Månedens Mening

Af Preben Mejer, preben@mejer.com, der er Danmarks enmands tænketank på internet-området. Til daglig er han udviklingsdirektør i TDC (Teledanmark) med ansvar for koncernens net-strategi, og han er også i bestyrelsen for en række kreative virksomheder, bl.a. århusianske Alexandra Instituttet, der netop har oprettet Innovation Lab på Katrinebjerg.

• Husker tre uger
• Link me up, Scotty
• Mulighederne
• Genbrug er overlevelse

En guldfisk har en korttidshukommelse på ni sekunder. Det svarer heldigvis til den tid, det tager den at svømme en omgang i guldfiskebowlen. Dermed er alt, hvad den heldige guldfisk ser nyt.

Selvom den passerer start hver tiende sekund for at tage en ny tur i bowlen, er verden for guldfisken evig foranderlig ny og spændende uudforsket.

Husker tre uger

Man kan desværre for nyhedsbårne medier ikke sige det samme om menneskene.

Med et par undtagelser er de ikke velsignet med en ni-sekunders hukommelse, der lader dagens avis være hver eneste dags avis for dem eller dagens TV-avis være et loop af dugfriske borgmester-eskapader og bortløbne sektledere (ok, dårlige eksempler).

Nej, hos mennesker varer det tre uger, inden de kan kapere det hele igen som nyheder, har en journalist engang fortalt mig.

I løbet af de tre uger vil mennesket i højere og højere grad gerne have fornemmelse af, at de selv bestemmer.

Den fornemmelse begyndte så småt at mærkes hos danske nyhedsmedier, da Danmarks første egentlige avis, »Den danske Mercurius« fra 1666, fik konkurrence -- og den blev rigtig vedkommende, da den brede befolkning lørdag aften, 1. oktober 1988 kunne skifte mellem mere end én dansk kanal.

Siden da er det gået stærkt. Massemediets død blev måske indvarslet den lørdag aften, TV2 gik i luften for første gang og TV-avisens seertal for første gang halveret, men i dag er massemediet en illusion. Vi læser forskellige ting og på forskellige tidspunkter.

Link me up, Scotty

Det vi i gamle dage kendte som aviser, kan ikke alene tilfredsstille mit nyhedsbehov.

Jeg vil nemlig gerne selv bestemme i forhold til mine forskellige behov. Jeg vil gerne have en blandet pose med

• erhvervsnyheder fra Børsen
• udlandsstof fra Jyllands Posten
• lokalstof fra Århus Stiftstidende og
• amerikanske erhvervsnyheder fra Wall Street Journal

Jeg vil ikke være afhængig af avisbudets vækkeur, typografernes arbejdsnedlæggelser eller min egen adresse.

Med netbaseret nyhedsformidling

• får jeg det, jeg beder om
• når jeg beder om det
• uanset hvor jeg er

Det er et godt supplement til knitrende aviser.

Mulighederne

I stedet for at bruge tiden på at lægge kranse på massemediets grav burde vi i større grad kigge på mulighederne.

Vi er på vej ind i en verden med skræddersyede informationer, hvor jeg bruger flere medier for at tilfredsstille mit nyhedsbehov.

Det giver mig en profil, der gør mig genkendelig af nyhedsudbyderne på nettet -- de ved, hvad jeg vil have og kan eventuelt foreslå noget, 'folk som mig' plejer at interessere sig for. Samtidig kan de begrænse strømmen af for mig ligegyldige mails og sms'er. Fordi de kender mig og mine behov og afstemmer deres produkt efter det.

Alternativt sammensætter jeg selv min nyhedspakke.

Jeg vil desuden gerne kunne knytte handling til information.

Når jeg læser anmeldelsen af Bornedals Dina-film, vil jeg kunne se hvilken biograf, den går i, og bestille billetter, som jeg betaler for på stedet, hvilket giver mig anledning til at checke min konto osv.

Det vil jeg kunne gøre fra arbejdspladsen, fra bagsædet af en taxi, eller mens jeg lufter min imaginære hund. Altså fra min pc, min håndholdte computer og fra min mobiltelefon.

Genbrug er overlevelse

Hvordan former man sig så som nyhedsvirksomhed, når man vil i lommen på mig? Der er tre sandsynlige veje til overlevelse:

1. Være global nr 1, førende og dominerende à la Time Warner
2. Eje en niche, à la Børsen
3. Eje et område, som lokalavisen Århus Stiftstidende fx i højere grad burde gøre

Som udgangspunkt henter du interessen hjem gennem dit eget medie, det er din platform.

Herefter krydsklipper du indhold fra andre specialister i andre specialer med varierende mix efter målgruppen, du adresserer.

I en ideel verden vil det give en ret ligelig fordeling af kagen, og jeg får som nyhedsabonnent lige, hvad jeg vil have. I en mere reel verden er der stadig slags- og søgsmål om ophavsret og copyright. Men det må medierne efterhånden fortrænge for at overleve -- genbrug er billetten til det evige medieliv.

Det gælder altså om at lokke mig som nyhedsivrig guldfisk til bowlen, og så kan man sætte en lille ni-sekunders verden i bevægelse omkring mig, hvor det ikke er mig, der svømmer, men omgivelserne, der panorerer forbi. Og man kører maskineriet ved at kende til mine yndlingsklip, mine nyhedsbehov, smække dem i en automatiseret fornyelse på ydersiden af bowle-glasset og så ellers dreje bowlen rundt.

Jeg har selv valgt det, jeg har udøvet min ret og trang til selvbestemmelse, og jeg er endnu ikke blevet rundtosset.