Ny skud i bøssen

Af Bo Mikael, bomikael@post.tele.dk, og Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlemmer af eJours redaktionsgruppe

• Juridisk spredehagl
• »Alle dybe links er ulovlige«
• Ny konkurrenter
• Til kamp mod nyhedsbrev

Danske dagblade er solide nyheds-producenter. Det giver dagbladene nogle udfordringer på nettet. De har imidlertid typisk bare lagt deres nyhedsstof gratis på nettet og har ikke formået at skabe merværdi med innovative net-tjenester.

Andre har til gengæld set mulighederne for at drage nytte af dagblads-nyhederne.

Virksomheder med sans for nettets hypertekst-struktur og nemme link-trafik har organiseret søgetjenester og lignende automatiserede oversigts-tjenester, der hjælper brugerne med at holde hovedet oven vande i nettets enorme informationshav. Et hav af dagbladsnyheder men i stigende omfang også af mange andre nyhedstjenester.

I et opbrud fra de traditionelle mediers horisontale bredde er skabt begavede vertikale tjenester, der går i dybden med stof-tilbud fra mange medier. Og i parentes bemærket også skaber ny typer journalistjobs.

Dén handske har dagbladene valgt at besvare med en det-er-forbudt holdning i stedet for med konkurrence. Dagbladene har dermed malet sig op i et næsten tragisk, bagstræberisk hjørne, der ikke lover godt for deres fremtid, som uden tvivl bliver afgjort på nettet.

Juridisk spredehagl

Reaktionen i Danske Dagblades Forening har været at true med retssager.

Første prøve blev lidt af en fuser, for modparten var allerede på vej ned ad konkurs-slisken og mødte ikke op, da DDF krævede fogedforbud. Derfor hørte fogeden ingen argumenter imod DDF, men afsagde blot en kendelse 31. oktober, der forbød Århus-firmaet Intelligy Net A/S under konkurs at lade den senere lukkede www.aarhus.dk »foretage eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden« af artikeluddrag og »at lave dybe links« direkte til artiklerne i fem bladhuses stof. Her var det tydeligvis Ophavsretsloven, som DDF viftede med.

At resultatet så bare blev, at netstedet i perioden frem til lukningen justerede linkingen fra at være gået direkte til artiklen over til at gå til bladhusets side med artiklen, siger lidt om håbløsheden i DDF's argumentation.

Læs om sagen i eJour nr 10, december 2001 (Kampen mod stofmisbruget)

Med konkursen er kendelsen ikke blevet fulgt op af en dom, og efter andre indledende fægtninger valgte DDF i februar at kaste sig over Newsbooster, et firma der har specialiseret sig i bruger-definerede søge-services med basis i firmaets indekserede nyheder fra godt 3.000 kilder. En abonnent betaler knap 1.500 kr årligt for tjenesten.

»Alle dybe links er ulovlige«

DDF's adm. direktør Ebbe Dal har formuleret foreningens holdning, og nu bliver ikke blot Ophavsretsloven men også Markedsføringsloven taget i anvendelse.

»Principielt er alle dybe links ulovlige. Men dem, vi i første omgang vil interessere os for, er dem, der laver et nyt produkt ved at nasse på andres produkter. Når man har lavet et nyt produkt -- alene ved at sammenstykke fra flere eller færre kilder uden at have nogen omkostninger, -- så opfatter vi det som nasseri, der er i modstrid med paragraf et i markedsføringsloven, der handler om god skik.«

Derfor forlangte DDF 8. februar, at Newsbooster inden 10 dage standsede den dybe linking til dagbladsartiklerne, hvis firmaet ville undgå en fogedretssag.

Firmaets søgetjeneste har gengivet en artikels rubrik med link og de første 60 bogstaver i tekstindholdet. Men Newsbooster har så valgt at stryge de 60 anslag for danske dagblades vedkommende, fordi dets advokat har kaldt dem en gråzone. Hermed mente firmaet, at striden var sluttet.

Efter lang betænkningstid har DDF 20. marts anerkendt over for Newsbooster, at firmaets tjeneste fungerer som enhver anden søgemaskine (fx Google) og går ikke videre ud ad den tangent. Ellers kunne de også få travlt.

Ny konkurrenter

Flere virksomheder har i marts meldt sig på banen med intelligente søgemuligheder.

Google har netop lanceret en beta-version af en nyhedssøgetjeneste, der ligner starten på en konkurrent til dagbladene og Newsbooster på overvågningsområdet.

Også IDG, som bl.a. udgiver ComputerWorld og PC World off- og online, har fornylig startet en overvågningstjeneste, NewsScanner. Den overvåger 150 medier og tilbyder sine brugere, præcis som Newsbooster, en betalingstjeneste, hvor man dagligt får sine overvågningsresultater via mail.

IDG er ikke medlem af Danske Dagblades Forening.

Hvis dagbladene ikke ønsker at blive indekseret af søgemaskinerne, kan de nemt sætte en 'bliv væk'-kode på deres sider, hvorefter firmaernes robotter går uden om siderne. Den mulighed har mig bekendt kun ét dagblad herhjemme, Politiken, valgt at benytte.

Til gengæld skal dagbladene -- og deres annoncører -- være indstillet på, at de mister de trafikmængder, som søgemaskiner ville have fodret dem med.

Til kamp mod nyhedsbrev

Men striden mellem DDF og Newsbooster er ikke sluttet endnu.

For nu er det Newsboosters nyhedsbrev, som DDF vil have ram på med sin juridiske haglbøsse. Og igen viftes der med fogedforbud og erstatningskrav.

DDF vil ifølge sit nyhedsbrev 22. marts ikke acceptere, at »Newsbooster tilbyder sine kunder en service, hvor de hver dag kan få tilsendt en e-mail med dybe links til dagbladenes artikler«. Og nyhedsbrevet citerer DDFs brev til Newsbooster: »Intensiteten i udnyttelsen af dagbladsartiklerne ved udsendelsen af nyhedsbrevene er efter dagbladenes opfattelse i strid med god markedsføringsskik.«

Tilbage i striden står altså udformningen af en daglig email.

Imidlertid er den daglige email fra Newsbooster ikke andet og mere end en automatiseret mail, der gengiver indholdet af netstedets søgeresultat, dvs rækken af dybe links.

Newsboosters adm. direktør Anders Lautrup-Larsen er forundret. Han siger til eJour:

»Jeg forstår ikke deres argumentation, når de nu har anerkendt lovligheden i vores dybe links. Vores advokater kigger på deres krav, så det varer lidt, inden vi har taget endelig stilling til brevet. Det virker, som om DDF anerkender, at vi har en søge-teknologi, der er acceptabel, men som vi reelt ikke må bruge til noget. Det er i bund og grund noget vrøvl, de skriver.«

Men da DDF åbenbart har noget imod emails/nyhedsbreve med dybe links, kan foreningen passende indlede en retssag mod et nyhedsbrev med indhold som dette:

• > BT VIL OVERTAGE INTERNET
  Mens de danske dagblade gør hvad de kan for at forhindre snylteri gennem dybe links, tager det britiske teleselskab BT skridtet videre. Selskabet mener simpelt hen, at det har patent på links i al almindelighed - og i modsætning til for eksempel IBM og Microsoft, der har masser af patenter på basisteknologier, men ikke håndhæver dem, har BT fået dollartegn i øjnene.
  »Tænk nu, hvis alle websteder skulle betale en afgift til os for hvert link, de har på
  deres websider,« har BT's bestyrelsesformand Sir Christopher Bland tænkt ved sig selv, da patentet fra august 1980 dukkede op efter en hovedrengøring.
  De fleste eksperter vurderer dog, at BT ikke har store chancer for at vinde den prøvesag firmaet har anlagt mod den amerikanske internetudbyder Prodigy. Patentet er allerede udløbet i Europa, men udløber først i USA i 2006.
  Læs mere - for eksempel hos BBC på: http://news.bbc.co.uk/hi/english/in_depth/sci_tech/2000/dot_life/newsid_1814000/1814080.stm

Nyheden er én blandt mange andre med dybe links i nyhedsbrevet. Og brevet, ja det er afsendt af Danske Dagblades Forening.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.