 |
|
 |
|
Pressenævnet må ikke behandle klager over fire regioners
netsteder, for de er ikke omfattet af Medieansvarsloven
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Bliver en mand svinet til på den regionale TV 2 Fyns netsted www.tv2fyn.dk,
kan han klage til Pressenævnet og søge om oprejsning. Han
kan også forlange genmæle, hvis
væsentlige, faktiske oplysninger om ham er forkerte. Men sker det
samme
på fx TV 2 Østjyllands netsted www.tv2oj.dk, afviser
Pressenævnet at behandle sagen. Mandens eneste mulighed er at
gå til domstolene for at blive renset.
De der tror, at landet Danmark siden Jydske Lov og Skånske Lov er
blevet forenet i ét fælles retssystem, kan godt tro om
igen. Når det gælder mediernes ansvar på nettet, er
der stor forskel alt efter, i hvilken del af landet journalistikken
foregår.
Kun på fire af de otte regionale tv-stationers netsteder er det
Medieansvarsloven,
man skal rette sig efter. På den anden halvdel
gælder den lov slet ikke.
Fik klage
retur fra nævnet
Det oplevede en forretningsmand i Randers fornylig. Direktør
Kurt
Panduro Olesen, Panduro Elektronik, der forhandler smartcards, fandt,
at
TV 2 Østjyllands netsted i to nyheder om firmaet
"overtrådte næsten samtlige presseetiske regler".
Da han klagede til
Pressenævnet, var det
så, at han fik besked om, at
nævnet måtte afvise at behandle klagen, fordi TV 2
Østjyllands netsted
ikke er omfattet af Pressenævnets lange arm. Altså ikke
fordi klagen var grundløs eller lignende, men simpelthen at
nævnet ikke har kompetence til at behandle den.
I brevet fra Pressenævnets formand lød det:
"Da den internetside, hvorpå de pågældende artikler
blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter
medieansvarslovens paragraf 8 stk 1, er der ikke tale om et medie
omfattet af medieansvarsloven jf. lovens paragraf 1 nr 3. Klagen
hører således ikke under nævnets kompetence og
afvises derfor i medfør medieansvarslovens paragraf 43, stk 2,
nr 1."
Den samme besked kunne klageren have fået, hvis han kom ud for en
lignende situation på et af netstederne under
Randers-firmaet klagede også til Pressenævnet over TV 2
Danmark, og
her gjaldt det både kanalens Nyhederne, tekst-tv og netstedet www.tv2.dk. Men til forskel fra TV 2
Østjylland er alle stederne hos det landsdækkende TV 2
anmeldt, og her er Pressenævnet for tiden i
gang med at behandle klagen.
Udover TV 2 Danmarks netsted er TV 2 Zulu
på nettet anmeldt til Pressenævnet, og det samme er disse
fire regionale
netsteder
De enkelte regioner har siden stiftelsen (2. marts skrev vi ved en fejl
"siden 1. januar 2003") været juridisk
selvstændige enheder, og TV 2 har ingen myndighed over deres
forvaltning af presseetikken. Det er alene op til hver enkelt
stations direktion og bestyrelse.
Kringlet
lovgivning
Den besynderlige forskel bunder ikke i, at tv-stationerne juridisk
prøver at smyge ubehagelige sager af sig med forskellige grader
af dygtighed.
Men med hensyn til stof på internet har lovgiverne skruet en
besynderlig samling paragraffer sammen i Medieansvarsloven. I stedet
for at få netmedierne automatisk omfattet
af loven lavede politikerne en kringlet affære om, at hvis et
netmedie selv mener at være omfattet af loven, kan det anmelde
sig, og kommer der så en klagesag, vil Pressenævnet da
vurdere, om mediet kan siges at være omfattet af loven.
Men hvis mediet ikke selv anmelder sig -- ja så er det ikke
omfattet af loven.
Og det er lige præcist, hvad de fire TV 2-regioner ikke
har gjort. Derfor er de uden for lovens rækkevidde.
Kan selv
anmelde sig, men ...
Nu kunne de fire regionale tv-stationer selv have reduceret
absurditeten ved at anmelde sig.
Hvorfor har de ikke gjort det? eJour
stillede spørgsmålet på alle fire stationer.
Hør her chefernes svar:
- TV2 Østjylland,
redaktionschef Morten Brøcker: "Det kommer som en stor
overraskelse for mig, og jeg tvivler på,
at
nogen i huset aner noget om den forskel. Jeg er sikker på, at vi
alle har regnet med, at TV 2 Østjylland automatisk var omfattet
med
alle vores udgivelser uanset formen. Vi har bestemt ikke noget imod at
blive kigget i kortene. Så vi anmelder vores netsted
omgående."
- TV 2 Nord, redaktionschef
Per
Jensen: "Det anede vi ikke. Vi sørger omgående for at
få stedet anmeldt."
- TV2 Lorry, adm.
direktør Dan
Tschernia: "Besynderligt, det vidste jeg ikke. Nu vil jeg lige
læse
eJour, før vi beslutter, hvad vi vil gøre."
- TV 2 Øst,
redaktionschef
Ole Hampenberg Andersen: "Er vi ikke omfattet? Det forbløffer
mig. Det er
da ellers
nærliggende at antage, at når TV 2 Øst som
fjernsynsstation er
med, så er vores netaktiviteter automatisk også med. Og vi
føler os i
hvert fald forpligtet uanset juraens krøller. Men vi vil da
straks sørge for at blive anmeldt."
Endelig forhørte jeg mig på TV 2 Syd, som heller ikke
figurerer på Pressenævnets liste over anmeldte medier. Men
her sagde webredaktør Jan Svanevik: "Jeg har personligt anmeldt
TV Syds netsted for flere år siden, så jeg vil da tage fat
i Pressenævnet for at høre, hvorfor det ikke er
registreret."
59 har anmeldt sig
Hvis du vil klage over et netmedie, skal du lige først
kaste et blik på Pressenævnets liste
over anmeldte medier. Det er kun dem, du kan klage over til
Pressenævnet. Listen omfatter her og nu 59 medier og bliver
jævnligt udvidet med ny anmeldelser.
Da eJour nr 8, oktober 2001, skrev om Medieansvarslovens barokke
anbringelse af Netmedier
i et hul i loven, var der kun anmeldt 40 medier.
Politiker:
Loven skal laves om
Det er ikke sikkert, at den uensartede retstilstand i Danmark får
nogen
lang levetid. Absurditeten
får straks formanden for Folketingets retsudvalg Anne Baastrup
(SF) til at tage affære.
eJour har ladet Anne Baastrup læse artiklen inden udgivelse, og
hun siger:
"Det virker helt besynderligt og er da en sag, der straks må
rettes.
Der skal være lighed for loven, uanset hvor man befinder sig i
landet,
og uanset om man har anmeldt sit netmedie eller ej. Der må sidde
nogle
mennesker i Justitsministeriet med røde ører. Jeg
forventer, at når
eJours artikel bliver offentliggjort, så vil justitsministeren
straks
få det hul i loven lavet om, ellers rejser jeg sagen i
retsudvalget."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |