|
Anvisning på hvordan man kan lave sin egen 'tv-station' på
nettet
Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk, (hjemmeside),
partner i konsulentfirmaet Vertikal,
der rådgiver om publicering via nettet
Kort version: Find 200 kr til et webkamera
og medfølgende software. Find 5-10 kr pr måned til et webhotel. Voilá! En
Internet-tv-station med video on demand til under en
milliontendedel af, hvad DR lige har betalt for Gyngemosen v2.0.
Lang version: Quicktime, Windows Media Format, Real, Avi, mpg,
mpeg-4, codecs, Streaming/ikke
streaming danser for dine øjne, og pengekassen er tom.
Du skal have video på nettet, som alle kan se. Du
har en Windows-maskine, et billigt webhotel og et budget på
0 kr. Hvad gør du?
Sådan
Først lægger du en brugervenlig strategi. Du ser
på Nyhederne
på TV2.dk og siger højt:
- Jeg vil aldrig lægge en halv times video uden
indholdsfortegnelse ud på nettet. Mit job er at hjælpe
brugerne til at finde det, de ønsker. Jeg vil højst lave
bidder på tre minutter og tekstindeksere dem grundigt. Så
bliver mit stads også fundet af søgemaskinerne.
- Jeg vil aldrig betale en bondegård for en streaming-server
løsning.
Du kan så efterfølge løfterne med
"Ok, så vil jeg måske også tilbyde
en uindekseret, syv kvarters version, som folk kan se på, mens de
flader ud foran computerskærmen, som de jo har
for vane."
Og
"Hvis mine video-eskursioner bliver voldsomt populære,
vil jeg måske købe plads på et særligt
webhotel."
Så har du taget højde for en uventet popularitet.
Men for nuværende regner vi med, at det kun en meget
begrænset
flok, der gider klikke på de video-stopklodser, du nu så
rundhåndet vil drysse ud over dine sider.
Hardware
Dengang vi vi
producerede lyd og radio til nettet, var tingene lettere. Lydkort
og mikrofon kostede 100 kroner, softwaren var gratis, og man kunne godt
få de fleste til at tro, at man sad i et 100.000 kroners
radiostudie.
Med video er det meget værre. God videokvalitet kræver
gode kameraer, god lyssætning og måske også noget
efterbehandling. Det duer fx ikke, at to indslag har helt forskelligt
udseende -- at studieindslagene har varme efterårsagtige farver,
mens alt optaget i marken ligner fryserummet på retsmedicinsk
institut, sådan rent farvemæssigt.
For internet-tv-begynderen er det relevant at se på tre typer
kameraer og én dims:
- Webcams er de billigste, de fås fra 100 kr og opefter. De
optager direkte til harddisken, og der følger som regel software
med, der gør det muligt at udføre enkel redigering.
Billedkvaliteten er lav, men det gør ikke så meget. Du har
lyst til at holde videofilerne nede på en beskeden
størrelse. Fordi du betaler for webhotellet, og de
(seerne) gerne vil kunne hive indslagene forholdsvis hurtigt hjem.
- Gode digitalkameraer koster for tiden omkring 2.500 kr, optager
på hukommelseskort og kan tages med ud i verden. 10 minutters
video (opløsning 320*240) koster cirka 100 Mb.
Nødtørftig videoredigeringssoftware medfølger som
regel. Tjek dog at kameraet virkelig kan optage så mange
minutters video, det skal være. Ældre modeller kan have en
begrænsning på fx 3 minutter.
- Gode DV-kameraer koster fra 3.500 kr og byder på
forrygende billed- og lydkvalitet. De optager på bånd, og
disse bånd overføres let til harddisken. DV-kameraer med
de rette indgange kan også digitalisere gamle VHS-bånd,
hvis man hægter enhederne ordentligt sammen. Man får, som
med de andre kameraer, som oftest lidt nødtørftig
redigeringssoftware med i købet.
- Konverteringsbokse begynder ved 500 kr og tryller analog video
om til digitale filer. Et godt eksempel er Trusts
Audio/Video editor. Mange af de avancerede grafikkort har
også analoge indgange og kan altså også gøre
optagelser fra VHS, VHS-C, Hi8 osv til herlige digitale filer.
Konverteringsboksene og grafikkortene byder oftest på lidt bedre
redigeringssoftware end kamerapakkerne.
Lamper og sminke kan købes i de fleste store byer, der
også byder på frisører og tandlæger, og hvad
der ellers skal til for at lave rigtig tv-station.
