Lyd er en tillægsvare

Af Karsten Ø. Nielsen, kaon@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Dagblades vanetænkning
• Ritzau-lyd mangler kunder
• DR: kunder for tekstens skyld
• Hvad med fremtiden?

De færreste danske nyhedsmedier bruger lyd på deres netsteder. Her er hverken radioindslag, musik, underlægningslyd eller separate lydindslag. Kun tavshed.

Spørger man hvorfor, lyder svaret typisk som dette fra Ekstrabladet.dk's redaktionschef Erling Tind Larsen

»Ekstrabladet.dk bruger ikke lyd/radio i nyhedsdækningen, har aldrig gjort det og har heller ikke planer om at gøre det. Vi vil hellere udvikle brugen af video. Finder man en sjælden gang lyd hos os, er det som musiknumre eller i forbindelse med konkurrencer«.

Dagblades vanetænkning

Lederen af Center for Internetforskning (CFI) ved Aarhus Universitet, Niels Ole Finnemann, kender godt holdningen. Han er også stødt på masser af musik og radio på nettet.

»Men netop disse lydfiler ligger som i gamle dage puttet i separate kasser. Hvorimod integreret lyd, billede og tekst er så godt som ikke eksisterende. Og er der endelig lyd, minder det om muzakken fra supermarkedet«, siger han.

Hvorfor har de danske dagblade ikke taget lyden i brug? Ifølge Niels Ole Finnemann skyldes det manglende omstillingsevne. Dagbladene er stadig låst i deres gamle mønstre.

»Aviserne er født i tekst og billede. Jeg tror mest af alt, det er en vanesag, at de ikke bruger lyd mere. De kan godt tænke billedet sammen med teksten, men lyd er de ikke kommet til endnu. Det er lidt mærkeligt, for det er faktisk ret enkelt at arbejde med lyd.«

Niels Ole Finnemann fra CTI eftersøger især brugen i situationer, hvor lyden kan underbygge det, der i forvejen sker på netstedet, så lyden integreres i det samlede produkt.

• Hør hele interviewet med Niels Ole Finnemann; det kan høres med RealPlayer, som downloades her.

Ritzau-lyd mangler kunder

Den manglende brug af lyd på nettet har betydning for Ritzaus Bureau. RB har i længere tid udbudt en lydservice, hvor abonnenterne kan modtage små interviews eller indslag om de vigtigste begivenheder fra dagen. Hele radioindslag, der var klar til brug. Og selvom lydservicen stadig har kunder blandt lokalradioerne, ser det ikke for lyst ud på websiden.

»På nuværende tidspunkt er der ikke særlig mange af webstederne, der bruger vores lydservice. Vi har faktisk kun jp.dk. Og så har politiken.dk servicen til test«, siger redaktionschef Erik Fogtmann.

Men jp.dk har netop opsagt Ritzaus lydservice, oplyser internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen og tilføjer:

»JP vil kun bruge lyd på internetavisen, når det giver en ekstra dimension. Jeg mener, at en nyhed bedst og hurtigst serveres via tekst. Lyden skal derimod summe af anden aktivitet for at øge dokumentations-intensiteten. Vi vil nemlig ikke lave radioavis-indslag.«

Chefredaktøren for Ritzaus lydservice, Kim Brandt:

»I en periode omkring folketingsvalget havde vi travlt og blev brugt rigtig meget. Desuden lægger aviserne vores indslag på nettet i sager som Tvind og andre større historier, hvor vi har nogle interviews, som underbygger de store dagblades egne artikler, eller hvor de måske selv er omtalt. I det omfang, at vores historier supplerer deres skrevne tekst, er det også naturligt, at de lægger vores lyd ud.«

Hos jp.dk passer dette godt overens med hvilke lydfiler, avisen har haft størst succes med. Flest afspilninger har
her været

• Thorsen og Trads, der svinede hinanden til foran landsretten efter et retsmøde
• lydreportager fra kampen Brian vs Tyson
• fra orkanen for et par år siden

Alle sammen historier som jp.dk selv har dækket, og hvor lydfilen har givet læserne/lytterne en ekstra oplevelse.

DR: kunder for tekstens skyld

På dr.dk er der i sagens natur masser af lyd. Her ligger både hele radioaviser, musik i metervis, små indslag til nyhedsteksterne og alverdens andre lydklip parat til brug. Her bruges lyden på nyhedssiderne som tillæg.

For redaktør for dr.dk, Jens Poder, er problemet med lydfiler, at man ikke kan skimme dem på samme måde som en tekst. Man kan ikke spole i dem eller springe noget over. Har man først åbnet en lydfil, skal man høre det hele for at få meningen med.

»På dr.dk er vi meget opmærksomme på at vælge selektivt. Vi gemmer måske noget ekstra på lydfilen til dem, der er interesserede. Eller vi sørger for kun at udvælge det mest vigtige. Der er ingen grund til at høre flere minutters ligegyldighed,« siger han.

Jens Poder mener, at DR har en lille fordel ud af at have lyd på sine nyhedssider. Men heller ikke mere end det.

»Det er klart mit indtryk, at vores nyhedssider bliver besøgt for tekstens skyld. Så kan det være, folk vælger lyden til for at høre noget ekstra.«

Hvad med fremtiden?

Med alle de store websteder, der hverken bruger eller vil bruge lyd som lokkemiddel, kan man godt blive helt panisk på vegne af lydfilernes fremtid på nettet. Der er dog undtagelser; steder, der gerne vil satse på lyden.

Horsens Folkeblad har fx planer om at starte et samarbejde med Radio Horsens, siger webansvarlig Henrik Nielsen:

»Ja, vi ejer jo Radio Horsens, som allerede får sine historier fra vores journalister, så nu overvejer vi at bruge radioens indslag på vores netside.«

Også Ritzaus lydservice fortsætter ufortrødent med sine lydindslag i håb om bedre tider. Og det selvom Ritzau for nylig fik endnu en konkurrent til de få kunder. Den ny nyhedstjeneste Radionyhederne bevæger sig langsomt ind på Ritzaus domæne. Især i det nordjyske område har Radionyhederne overtaget en større del af markedet. Og det er da også her, nyhedstjenestens ejerselskab Aalborg TVR sidder. Med base i Aalborg og flere radiostudier rundt om i landet kalder Radionyhederne sig selv »..det monopolbrud, de andre taler om.«

Men det får ikke Ritzau til at give op.

»Selvom det ikke er nogen guldgrube for tiden, så har vi ikke tænkt os at stoppe nu, kort før kulturministeren kommer med et medieudspil, der på en eller anden måde skal regulere det radiomarked, som vores lyd også er rettet mod. Vi er underleverandører til medier, og vi vil gerne kunne levere både tekst, grafik, flash, lyd og for den sags skyld levende billeder,« siger Erik Fogtmann.

Mest opmuntring kommer fra Berlingske.dk, der på ingen måde har afskrevet lyden endnu. Webredaktør Marianne Fajstrup konstaterer, at lyd ikke har været berlingske.dk's højeste prioritet.

»Men den forløbne uge har været en undtagelse, for da havde vi både en 'sololyd' i form af Amdis stemme i retssalen og nogle sange fra det ny Gnags-album.

»Berlingske vil gerne bruge både mere lyd og video. Som journalistisk redskab er lyd nemmere at implementere end video, så det er sandsynligt, at vi udvider hurtigere på lyd-siden end på videosiden. Vi vil bruge lydoptagelser som støtte til tekster eller stills og eventuelt i Flash-collager.«

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.