Svenske tilstande

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Vred online-chef
• Svensk ulighed
• Norge
• Danmark
• Andre debatsteder

Nordens største netavis Aftonbladet.se er i marts blevet dømt for racisme. Dommen kunne have ramt et hvilket som helst andet online-medie i Sverige, for Aftonbladet blev dømt for en adfærd, der er ganske normal i branchen. Dommen handler om det særdeles ømtålelige spørgsmål i netmedierne: Hvem er ansvarlig for, hvad der offentliggøres på de ofte lidenskabelige debatsteder?

Aftonbladet blev dømt 7. marts som ansvarlig for overtrædelse af den svenske trykke- og ytringsfrihed (kapitel 1 paragraf 9 i »Yttrandefrihetsgrundlagen«), og med ordene »Domen är ett slag mot debatten på nätet« beordrede chefredaktør og ansvarhavende udgiver Kalle Jungkvist avisens debatsted lukket omgående.

Avisen havde offentliggjort fire nazistiske indlæg i en diskussion om Mellemøsten i oktober 2000. Indlæggene stod på Aftonbladets debatsted »Tyck till«, og redaktionen havde gjort flere forsøg på at fjerne dem, men haft tekniske vanskeligheder med det.

Redaktionens gode vilje var imidlertid uden betydning, for byretsdommen i Stockholms tingsrätt fastslog, at aftonbladet.se og den ansvarlige udgiver havde gjort sig skyldig i hetz mod befolkningsgrupper (som den svenske ytringsfrihed ikke beskytter) i og med, at indlæggene overhovedet blev offentliggjort. Dommen blev betinget plus 36.000 kr i dagbøder.

Vred online-chef

Det hedder i dommen, at der ingen grund er til at betvivle, at »Kalle Jungkvists ambition i första hand varit att främja ett fritt meningsbyte, där alla och envar fritt kan komma till tals.« Men dommerens hammer falder alligevel, for lovgivningen rummer ikke mulighed for at fravige ansvarsreglerne. Den ansvarhavende redaktør er ansvarlig for alt, som offentliggøres på alle sider på netstedet. Lovovertrædelsen er sket i samme øjeblik, som indlæggene bliver publiceret.

I et vredt indlæg i Aftonbladet 8. marts advarer Kalle Jungkvist mod, at dommen bremser en demokratisk debat og understreger forskellen mellem de traditionelle mediers og netmediernes debatter:

»Debatten i traditionella medier är i grunden förbehållen ett fåtal. På ledar-, kultur- och debattsidor förs en elitdebatt. På insändarsidorna väljer en redaktör ut några få inlägg som skrivs om och kortas ner. I grunden handlar det om envägskommunikation, tidningen som talar till läsarna -- inte om ett brett samtal och meningsutbyte mellan läsare. Nätet har skapat helt nya möjligheter för människor att diskutera, kritisera och driva opinion. Bara på aftonbladet.se har vi dagligen publicerat i snitt 1.500 inlägg, ända upp till 6.000 om debatten varit riktigt het.«

Dommen mod Aftonbladet har rejst en storm af debat blandt svenske journalister, og der er ifølge Aftonbladet 8. marts røster i rigsdagen for en moderniseret lovændring, som tager mere hensyn til internettets eksistens.

Svensk ulighed

Men der er også den krølle på sagen, at dommen formodentlig ville være faldet anderledes ud, hvis debatindlæggene var blevet offentliggjort på et andet netsted end hos et massemedie.

Andre svenske debatsteder er nemlig ikke lovreguleret efter samme regler som massemedierne men efter loven om elektroniske opslagstavler, den såkaldte BBS-lov, som regulerer ansvaret for de åbne debatfora på internettet. Den lov giver debatstedernes ansvarlige en vis frist til at få fjernet racistiske og lignende ulovlige indlæg, inden hammeren falder.

