|
Lysere udsigter ifølge international tænketank
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
20 online-ledere fra internationalt velkendte medier har diskuteret
udsigterne for branchen de næste to-tre år på
et todages symposium i Zurich. Resultatet er blevet en diger rapport,
hvis gennemgående træk er en betydelig grad af optimisme
på mediernes vegne. Hvis og såfremt...
De skandinaviske medier var repræsenteret med danske
Politiken (Claes Toft Nielsen), svenske Expressen (Otto Sjøberg)
og de norske Verdens Gang (Torry Pedersen ) og Aftenposten (Bent
Nordbø). Blandt de øvrige repræsenterede medier
var Der Spiegel, The Guardian, Wall Street Journal, Le Monde og
Frankfurter Allgemeine Zeitung.
'Tænketanken' mødes hvert år på initiativ
af det svejtsiske netmedie-konsulentfirma Interactive Publishing
GmbH, hvis adm. direktør er Norbert Specker. Efter dette
års møde er 3. februar udgivet en diger rapport "Interactive
Publishing Europe 2003-2005" (pris 830 euro), og et gratis
resume kan downloades her.
Der er udsendt en pressemeddelelse
5. februar.
Generationsskifte
En konklusion fra mødet er, at mediernes øverste
ledelser står foran et hurtigt generationsskifte, så
de, der kaldes "print-comes-first traditionalists",
udskiftes med ledere, der ser det totale mediebillede med internet
som et integreret hele.
Deltagerne deler også synet på branchens udvikling
de næste få år i retning af en mere sammenhængende
cross-media strategy, mere skræddersyet indhold til smalle,
specialiserede markeder og en større forståelse for
annoncør-behov.
Optimisme
Efter mødet opsummerede Norbert Specker:
"The general outlook of the leading publishers is surprisingly
optimistic. The next two to three years will bring online publishers
much closer to what they think is their ideal business model.
This change will be many times faster than the changes we have
seen in the last two to three years -- and it will be effected
on a structurally much deeper level.
An integrated media strategy is a question of survival, that
is why the group sees great advances in areas ranging from staffing
-- particularly a change in top management towards a younger leadership
who has grown up with the Internet -- to in-house communication
and integrated marketing efforts. Online publishers understand
very well that they are just a part in a brand building effort
for the whole company, while paper publishers seem to take a more
isolated view."
Editor & Publishers klummeskriver Steve Outing, senior
editor på Poynter, har læst rapporten og skriver
12. februar, at den lover godt for netmediernes fremtid.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|