Radio på nettet er ikke radio

Af Thorkild Ellerbæk, te@djh.dk, der er lektor på Danmarks Journalisthøjskole, ekstern lektor (radioproduktion) på Institut for Informations- og Medievidenskab ved Århus Universitet og redaktør af http://www.djh.dk/nyhederne

• Et blindt medium
• Kernen i forskellen
• Hvordan hører du radio?
• Radio målrettet til nettet
• En net.radio-produktion
• Radio på nettet er ikke radio
• Nødvendigt at definere begrebet
• Hvad er det så?
• Forspring foran tv eller video

Sig RADIO til din Google, og du får 29,3 millioner muligheder på nettet. Sig NETRADIO og du får 147.000 muligheder.

Det er fremtiden for radio, vi snakker om her. Det er i hvert fald dét, mange siger, og mange hævder endda, at fremtiden er i fuld gang. Men hvis man begynder at tjekke nogle af de millioner af muligheder, er det så som så med med de seriøse udbud.

Jeg skal ikke hævde, at jeg har været alle steder, men vil godt påstå, at 99 procent af, hvad du finder, er musik eller noget, der ligner. Der er ikke tale om radio i traditionel forstand, men om en ny og anderledes tilgængelig underholdning.

Der er altså masser af musikradio tilgængelig på nettet, og samtidig er der også mange muligheder for at høre 'net-transmitteret' traditionel radio på nettet.

Men min påstand er, at der ikke findes rigtig netradio. At radio på nettet af mange kaldes netradio, er dybest set forkert. Derfor må fremtiden med lyd, nyheder, indslag o.s.v. på nettet rettelig kaldes »net.radio«. Og det ved vi egentlig ikke, hvad er for noget. Nuvel, der eksperimenteres og laves nytænkning hist og her, men når lyden kommer ud af computeren, er det dybest set altid blot radio på nettet.

Der produceres stort set ikke net.radio, og det har efter min mening den enkle forklaring, at vi på nuværende tidspunkt ikke ved, hvad det er, vi har med at gøre.

Vi står med et helt nyt medie, som i sit udtryk kun har lyden til fælles med radio.

Radio som medie er et blindt medium: det benytter nogle ganske få udtryksmidler -- stilhed, stemmer og støj. Den æterbårne radio har levet efter disse ret så enkle retningslinjer for fortælleteknik, siden krystalapparatet første gang skrattede i hovedtelefonerne. Radioen foregår i tid -- en lineær fortælling, som har det hovedformål at fortælle eller oplyse. Alt efter hvor komplicerede emner, radioen beskæftiger sig med, er det også ganske enkelt at producere ud fra disse grundbegreber.

Radioproducenten har altid levet med den kendsgerning, at lytteren skal indfanges og fastholdes. Den æterbårne radio er et sekundært medie; vi kan som lyttere have mange andre aktiviteter i gang, mens vi hører radio.

Producenten må hele tiden have for øje, at

• lytteren kan distraheres
• kan tabe tråden
• eller i værste fald slukke for apparatet

Derfor er de klassiske fortælletekniske dyder og modeller stadig vigtige i æterbåren radioproduktion. Fastholdelse og redundans (ekstra-information) i fortællingen er vigtig.

En radiolytter kan ikke bladre tilbage og genopfriske historien, som en boglæser eller avislæser kan det. Radioproducenten skal sørge for, at lytteren hele tiden er på omdrejningshøjde med historien.

Her er kernen i forskellen på den æterbårne radio og radio på nettet. Lytter du på computeren, kan du spole frem og tilbage i din historie efter lyst og behov. Du kan springe frem i historien, eller du kan spole tilbage for at få en gentagelsde af introen, som du måske ikke helt fattede.

Den klassiske fortælletekniks grundelementer er hermed sat ud af spillet, og radiofortællingen bliver sidestillet med de trykte mediers fortælleteknik.

Den teknik kan mange netlyttere sikkert have megen glæde af. Hører man en længere montage eller dokumentar produceret til æteren, kan det være nødvendigt at spole tilbage for forståelsens skyld. En mulighed du ikke har på radioens P1, men kan udnytte på computeren. Lytteren på nettet kan også spole frem, hvis historien bliver for kedelig eller for langsommelig. Eller hvis lytteren beslutter, at netop den bid af viden eller oplevelse er unødvendig.

