 |
|
|
|
Handelshøjskolens gennemtænkte niche-struktur
Af Pernille Kallehave, peka@asb.dk,
kommunikationschef på Handelshøjskolen
i Århus og medlem af eJours redaktionsgruppe
I gamle dage var en forsker en ophøjet person, der ved
sjældne lejligheder steg ned fra de Hellige Haller og berigede
det uvidende folk med sin viden. Men den art er nu ved at uddø.
I dag fungerer en forsker mere som en edderkop i et bredt
netværk, hvor viden skabes i et tæt samspil med erhvervsliv
og andre spillere på markedet. Dialog er centralt.
Det betyder også, at universitetets netsted skal ændre
form. Slut er det med de dage, hvor et netsted primært blev brugt
til at hælde alenlange tekster ud i det tomme rum. I dag skal
stedet kunne håndtere de meget forskellige målgrupper, som
et universitet har, skal kunne skabe nye relationer og
understøtte dialog.
Målet er ikke formidling. Målet er at skabe ny viden i
hovedet på erhvervsliv, studerende og borgere. Og
såmænd også hos forskerne, der jo er flittige brugere
af netstedet!
Skræddersyede
nicher
Første skridt frem mod 'den kloge web' på
Handelshøjskolen i Århus har været at skille de
meget forskellige målgrupper ad og begynde at kommunikere direkte
til dem. Vi kan begynde at lege med design, billeder og sprog på
en helt anden måde, end vi kunne tidligere.
Hele Handelshøjskolens netsted kan anskues som én stor
niche, og fra dens hoveddør finder brugerne videre ved
hjælp af en række under-nicher.
På det ny netsted, som vi lancerede kort før jul, har vi
fire nicher -- samt en til studerende, en til medarbejdere plus
biblioteket. Dertil kommer tilsvarende engelske.
De fleste nicher fungerer
som indgangsdør for en specifik målgruppe. Når man
går ind i nichen, er den design- og sprogmæssigt indrettet,
så den passer til dem, vi har bygget nichen til. Målet er
at gøre brugere tryg og fortrolig med stedet.
- ”Til kommende studerende” er indrettet i en klar grøn med
tilhørende farvepalet og med billeder af unge mennesker. Sproget
er direkte og bruger du-form.
- ”Til erhvervslivet” har fået blommefarvede vægge og
mere stilige business-billeder,
- ”Forskning” er klassisk dueblå med rolige gråtoner og
billeder af vores forskere med statements vedrørende deres
forskningsområder.
- ”Gamle studerende” har fået deres egen side. Her
forsøger vi at skabe en mere personlig
og hyggelig stemning og formidler både relevante nyheder om, hvad
der rører sig på Handelshøjskolen -- og vil
samtidig skabe rum til et 'kompetence- og venskabsnetværk' for
tidligere studerende. Det faglige er i fokus, men med plads til det
sociale, hvilket bl.a. kan læses ud af de portrætter, som
tidligere studerende sender os af sig selv og historier om 'de gode
gamle dage i studietiden'.
Nicher skaber
klarhed
Det sjove ved at arbejde med nicher er, at det er med
til at gøre komplicerede ting klare og enkle.
Et universitet kan
ellers synes som en lidt uoverskuelig størrelse, men ved at
tænke i målgrupper er det blevet lysende klart for os alle,
hvad vores mission er og for hvem.
Fra formidling
til service
Næste skridt er at udvikle en række services, så vi
får gang i dialogen. Eksempler er Optagelsesguiden,
hvor
gymnasieeleven kan teste, om han eller hun kan komme ind på
Handelshøjskolen. Er snittet i orden? Hvordan tæller mit
udlandsophold?
I Erhvervs-nichen
kan virksomheder selv opslå stillinger, og
vores forskningsbibliotek har en række online-services til
tidligere studerende, fx abonnementer på artikeldatabaser
etc. Og ca. hver tredje uge udsender Handelshøjskolen et
elektronisk nyhedsbrev,
som man kan abonnere på.
Fra formidling
til læring
Institut for Finansiering
er godt i gang
med at udvikle en god model for forskningsformidling, der kan blive til
viden. Her kan man hente faglige papirer og se programmet for faglige
arrangementer, hvor man kan møde forskeren live.
Et helt nyt initiativ, Strategy-Lab,
er ved at udvikle en
vidensportal i flere lag for virksomheder, der ønsker at
arbejde med strategiudvikling. Her tilstræbes en høj grad
af interaktivitet.
Hele tiden prøver vi at komme tættere og tættere
på vores brugere. Vi vil vide, hvad der foregår inde i
deres hoveder, så vi kan skabe den form for kommunikation, der
kan gøre os alle klogere.
|
|
|
|
|
|