 |
|
|
|
Medieforsker om de mulige platforme for danske
avisers leverance af digitale nyheder i fremtiden
Af Bo Mikael, bomikael@tk-consult.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
De danske avisers tilbud på nettet varierer så meget, at
det er svært at spore en klar tendens for fremtidens digitale
nyhedsformidling. Men lad os lige starte med nogle tal:
- Seks af de danske aviser har e-aviser
- 12 tilbyder nyhedsbreve
- Seks har nyheder til mobilen
- Fire tilbyder radio- eller TV-nyheder
- Syv har intet net, men samarbejder med andre
- 14 har ikke andet end deres netsted
- To er slet ikke på nettet
Overraskende? En del.
Chokerende? Ret meget, ikk’?
Og så er der tilmed to mindre aviser, der slet ikke er på
nettet med nyheder, og syv, der kun er med, fordi de fx er en del af et
Bynet.
Kigger man lidt dybere, er der endda flere avis-steder, som har
så få nyheder, at det næppe bør kunne kaldes
et nyhedssted.
Tallene stammer fra en gennemgang af 34 danske omnibus-avisers
nyhedsformidling på digitale platforme. Og det er klar tale i en
tid, da de fleste aviser (trods bedre og bedre økonomi)
kæmper med en stadig vigende køber-skare.
Der er en gruppe, primært blandt de store aviser, der
satser godt
og kreativt på nettet, mens en større gruppe stadig ikke
har fundet melodien og forsøger sig med forskellige mere eller
mindre opfindsomme modeller.
Det er dog tydeligt, at kun nogle få af aviserne har en klar
strategi for, hvad der er forskellen på det trykte medie og
online-mediet.
Og er de gode tiltag overhovedet nok til at sikre en sund
økonomi for avisernes net-udgaver og til at sikre de fremtidige
læsere for både aviserne og for deres nyhedstjenester?
Herhjemme er der flere og flere online-redaktioner, der melder ud om
sorte tal i regnskabet ved udgangen af 2004, og allersenest i 2005 er i
sort. Samme tendens
ser man i USA, hvor mange online-aviser har
økonomisk fremgang.
Skal bruge
mange platforme
Det tyder på, at de ny -- eller frafaldne gamle -- læsere
har taget online-nyhederne til sig. Nu melder spørgsmålet
sig,
om det er nok at tilbyde sine læsere nyhedsbreve og nyheder til
mobilen. Skal der mere til for at tiltrække de unge
læseres opmærksomhed?
"Jeg vil ikke spå om fremtiden, men det er sikkert, at nyheder og
andre tjenester fremover skal kunne leveres via mange medier og
på en måde, der er nem, overskuelig og anvendelig for
brugerne," siger Johan Winbladh, medieforsker hos DR. Ifølge ham
er det ikke nok, at teknologien er til stede. Den skal også kunne
bruges.
Han har bl.a. studeret brugsmønsteret hos mobil-brugere.
Resultatet viser klart, at det kun er en lille gruppe af
early-adapters, der bruger de teknologiske muligheder, der er for fx at
hente nyheder, sport eller andre informationstjenester. Dette til trods
for, at de fleste brugere rent faktisk har adgang til de samme
muligheder som tekno-nørderne.
"Det er ofte et spørgsmål om manglende teknologi-kendskab.
Et godt eksempel er Tivo-systemet, som er en digital harddisc-baseret
video-optager forbundet med tv’et. Alle forventede sig noget meget
stort af det, men det slog aldrig igennem. Først da
dvd-recorderen’en med harddisc kom frem, voksede markedet.
Årsagen var meget enkel: dvd-recorderen’en brugte en teknik, som
allerede var kendt af brugerne fra video og cd’er.
Drivkræfterne kan komme fra uventede vinkler, hvilket vi i sin
tid
også så med fx både email og sms."
Tror
på lyd og billeder
Derfor er det ifølge Johan Winbladh svært at
spå om, hvilke ny platforme eller tjenester der kommer til at
dominere i de kommende år:
"Jeg tror meget på lyd og billeder, som fungerer godt både
på skærmen og med tiden også på mobilen."
I det hele taget ser Winbladh, at fremtiden fokuserer på en
værdiforøgelse af indhold og tjenester, man allerede har.
"Nyheder som sådan er ikke et konkurrence-parameter, dem er der
for mange af, og der er for mange kanaler, der publicerer dem.
Nyheder er især interessante for den brede befolkning eller de
yngre early adopters, hvis de enten er sensationelle eller
humoristiske," siger han og nævner den kongelige
skilsmisse, tsunami’en og fyrværkeri-branden som nogle af de
'sensationelle' nyheder, der har trukket markant trafik ind på
nyhedsstederne.
"Det andet aspekt er den sociale dimension, hvor man fx står
omkring kaffemaskinen og underholder sig med sine kolleger. Her er det
vigtigt at vide noget først, hvad enten det er en nyhed eller
noget sjovt. På den måde udfylder man en bestemt rolle i
gruppen."
Krav om
overskuelighed
Ifølge Johan Winbladh har kun en mindre brugergruppe god tid at
bruge på nettet og andre digitale medier. En fortravlet
hverdag giver ganske enkelt ikke tid til at gå i dybden:
"Derfor er det så vigtigt, at man leverer informationer og
tjenester i en overskuelig form, der først og fremmest er
anvendelig for brugeren. 'Hvad betyder det for mig?' er det vigtigste
at få svar på for brugeren."
Hvordan fremtiden ser ud for de danske avis-steder, er heller ikke til
at forudse. Ét er dog sikkert; Det er nu, der skal
fastlægges en klar strategi for, hvordan man via nettet og de
digitale medier får forvandlet flygtige læsere til loyale
købere af enten avisen eller af online-tjenester.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|