Software
Windows XP byder på indbygget videoredigeringssoftware, Windows
Movie Maker. Programmet kan cirka det samme som det software, der
følger med kameraerne. Men pige, træd varsomt, for Windows
Movie Maker er skæv. Programmet har en ubændig lyst til at
gemme video i Windows Media format og det skidt kan ikke
konverteres tilbage (på lovlig vis). Har man på den anden
side, som DR, besluttet sig for at sende ud i Windows Media-format, er
programmet ikke så slemt.
Windows-brugere får ofte ArcSofts
Videoimpression eller Ulead
Videostudio kastet i nakken. Det er også udmærkede
programmer, og de er knapt så lukkede.
Mac-brugere har også adgang til en række gratis eller
billige videoredigeringsprogrammer, hvor det gratis Free DV (der også findes i en
Windows-version) har ry for stor brugervenlighed. Mac-brugerne skal dog
også være vågne. Deres software har ofte
Quicktime-præferencer.
Linux-brugerne må til gengæld lide under en bastant
mangel på brugervenlig videoredigeringssoftware. De må rode
i skrotbunken. Linux-folket
kæmper i øvrigt bravt for at vippe Windows Media Format,
Quicktime og alle de andre forbandede, leverandørejede formater
af pinden. Deres svar hedder Theora.
Læs mere om den opslidende formatkrig i Alcides
Bragas artikel i dette nummer.
Markedet for videoredigeringssoftware ændrer sig forholdsvis
hurtigt, så kig lidt på sider
med anmeldelser af videoredigeringssoftware før du
køber hardware/software. Lige nu er Pinnacle Studio og Adobe
Premiere de fedeste programmer ifølge sagkundskaben, men det kan
ændre sig.
Endelig er der en masse nyttige og billige småprogrammer
på steder som Newfreeware
og Tucows.
To af de populæreste hedder Virtualdub
og TMPGenc.
Opsøg dem dog ikke, før du er begyndt at savne noget i
det software du allerede sidder og døjer med.
Kvalitet og formater
Hvis dine brugere sidder på en ellers ubelastet linje, vil de
uden hakken kunne nyde ét minuts tv, hvis det fylder mindre
end...
| Linjens tykkelse |
Så meget kan man i praksis få ned pr. minut |
| 256 kbit |
1 Mb |
| 1 Mbit |
4 Mb |
| 2 Mbit |
8 Mb |
| Vi er ligeglade med modem-brugerne |
Modem-brugere har ingen plads i vor glorværdige
multimediefremtid. |
Alt under 5 Mb pr minut er lav opløsning og/eller snusket
kvalitet. Kvalitetsbevidste (og dovne) internet-tv-rundspredere kan
derfor med fordel vælge at lægge videofiler ud til
download.
Et godt eksempel er 440Hz, Dansk Folkepartis fjender, der
lægger deres valgvideo ud i to-tre forskellige
størrelser (og to forskellige formater). Hvis brugeren
klikker på en fil, springer der typisk en afspiller frem og
forsøger at afspille filen live! Med det samme! Mens den hentes!
Hvis brugeren højreklikker, kan han gemme filen på
disken og trykke 'Åbn', når filen engang er kommet ned.
Så er der godt nok nogle minutter eller sekunders ventetid. Men
der er god billed- og lydkvalitet, og skidtet hakker ikke. Play.dk gør omtrent det samme, men
indlejrer filmene i siden.
440 Hz og Play.dk har valgt de to formater Windows Media Format og
Quicktime. Windows Media Format kan afspilles af de fleste ny
Windows-installationer. Quicktime kan afspilles af alle Mac- og
også af en del Windows- og Linux-brugere. Men hvorfor ikke
Real-format? Eller Theora? Eller DivX? Eller Dirac? Svaret får du
ikke her. Læs Alcides
Bragas artikel.
Vil man pinedød have, at ens lavkvalitets-tv afspilles
direkte i browseren på alle platforme, kan man vælge en Flash-afspiller,
fx fra Visitfilm.
Inde-i-browseren-Flash-afspillere tager for det meste valgmulighederne
fra de stakkels forvirrede brugere og sender dem noget, de kan se.
Nægtelse af kopiret
"Jamen er der ikke noget med, at visse formater er bedre
kopibeskyttede end andre?"
Nej. DRM, digital rights management, kopisikring, virker ikke. Hvis
en pc kan modtage det, kan den også gemme
det.
Du skal faktisk drømme om, at folk gider kopiere og sprede
dit tv-snask. Så slipper du for en gigantisk serverregning. Om
det senere.