For netlytteren bliver det altså en personlig/individuel oplevelse af lytte. En situation, som radioproducenten ikke har haft for øje eller sammensat sit program efter.

Netlytteren bliver sin egen redaktør, og producentens redaktør-rolle er fjernet.

Denne situation bliver naturligvis forstærket af min påstand om, at netlyttere også er anderledes end almindelige radiolyttere.

Vælger man at høre radio på nettet, gør man sig et bevidst valg.

Mange radiolyttere tager, hvad der kommer. De hører en annoncering af et program og hører det så eller står af. Det er ikke så almindeligt, at radiolyttere studerer programmet i avisen og vælger sig ind (undtagen naturligvis visse programtyper på P1).

Skal man lytte på nettet, vil der som hovedregel skulle foretages et valg. Man skal aktivere sin interesse og vælge at afspille indslaget.

Dermed ændrer mediet karakter fra at være et sekundært medie (som alligevel er tændt og kører i baggrunden, mens man vasker op) til at være et primært medie, som man vælger at høre.

Jeg har stillet mange (yngre) mennesker spørgsmålet: Hvordan hører du radio? Og de fleste passer ind i rollen som brugere af et sekundært medie. Når jeg spørger, om de samme mennesker hører radio på nettet, vil de af dem, der rent faktisk gør det, også bekræfte, at de foretager et valg, og at de vælger ud fra interesse, nysgerrighed eller pligt. De vælger at lytte og vælger andre aktiviteter fra. Hvor lang tid de så fastholdes i denne rolle, er naturligvis meget varierende.

Men de bliver altså primære lyttere med sanser og hjerne rettet mod det, de har valgt. Ofte også med hovedtelefoner på, så vi nærmest er ved at slutte en ring omkring radioens målgruppe, der ender ved billederne af manden med krystalapparatet og hovedtelefonerne på. Den intense lytter.

Ovenstående gælder kun de mennesker, som vil høre programmer, indslag eller fx nyhedsudsendelser.

Det er helt anderledes, når der er tale om at høre musik. I disse tilfælde fungerer computeren blot som en spillemaskine, hvor musikken afspilles, mens netlytteren måske sidder og skriver breve eller surfer rundt. Så er vi tilbage ved radioen på nettet som et sekundært medie.

Der kan produceres radio målrettet til nettet, og der bliver da også eksperimenteret.

Især nyhedsradio har en mulighed på nettet for at tilfredstille netlytterens ønske om at være sin egen redaktør. News-on-demand princippet bliver brugt af stort set alle nyhedsproducenter med lyd.

Men det er blot en 'genudsendelse' af et allerede produceret æterbårent indslag. En Radioavis splittet op, minus oplæserens sammenkædende tekst. Den er erstattet af en tekst og måske et billede på websiden. Så det er altså blot radio på nettet.

Nogle dokumentar- og montageudsendelser er forsøgt tilpasset nettet, således at netlytteren har en menu, som man kan vælge ud fra. Men indholdet i disse er som hovedregel igen blot radioversionen splittet op i 'kapitler'.

En net.radio-produktion kunne være en historie/fortælling, som i sin form er fragmenteret og opsplittet i del-elementer.

Formen vil være et opgør med den lineære fortælleteknik. Det kunne være en fortælling, som rummer en række af mindre fortællinger, som kan stå alene og ikke nødvendigvis skal høres/opleves i en bestemt rækkefølge. Netlytteren vil være sin egen redaktør og vælge efter lyst og interesse ud fra de stikord eller introtekster, som præsenterer historien på websiden. Nummer et i præsentationen behøver man ikke nødvendigvis høre først, man kan lige så godt vælge nummer fire ud af fx seks dele.

Det betyder naturligvis, at hvert element skal opbygges som en selvstændig historie med sin egen karakteristik og fortælleform. En form for tillempet cirkulær berettermodel ført ud i sin yderste konsekvens.

Denne opbygning kan med god vilje sammenlignes med en novellesamling med et gennemgående tema/persongalleri sat over for den traditionelle romanform. Læseren vælger selv rækkefølgen.

Det er en krævende form, som igen vil være helt usammenlignelig med traditionel radioproduktion. Bl.a. fordi redundans i denne form meget nemt risikerer at blive en belastning for fortællingens gennemslagskraft og lytterens glæde/sansning ved at lytte.