Forskellen er påpeget over for eJour af Christer Hjert fra Svenska Kommunförbundet, der svarer til den danske Kommunernes Landsforening. Hjert har sendt en skrivelse ud til de svenske kommuner om sagen. Den er kort omtalt hos Svenska Kommunförbundet 11. marts.

Norge

I Norge har der ikke været lignende sager, men her er det som udgangspunkt også den enkelte debattør, der er ansvarlig for sine ytringer uanset formen for offentliggørelse.

Derudover reviderede den norske presse ved nytår ifølge digi.no 8. marts sine Vær Varsom-regler. I den ny udgave kan et medie offentliggøre uden forhånds-redigering, men indlæg, der 'går over stregen', skal efterfølgende fjernes snarest muligt.

7. april: Teksten ovenfor om Norge er lidt for kortfattet. Derfor tak til Odd Raaum, der gør opmærksom på, at både forfatter og redaktør kan blive gjort ansvarlig, men at anklagemyndigheden også kan vælge kun at sigte den ene af de to.

Danmark

I Danmark ligger ansvaret alene hos den navngivne forfatter af et indlæg. Her regulerer Medieansvarslovens kapitel 3 situationen. Redaktøren kan kun inddrages i undtagelsestilfælde, fx hvis skribenten er utilregnelig eller befinder sig uden for landets grænser. Undtagelsen om grænsen kan ganske vist tænkes at forekomme hyppigere i dag med det grænseoverskridende net.

Skriver en person -- i en papiravis eller på en netavis' debatsted -- fx et racistisk indlæg, kommer Straffelovens paragraf 266 b, den såkaldte racismeparagraf, i brug over for skribenten:

• »Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.«

Derimod kan mediets redaktør normalt end ikke straffes for medvirken til overtrædelse af Straffeloven, da Medieansvarsloven gør udtømmende op med ansvarets placering.

Den lovstatus skal danske massemediers online-redaktører vist være særdeles godt tilfredse med, for det hører til undtagelserne at forhåndstjekke indlæg, før de bliver lagt på nettet. Artiklen »Fri debat med censur« i eJour nr 3, april 2001, fortalte, at redigeringen typisk sker efterfølgende. Et indlæg med fx racistiske ytringer kan ligge på avisers netsteder i flere dage, før en journalist på redaktionen opdager det og får det slettet.

Fx sagde Politikens webredaktør Nikolaj Lauta:

»Hvis vi skulle til at overvåge alle debatindlæg og læse dem, før de blev publiceret, så ville vi i praksis slet ikke kunne have et debatforum.«

Andre debatsteder

Det er altså juraen i Medieansvarsloven i Danmark. Men debatten og chatten herhjemme foregår jo mange andre steder end på massemediernes online-aviser.

Bare fordi et debatsted ikke hører hjemme under Medieansvarsloven, skal man nu ikke antage det for at være et snusket sidegade-sted.

Disse steder kan være alt fra kommuners, virksomheders eller organisationers netsteder med debat til små private hjemmesider med politisk ekstreme budskaber. For den sags skyld også store portaler som fx Jubii. Og med internettets stærkt voksende udbud af netsteder med debat er det langtfra indlysende, hvem der er inden for og hvem uden for Medieansvarslovens rækkevidde. Dén juridiske tåge behandlede vi i eJour-artiklen »Netmedier i et hul i loven« i nr 8, oktober 2001.

Over for de steder er juraen lidt anderledes. Det racistiske indlægs forfatter vil selv stadig blive tiltalt efter Straffelovens racisme-paragraf.

Men nu beskytter Medieansvarsloven ikke længere netstedets ansvarlige.

Tværtimod kan det tænkes, at stedets ansvarlige bliver tiltalt for medvirken til straffelovs-overtrædelsen i og med, at han har bidraget til at få indlægget offentliggjort.

Bliver han opmærksom på indlægget og efterfølgende fjerner det, vil han dog næppe blive tiltalt. Dvs at redaktøren (som i den svenske BBS-lov) får en vis frist til at fjerne indlægget, før lov-maskineriet overhovedet begynder at tikke.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.