Musik
Bruger du i dine videoer/tv-programmer musik fra
de fleste interessante kunstnere, vil Koda have 1.000 kr pr
måned af dig og have dig til at skrive under på aftaler.
Der findes programmer, der kan lave udmærket baggrundsmusik
-- Random
Music
machine og iBeat
fx -- og de er selvsagt billigere end de fleste komponister.
Lydeffekter
kan man finde via FindSounds.
KODA-fri musik kan man købe på postordre-cd fra mange kilder.
Webhotel
Som de så smukt forklarer det ovre på Henning Andresens
side om videoredigering, findes der to typer servere til tv/video: progressive og
streaming.
En progressive er en helt almindelig webserver. Den spytter en fil
afsted med helt almindelig hastighed. Det er så op til
afspilleren at gætte på, hvornår den skal begynde at
afspille for
- at komme i gang hurtigst muligt og
- kunne afspille hele filen uden irriterende pauser.
Det system vi kender fra 440Hz.
En streaming-server snakker derimod løbende med brugerens
afspiller og tilpasser kvalitet og hastighed, så videoen starter
hurtigst muligt og aldrig kommer til at hakke. Hellere file lidt
på kvaliteten end lade brugeren lide under hakken og pauser under
afspilningen.
Almindelige webservere er omtrent
gratis. 200 Mb lagerplads og fri trafik til 10 kr pr måned.
Altså nok til 20 minutters fuldskærmsvideo i DVD-kvalitet.
Eller tre timers rimelig video.
Plads på en velfungerende streaming-server koster mere.
Men så kan man ofte også få et rapt
publiceringssystem med i købet.
Har man sat et nyere Open Source
CMS til at drive sin hjemmeside, kan man være nogenlunde
sikker på, at videopubliceringsmulighederne enten er indbygget,
eller at en eller anden et eller andet sted har lavet en gratis
udvidelse.
Men enhver kan jo bare uploade videofiler til serveren og så
linke til dem fra hjemmesidens artikler.
Man kan også forsøge at installere en streaming-server
på et almindeligt, billigt webhotel. Men det er garanteret ikke
noget, webhotelfatter bryder sig om, at man gør.
Hvad ville du selv gøre?
Det er fejt, men jeg ville altså gøre som Alexanderband:
lægge mine DVD-kvalitetsvideoer som DivX på en almindelig
webserver og så selv lade folk slås med problemerne. Her er
fx Alexanderbands H. C.
Andersen-video. Jeg ville publicere videofilerne via mit eget CMS eller også Coppermine.
Jeg betaler vistnok 10 kr pr Gb trafik og skulle dermed betale 200
kr for at vise H. C. Andersen-videoen 1.000 gange. Det kan jeg ikke
lide. Så hvis jeg kom for skade at producere
populært videoindhold, ville jeg straks kaste distributionsbyrden
ud på fildelingsnetværket BitTorrent (sandsynligvis vha
gratis software fra Azureus
eller Downhill
Battle).
Så kunne internets bestand af bredbåndsbrugere deles om
distributionsbyrden og -omkostningen. Spilfirmaer smider gerne 500
Mb-demoer ud på BitTorrent for at slippe for trafikregningen,
og det er jeg heller ikke hævet over. Med BitTorrent kan
slutbrugeren også risikere at få højere
downloadhastigheder end med min altid overbelastede webserver.
Så er der det her med tv-stationer på nettet. De skal
bare lære af iFilm og DR P1: der er ikke
noget, der hedder faste spilletidspunkter. Brugeren skal i stedet
sortere efter popularitet, dato, forfatter, genre og masser af
nøgleord. Ligesom ved almindelig webpublicering.
Konklusion
Hardware er billig. Software er billig. Det tager en ekstrem
mængde tid og flid at producere god video.
Publicering er let. Medmindre man bliver ambitiøs. Så
er det også både dyrt og tidskrævende.
Læs mere
Teknikkens slagmark af Alcides Braga i
dette nr.
Anders egen tv-station. Enhver
flittig ung mand kan få sin egen tv-station i disse tider.
Om videoredigering.
Henning Andresen fra Haderslev fortæller om sin produktion fra
DV-kamera til Windows Media-fil.
Steven skriver 1/2005
(allernederst). Artiklens forfatter har lagt et aristokratisk
tv-indslag fra Børsen på nettet. Indslaget er optaget med
et almindeligt digitalkamera (Canon
Powershot A80, MJPEG-codec) og smidt uredigeret, ubehandlet og
ukonverteret på nettet på en almindelig webserver.
Amatørpublicering.
|