Radio på nettet er ikke radio. Det hævder den britiske medieforsker Andrew Crisell (han kaldte radioen det blinde medie) i dag.

Han får følgeskab i denne påstand af medieforskeren Jo Tacchi, som selv har eksperimenteret med radio på nettet.

Men ingen af de to har på nuværende tidspunkt et bæredygtigt svar på, hvad det så er, vi snakker om.

Jo Tacchi bruger begrebet net.radio, men det er også langt hen ad vejen i en musikradio kontekst.

Det er nødvendigt at definere begrebet net.radio, hvis man kan være enig i, at begrebet net.radio er et nyt medie -- et medie, hvor lyd og måske mange andre elementer indgår i formidlingen.

Det er nærliggende at kigge på de mange multimedieproduktioner, som forsøger sig med nye og anderledes fortælleteknikker.

Min research og vurdering af de multimedieproduktioner, som inddrager lyd, er dog, at vi stadigvæk står med nogle udtryk, som stort set alle kan karakteriseres som radio på nettet og altså ikke net.radio. Der er tale om forsøg på formidling af historier i lyd kombineret med billeder og tekst.

Men lyddelen ender med at være klassiske eller gammeldags radioproduktioner i de kendte genrer som interview, reportage eller lydmontager. I en multimedie-kontekst kan det være meget interessant og naturligvis tilføre tekst- og billedfortællingen en ekstra dimension og mere spænding og oplevelse.

Men nytænkning er der ikke tale om.

Hvis radio på nettet ikke er radio, hvad er det så? net.radio er et godt bud på en betegnelse for det nye medie. Hvad skal vi så stille op med det?

Min vurdering er, at det er utroligt svært for producenter med baggrund i den traditionelle radio at slippe de gamle dyder og teorier, som jo naturligvis skal videreføres og udvikles, når der er tale om æterbåren radio.

Nye generationer af producenter, som har et fordomsfri forhold til lyd og formidling, vil sandsynligvis være nogle af dem, som kan udnytte net.radios potentiale som nyt medie.

Der skal sandsynligvis et massivt opgør med radio-opfattelsen til, for at vi kan nærme os nye udtryksformer og en mere målrettet formidling på net.radio.

Men faldgruberne er mange, og vi har allerede set nogle af dem.

• Lysten til at bruge billeder som illustration til lyden er oplagt, men det får som oftest karakter af lyd-dias shows, som vi har kendt i årtier.
• Muligheden for at koble lyd og tekst er en anden mulighed, som igen er velkendt og har nogle problemer for netlytteren, som mister koncentrationen, fordi der skal vælges mellem at læse eller at lytte.
• Animationer og levende billeder som akkompagnement til lyden er jo blot en videoproduktion.

Men vi vil jo ikke have den sorte skærm og kun lyd, og vi vil ikke have den overfyldte skærm med lyd.

net.radio eller radio på nettet har et forspring foran tv eller video på nettet alene af tekniske årsager, da lyd kan fungere på selv de simpleste opkoblinger i private hjem i modsætning til video eller tv.

Spørgsmålet er, om radiostationer eller andre kan finde ud af, hvad det egentlig er, de vil præsentere netlytterne for, og om det er i en form, som folk bliver tiltrukket af og får lyst til at bruge.

For god ordens skyld: jeg mener ikke, der er noget galt i at producere radio på nettet. Tværtimod mener jeg, at en stor del af fremtidens radiolytning vil foregå på nettet -- også de tradionelt producerede indslag. De 'tungere' radioproduktioner vil få og (er jeg sikker på) har allerede fået et nyt publikum, som nu kan høre spændende P1-montager, når de har tid og lyst uden at være afhængig af DR-programsætning.

Men foran os ligger det nye medie, som bør udforskes og udnyttes. Forhåbentlig ud fra de samme kriterier, som æterbåren radioproduktion altid har været det: at give lytteren oplevelser, viden og spænding.

At ramme det, der er imellem ørerne, igennem ørerne.

NB
Jeg arbejder for tiden med en ny grundbog i radio, som udkommer på forlaget Ajour til efteråret. Radio på nettet eller net.radio er naturligvis en del af denne bog. Derfor er jeg meget interesseret i at høre andres kommentarer til ovenstående, erfaringer eller bud på fremtiden for radio på nettet.