 |
|
|
|
Fascineret JP-journalist blogger fra Brixtofte-retssagen
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
"Det er lidt råt, ikke? Man skal samle sig om det allermest
væsentlige, ingen polering, men kort og kontant, råt for
usødet, færdigt arbejde, tryk på knappen og afsted
med det ud på nettet. Sådan!"
Morten Pihl er dybt fascineret af blog-mediet efter sine første
dages eksperimenteren med det i Peter Brixtofte-retssagen. Han er
sammen med kollegaen Christian Thye-Petersen om at fodre den
første
netavis-blog herhjemme, Jyllands-Postens eksperiment på nettet.
Den startede 13. marts med en velkomst-hilsen og har herefter refereret
retsmøderne resten af måneden. Der har i løbet af
de første to uger været 8.000 sidevisninger.
Bloggen er en del af en omfangsrigt tema-netsted om
Brixtofte-sagen. Her finder man også bl.a.
- kalender over retsmøderne
- anklageskrift i både kort og komplet version
- eksempler på restaurant-regninger
- koncentrat af sagen
- links til centrale avisartikler
En blog er en sammentrækning af ordet web-log, altså en
slags logbog på nettet. eJour har haft en beskrivelse af
fænomenet i artiklen Udblokker
pressefriheden, ligesom vi på forsiden tilbyder en stadigt
opdateret liste
over blogs med relevans for journalister.
Går direkte
på nettet
For en dagbladsjournalist med én daglig deadline og tilsvarende
udgivelse er det noget af et kultur-chok at blive stillet over for
bloggen med sin løbende udgivelse.
Tilmed har Jyllands-Posten
valgt den 'dristige' model, hvor stoffet ikke som ellers traditionelt
skal om ad en redaktionssekretær, men ryger ud på nettet i
samme øjeblik, journalisten trykker på computer-tasten.
"Det er også en udfordring, og vi skal være korrekte i
første forsøg. Vi bruger bloggen til retsreferater,
så den får ikke det personlige præg, der ellers er
typisk for blogs. Jeg tilstræber naturligvis størst mulig
objektivtitet," understreger Morten Pihl og tilføjer, at han
godt ved, at netop han hurtigt kunne blive
kritiseret for værdiladet, subjektiv journalistik. Morten Pihl
startede sammen med Jakob Priess-Sørensen afdækningen af
'Brixtofte-sagen' i dagbladet B.T., og de to modtog Cavlingprisen i
2002.
Måtte
diktere
Hurtigheden giver et journalistisk kick. Men den står også
for fald til tider.
Som fredag 26. marts da det var Thye-Petersen, der
skulle have sendt fra retten. Det var umuligt at få forbindelsen
til at virke fra retten, så han
måtte ringe til Morten Pihl og fortælle om
retsmødets
forløb, hvorefter Pihl skrev referatet til nettet. Moderne
teknik...
Men når tingene ellers fungerer, så foregår det rent
praktisk på den måde, at en af de to journalister, der
dækker retssagen, sidder i retslokalet og gør notater.
Først under en af dagens tre pauser tænder de computeren i
retslokalet og får gang i tasterne og mobiltelefonen.
Fedtet version
Man kan diskutere, om JPs blog egentlig er en blog, fordi den er en
lidt fedtet udgave med sin stringente envejs-kommunikation.
Først og fremmest har avisen åbenbart ikkke turdet
åbne op for læser-reaktioner via en kommentar-adgang til de
enkelte indlæg; det er ellers en del af den normale blogs udstyr.
Desuden mangler skribenternes navne at blive linket til en
email-adresse.
"Det
må være en forglemmelse, for det er da en god ide", mener
Morten Pihl.
I det hele taget skal vi nok betragte JPs blog som et første
skridt på vejen.
Et positivt skridt der markerer opbruddet fra papiravisens ene deadline
i døgnet; næste skridt kunne så blive mere dialog i
et opgør med vanens envejs-kommunikation.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|