 |
|
|
|
|
Journalistik på flere platforme
|
Doku-firma: Man skal have respekt for alle medier, når man
krydser faggrænser
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kgk@privat.dk,
medlem af
eJours redaktionsgruppe
Noget så sjældent som et dokumentarbureau, der producerer
journalistiske dokumentarer til flere platforme, finder man i Faaborg.
Her har journalist Flemming Helsted Juul og de tre øvrige
medarbejdere i Documentary.dk
specialiseret sig i
at producere dokumentarprogrammer med tilhørende netsteder og
bøger.
"Vi laver fuldstændigt samme historie i både video, tekst
og billeder. Historien får et længere liv ved at blive
fortalt i flere medieformer. Og både brugerne og vi, der
producerer, oplever en synergi ved at gennemleve historien i flere
dimensioner. Men det kræver, at vi behersker alle medierne med
samme professionalisme og tillægger dem lige stor værdi,"
siger Flemming Helsted Juul.
Han er uddannet journalist fra 1992 og har været omkring
Holbæk Amts Ventreblad og Delta TV Produktion, før han
startede som freelancer og begyndte at udvikle konceptet til
reportagebaseret dokumentar på prent. Her blev det
nødvendigt med en autodidakt videreuddannelse som
reportagefotograf med hjælp fra fotografer i netværket.
Siden da har konceptet udviklet sig til Documentary.dk, der har
eksisteret siden starten af 2003 og inkluderer dokumentarfilm,
hjemmesider og bøger.
Synergieffekt
Flemming Helsted Juul oplever en meget markant synergieffekt ved at
arbejde med flere medier.
"Hvis jeg for eksempel laver et helt almindeligt interview med et
menneske, som jeg bruger to timer på, har jeg fået
ét billede af personen. Men hvis jeg derefter bruger yderligere
to timer på at betragte personen i sine omgivelser gennem en
kameralinse, føjer jeg en ekstra dimension til. Jeg får
nogle flere nuancer til min tekst, og billederne får en helt
særlig fokusering," fortæller han.
Som tidligere DJ-mand har Helsted Juul gjort sig en del overvejelser om
at
være bundet af faggrænser. Og han har været ude for
flere negative reaktioner fra fotografkolleger, når han har
søgt om råd til fotografering:
"Der er mange gammel-testamentelige folk, som ikke kan se forskel
på at tilegne sig kunnen og at undergrave kolleger. Men jeg har
altid lagt vægt på at være professionel til alle de
medier, jeg arbejder med, ved at tilegne mig de nødvendige
evner, have passende udstyr og at tage den rette pris."
Fagligt føler han også, at han lærer noget af de
forskellige mediers arbejdsmetoder, som han kan bruge andre steder.
"For eksempel arbejder man i forbindelse med tv-dokumentarer meget med
dramaturgi og berettermodeller, som man normalt ikke gør ret
meget ud af på nettet og til tekster. Men det viser sig som en
stor fordel, at vi har gjort os de tanker i filmmediet, når vi
skal finde ud af, hvornår informationerne skal komme på
nettet eller i reportageartikler.
Det kræver overblik at arbejde på flere platforme. Og
så kræver det som udgangspunkt, at man vil
fortælle i flere dimensioner, ikke at man vil spare penge. Der
skal være lige meget lyst til alle platformene."
Flemming Helsted Juul mener også, at medierne supplerer hinanden,
så brugerne får mere ud af historierne ved at opleve dem i
flere dimensioner.
"På tv er fortælletempoet givet. Men ingen opfatter al
information på tv, vi selekterer og fordøjer. Når
man læser, bestemmer man selv tempoet, så man har mulighed
for at få alle nuancer med. Til gengæld giver tv-mediet
nogle ordløse fornemmelser og følelser, som man ikke
får med på skrift, eksempelvis når man ser menneskers
mimik,” forklarer han.
Nettets styrker
På nettet har Documentary.dk hidtil været lidt
grønne. Det er eksempelvis DR, der har stået for
hjemmeside-delen til projektet Ny i job
-- en
hjemmeside Flemming Helsted Juul beskriver som "ikke ok", fordi den
blev inddraget for sent.
