så meget, at de levende billeder nu kan integreres i Flash-produktionen på lige fod med fotos, tekster, illustrationer mv.

Konsekvensen er, at Flash er blevet programmet, vi smelter medierne sammen med og dermed også platformen for fremtidens udvikling på det interaktive mediemarked.

Eksempelvis kan en tv-reklame i dag lige så godt produceres i Flash som i de traditionelle værktøjer, men med den altoverskyggende fordel, at tv-reklamen i Flash kan gøres til en interaktiv internetversion uden at skulle skifte program-platform.

I dag er det faktisk både lettere og billigere at tænke den modsatte vej fra start af og bestille en interaktiv flash-reklame til websitet, som så også lige kan køres ud til en tv-reklame.

Nemt og bekvemt

For journalister og andre mediefolk betyder udviklingen, at det aldrig har været lettere at være bi-medial, så længe arbejdsplatformen hedder Flash.

Tiden er ganske enkelt løbet fra den rene webdokumentar, selv om den endnu dårligt har fundet sin form. Ja, den er ikke engang et etableret genre-begreb endnu på trods af, at den har været på banen de sidste tre år (jeg ved det, fordi jeg selv var blandt de første til at eksperimentere med webdokumentaren).

At medie-industrien stadig ikke har erkendt fordelene ved den interaktive verden og dens værktøjer er så, hvad det er.

Den slags døvstumhed over for de sidste 10 års teknologispring har de fleste i internet-branchen mere eller mindre accepteret som værende devisen for medievirksomhedernes abstraktionsniveau. Selv om det stadig er mig en gåde, at medierne ikke tør agere driver for udviklingen, men altid spiller rollen som klassens tykke dreng, der ikke har mod på et rask lille slagsmål i skolegården og derfor gemmer sig, til alle er gået. Men lad det nu ligge.

Pointen er, at redigeringsværktøjerne har nærmet sig hinanden så meget, at der i dag er både faglig og økonomisk fornuft i at lave tv-indslag Flash og dermed slå tre fluer med ét smæk.

• Den første fordi den samme arbejdsgang kan føres over på både tv og internet og dermed sikrer en økonomisk fornuft bag den bi-mediale produktion.
• Den anden flue fordi det vil udvikle tv-indslagets formidlingsform i og med, at de levende billeder pludselig kan integreres med grafisk indhold af forskellig art på en måde, som ikke har kunnet lade sig gøre før.
• Den tredje flue fordi det i kraft af de to første punkter ville gøde jorden for de kommende års udvikling af net-tv og måden, vi formidler på dér.

Flash er svært

Der er bare ét problem. Flash er pokkers kompliceret at lære, og det er endnu sværere at blive rigtig god til, fordi det kræver gode programmeringsevner kombineret med en dyb forståelse for animations-håndværket plus et særligt grafisk øje. En cocktail de færreste journalister kan fordøje andet end overfladisk inklusive undertegnede.

Vi kan derfor vælge enten at resignere totalt eller resignere i begrænset omfang. I tilfælde af det sidste i form af rollen som producere, der har indsigten i de interaktive værktøjer og ved, hvad der er godt og skidt, men er afhængig af et team af programmører, grafikere og journalister til at producere de enkelte dele.

Med den seneste teknologi inden for Content Management Systemer har vi imidlertid fået et redskab at trække på, der gør vores liv som multimedie-journalister fantastisk meget lettere. Vi skal blot have viljen til at udvikle dem selv.

En iskold fusion

Det drejer sig konkret om programmeringssproget Cold Fusion, som er udviklet af Macromedia, der også producerer programmet Flash.

Med Cold Fusion kan vi skabe Content Management Systemer, der er hundrede procent integrerbare med Flash. En kæmpe fordel når vi gerne vil have noget dynamisk indhold af multimedial karakter. For eksempel en animeret tidslinje, som vi gerne vil kunne opdatere punkterne på uden at skulle åbne selve Flash-programmet.

Hidtil har vi i de fleste medie-sammenhænge begrænset brugen af CM-systemer til opdatering af tekst og fotos samt måske færdigproducerede tv-indslag.

Men Cold Fusion-teknologien giver os plads til at udvikle CMS-baserede redigeringsværktøjer, som vi kan konstruere en Flash-produktion i uden på noget tidspunkt at åbne programmet Flash. Det kræver sådan set kun, at vi på forhånd har bestemt os for, hvilke designskabeloner indslagene skal ligge i, og hvilke effekter vi vil have i overgangene mellem de forskellige typer indhold.

Vi taler om et værktøj, der er lige så enkelt at bruge som dem, vi redigerer tv-indslag med, men som indebærer altoverskyggende fordele:

• det er udviklet specifikt til den pågældende medievirksomheds behov
• hver medarbejder har adgang til det fra en hvilken som helst computer i verden
• det minimerer antallet af involverede fagfolk
• brugerne er indholdsfolk og ikke teknikere, og
• produktionerne kan publiceres til flere platforme ad gangen, fx tv, net-tv og internet og med lidt forudseenhed også til mobiltelefoner.

God investering

Det er ikke engang specielt dyrt at udvikle et sådant værktøj.

Et forsigtigt skøn fra en mulig leverandører siger mellem en halv og en hel million kroner alt afhængig af, hvor avanceret det skal være.

Det er dog kun til publicering på internettet, men selv hvis prisen var tre-fem millioner kroner, er det stadig småpenge på de store medievirksomheders budgetter, når vi sammenligner med, hvad de kan spare på langt sigt, og hvordan de kan positionere sig på markedet som drivere for udviklingen af begavet indhold i en interaktiv tidsalder.

Ikke mindst fordi de så kan slippe nemt uden om anstrengelserne med at sende journalister på dyre eksterne kurser i Flash, som alligevel ikke giver ret meget andet end et overfladisk indblik i den interaktive verden og kun sjældent munder ud i produktive evner, der kommer på højde med dygtige 'flasheres' arbejde. Den indsigt kunne de lige så godt få ved at studere cases og meditere over de teoretiske muligheder for sammensmeltningen af indhold.

Med et skræddersyet CM-system til Flash ville der komme både visioner, produktivitet og besparelser på medie-menuen, og jeg er naturligvis selv af den opfattelse, at publikum også ville synes, det var en positiv udvikling af indholdet.

For der er jo ikke tale om at negligere den etablerede måde at formidle i eksempelvis levende billeder på. Vi kan stadig gøre alt det, vi har gjort før og stadig gør.

Vi har bare fået muligheden for at bruge et redskab, der også giver os mulighed for at lave det, vi aldrig har kunnet før og anvende det i tæt samspil med det øvrige indhold. Et redskab hvormed vi kan bevare nostalgien uden at miste det innovative vindue til fremtiden, som ethvert medie-menneske af i dag er afhængig af for at sikre såvel sin egen som indholdets overlevelse i kampen om publikums gunst.