 |
|
|
|
|
Redaktører envejs-blogger
|
Medier tillader ikke kommentarer på stedet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Verdens første bloggende Læsernes Ombudsmand! Det er
Michael Arrieta-Walden på The Oregonian udnævnt til af
amerikanske kolleger, efter at han 1. februar begyndte at lægge
sine kommentarer ud på nettet i en blog/weblog. Han er
læsernes 'ombudsman' på The Oregonian, også kaldet
Public Editor.
Så naturligvis spurgte jeg Waldens eneste kollega i Danmark,
nemlig Niels Nørgaard, Læsernes
redaktør på Politiken, om ikke han også skal til
at blogge. Nørgaard har siden december 2002 været
Læsernes Redaktør
både for papir- og netavisen.
"Skal hvad?" var Niels Nørgaards første reaktion. Og den
er jo meget naturlig, for der er endnu ikke mange mediefolk herhjemme,
der har taget det dagbogslignende værktøj i brug.
Læs fx artiklen i eJour nr 24, maj 2003, Udblokket pressefrihed
om fænomenet og se eJours liste over blogs.
Da Niels Nørgaard havde sat sig lidt mere
ind i, hvad en blog er for en indretning, begyndte han at blive
interesseret. Han synes dog, at han i forvejen får rigeligt med
læserreaktioner (3-4.000 emails årligt) og er nok lidt
nervøs for, om bloggeriet vil sparke det tal yderligere i
vejret.
Så jeg tror, det er mest fair at sige, at Politikens ombudsmand
ser tiden an. Han kan også skele til de erfaringer, som avisen
begynder at høste, når den senere i år introducerer
sine første blogs knyttet til avisens ny analysesider.
Knap til debatforum
Tidligere nøjedes Arrieta-Walden, der har været
redaktør på bladet The Oregonian
i ni år, med en ugentlig klumme i avisen. Nu kommunikerer han
på livet løs på
nettet med sine læsere. Og vi kan alle følge med.
Men vi, eller nok mest relevant for folk i Oregon, er afskåret
fra at kommentere indlæggene på samme sted via den
kommentar-knap, der
ellers forekommer mig at være en del af det udstyr, der definerer
en normal blog.
Så jeg skippede en mail til Oregon om, hvorfor Arrieta-Walden
frygtsomt har undladt at åbne for adgang til
læser-kommentarer
på stedet. En ombudsmand på en avis bør vel om nogen
være i nær kontakt med læserne -- eller hvad?
I et venligt svar fortæller Arrieta-Walden, at bloggen er et
eksperiment, og at avisen
løbende vil prøve at forbedre systemet. Indtil videre
mener han at have klaret tovejs-kommunikationen ved bloggens links til
to af avisens debatfora, hvor der efter hans
mening foregår en masse livlig debat. Og han tilføjer:
"We certainly do want communication from readers and that was the
whole reason for starting the blog. I'm hoping it yields many, many
comments from readers. So far, I've heard from many people I probably
would not have heard from otherwise. That was a goal of the blog."
Ingen
kommentar-adgang
Ser man sig omkring, virker det, som om de avismedier, der har
forsøgt sig med blog-redskabet, blogger lidt halvhjertet uden
umiddelbar
tovejs-kommunikation. Det gælder fx både New York Times'
blog Times
on the Trail
om valgkampen og avisens Public Editor Daniel
Okrent, der begyndte at semi-blogge en ugestid senere end Walden,
også uden kommentar-adgang.
Efter en indkøringsperiode starter her til marts en blog under the World
Editors Forum, en del af den verdenomspændende
avisorganisation WAN med hovedsæde i Paris. Redaktør af
bloggen er WEF-direktøren Bertrand Pecquerie, som
fortæller, at bloggen skal være et internationalt
debatforum for avisledere. Her er der heller ikke adgang til debat i
tilknytning til de enkelte poster.
Selvfølgelig er det et positivt første skridt på
vejen, når mediefolk begynder at blogge. Men tilsyneladende
er traditionen fra papiravisernes
envejsprægede kommunikation taget med over
på nettet uden synderlig skelen til nettets
særpræg og styrke.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|