Men projektet Landliv nu! er lige
sat i gang. Det er
en produktion om mennesket i landbruget bestående af otte
dokumentarfilm a 30 minutter og en hoveddokumentar på 60
minutter, som
skal vises på DR og udgives på dvd, foruden at der skal
produceres en reportagebog
med tekst og fotos tænkt til undervisningsbrug og et netsted til
at understøtte det hele.
"Nettet er ikke bare noget, vi laver til sidst, det er tænkt med
hele vejen," fortæller journalist Kathrine Krake, der er
hovedtilrettelægger på projektet og ansvarlig for netdelen.
Til at begynde med er indholdet på landliv.nu lagt ind i en
weblog-software, så seere
kan følge med i produktionen. Derudover produceres en
hjemmeside, som kommer til at ligge i DR-regi, til at supplere film og
bog.
"Vi har brugt landliv.nu som et arbejdsredskab i opstartsfasen til at
finde cases. Over 30
personer har skrevet ind til os. Og når vi taler med
folk om projektet, kan vi sige, at de kan gå ind på nettet
og læse mere.
I planlægningen kigger vi på, hvilke elementer og
historier der egner sig bedst til de forskellige medier. I forhold til
dokumentarfilm er nettet og bogen der, hvor historien får liv,
efter den er blevet vist i tv. Vi kan være mere faglige, give
plads til fordybelse og vælge andre vinkler og stadig bevare de
store reportagebilleder. Har vi for eksempel
en scene i filmen, hvor nogen kigger på et budget, kan vi
gå dybere ind i det på nettet for dem, der er
interesserede, hvorimod det ville være dødssygt på
tv,” siger Kathrine Krake.
Revolution med
bredbånd
Documentary.dk arbejder ikke bare med tv og net som medier, der
støtter hinanden. De smelter også sammen til video
på nettet.
"Den store revolution for video på nettet er kommet via
bredbånd. Nettet har hidtil givet nogle begrænsninger i
fortælleformerne, men de begrænsninger ophæves
langsomt, så vi kan fortælle historier, som vi gør
det i andre medier. Vi kan nu bruge netmediet mere offensivt og ikke
bare som en affaldsskakt, hvor man hælder det, der ikke blev
plads til i film og bog," siger Flemming Helsted Juul.
"Det gør stadig ikke noget, at billedet ikke står
så fedt, for skærmopløsningen er ikke ret
høj, og billederne er små. Når vi laver
video til nettet, kan vi godt give lidt køb på
billedsiden, så det bliver billigere at producere, men det
kræver, at lyden virkelig er oppe at svinge."
Et eksempel er produktionen Grøn
Fremtid,
som Documentary.dk har lavet for Dansk Landbrugsrådgivning for at
rekruttere unge til landbrugsuddannelserne.
Kathrine Krake supplerer:
"Man kan sagtens arbejde med gode levende billeder på nettet. Man
skal
bare bruge nærbilleder og undgå for meget bevægelse.
Selvfølgelig kan det rent teknisk ikke blive lige så flot
som på tv, men det er tæt på. Og det er rigtigt, at
lyden skal være stærk."
Stor fremtid for
nettv
Men er der så nogen, der gider se video på nettet? Kathrine
Krake er ikke i tvivl.
"Jo bedre forbindelsen bliver, jo større er chancen for, at folk
gider at se det. Der er masser af filmsites med klip fra spillefilm, og
tv-reklamer på nettet myldrer frem. Samtidig med at TV 2 og DR
lægger flere og flere programmer på nettet."
Flemming Helsted Juul er enig:
"Mit indtryk er, at den fængende fortælling sagtens kan
fænge på nettet. Det er meget radiomediet, man
trækker på. Se bare på, hvordan man stykker en
montage sammen, så folk kan holde ud at høre på den
længe. Det, man kan i radioen, kan man også på
nettet.
Men lyden skal lyde ordentligt. Så kan man godt lave 30 minutters
video til nettet. Det skal bare ligge i mindre bidder à
højst
6-8 minutter," pointerer han.
Han oplever desuden, at en færdig pakke med flere medier på
nettet er meget eftertragtet af organisationer:
"Bløde værdier og portrætter gør sig godt
på nettet. Så i forhold til, hvor mange organisationer der
gerne vil kommunikere deres identitet ud, tror jeg, at video på
nettet har en stor fremtid.
Udfordringen ligger i at blive ved med at fortælle historier,
så de er værd at se eller læse, lige meget hvilket
medie vi bruger."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|