e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Mødested uden kommune-hørm

Tovejs-trafik med strøm på i Odder-nichen

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe


Nettet har nicher af mange typer og størrelser. Roald Kramers niche er en usædvanligt veldefineret niche, for den har en klar grænse, der på millimeter definerer hvem, der er inden for og uden for hans interessesfære.

Odder Kommune med rundt regnet 20.000 indbyggere er Kramers niche.

Little Denmark

Odder har ofte været brugt af medierne som en slags modelkommune, præsenteret som et 'Little Denmark', fordi den østjyske kommunes befolkningssammensætning er noget nær gennemsnitlig i landet.

Men når det drejer sig om det digitale, er Odder ikke spor gennemsnitlig. Så er den hestehoveder foran mange andre kommuner og ligger hvert år blandt de bedste i Bedst På Nettets kommune-kategori; i 2003 var Odder simpelthen nr 1 i gruppen af primærkommuner.

Roald Kramer mødte med en solid journalistisk ballast, da han i fjor tiltrådte som informationschef i Odder Kommune. Her skaber han sammen med en ildsjæl af en webmaster, Claus Buur Rasmussen -- og bakket op af politikere og andre kommunalt ansatte -- et frodigt, digitalt samlingssted for egnen, hvor nyheder, debatter, lokale aktiviteter mm bobler i et usædvanligt højt tempo.

Til forhistorien hører, at en lokal it-virksomhed Kubus Clevernet har brugt sin hjemkommune som en art prøveklud. Og åbenbart gjort det med så stor dygtighed, at firmaet siden har skaffet sig store ordrer i andre kommuner.

Giver kolleger baghjul

Hvad nyhederne angår, så er det ikke noget særsyn, at det er det kommunale netsted, som brænder de øvrige medier for en nyhed. Og det skyldes ellers ikke, at konkurrencen er døet ud i lokalsamfundet. Både Århus Stiftstidende og Horsens Folkeblad har lokalredaktioner i byen, hvor også den ugentlige Odder Avis har til huse.

Men informationschefen har selvfølgelig den ekstra fordel at være tæt på de kommunale kilder. Han kan samtidig med sin veludviklede nyhedsnæse forudse en god histories udvikling, så han ofte når at klæde de kommunale medarbejdere og politikere på til en forventet medieinteresse i lokalsamfundet.

Hver borger sit netsted?

Odder er en af de kommuner, som er længst fremme i skoene, når det gælder nettet. I dag har kommunens indbyggere ikke alene tilbuddet om et dynamisk og mangesidet kommunalt netsted, OdderNettet, der har været i luften siden 1998. Stedet har godt 30.000 unikke brugere månedligt; i tallet er frasorteret alle de kommunale IP-adresser.

Kommunen åbnede for et år siden også OdderWeb. Her kan enhver borger oprette sit eget netsted beskyttet med pinkode/digital signatur.

Men OdderWeb er ydermere et tilbud til samtlige foreninger og privatpersoner om med en simpel skabelon at lave deres eget netsted til markedsføring og anden præsentation udadtil. Altsammen gratis. Over 1.100 brugere er i fuld gang, og der er oprettet ca. 500 netsteder.

Om kort tid går kommunens skoler i gang med at bruge OdderWeb og skræddersyr det til deres eget intranet med en række funktioner ud over dem, der allerede i dag ligger i systemet. Dermed bliver bruger-tallet udvidet med godt 2.000.

Protest mod lokalplaner

Inden for planlovgivningen har Odder forlængst digitaliseret den store mængde lokalplaner i kommunen, så de er tilgængelige for alle på nettet.

Men ikke nok med det.

Når en ny plan udarbejdes og endnu kun er på forslagsstadiet, bliver den lagt ud på nettet (og en grundig omtale under Nyhederne gør opmærksom på den). Herfra kan borgerne så komme med indsigelser digitalt, hvis de er utilfredse med noget i planen. En nyskabelse gennemført af rådhuset velvidende, at antallet af indsigelser stiger, når folk kan sende en mail fremfor at skulle skrive og poste et brev til rådhuset.

I denne tid kan borgerne protestere mod lokalplanforslag 1087 til et nyt boligområde i den vestlige bydel, hvis de hellere vil have en anden slags byggeri eller måske slet ikke ønsker noget bygget i området. Indsigelserne bliver automatisk krypteret. Den nærmest forudgående lokalplan (1086) resulterede i over 2.000 indsigelser til rådhuset.

Også hvis man har andet at klage over, kan man gøre det digitalt. Det kalder Odder Klag din sag. Man skal opgive sit navn, adresse og email adresse, og mailen krypteres, så den ikke kan ses af uvedkommende.

Stem på nettet

OdderNettet har en lille afstemnings-feature, der bliver brugt flittigt. Fx har den taget temperaturen på de forskellige muligheder for en sammenlægning.

Helt i tråd med den selvbevidste kommunes indstilling indgik i den vejledende folkeafstemning spørgsmålet, om det vil være en god ide at få naboen Århus Kommune til at afgive en sydlig luns til Odder. Der forlød ikke noget om, hvad Århus mener om den tanke.

Debatter

Meninger om den fremtidige kommunestruktur diskuteres livligt videre på kommunens debatsted. Her kan borgerne endevende et hvilket som helst emne. Eneste begrænsning formuleres af 'linjevogteren' Claus Buur Rasmussen således:

"Dit indlæg skal leve op til almindelige krav og forventninger om lødighed. Vi forbeholder os ret til at redigere indlæg, som er injurierende, krænkende eller vedrører forhold af privat karakter."

De første måneder i 1998 skulle alle indlæg om ad Claus Buur Rasmussen, inden de blev lagt på nettet. Men den forhåndsgodkendelse viste sig hurtigt overflødig, så nu skriver folk direkte ind på stedet. Kun i ét tilfælde i de seks år har Buur efterfølgende fjernet et indlæg.
 
På debatstedet har kommunen og Odder Avis indgået et samarbejde, så læserbreve i avisen også kan ses på OdderNettet -- og måske her give anledning til en digital opfølgning.

Fornylig gik trafikken på debatstedet næsten over alle bredder på grund af en plan for en ny skolestruktur. Politikerne foreslog, at kommunens syvendeklasser flyttes fra oplandsskolerne ind til Odder. Den plan affødte over 200 digitale indlæg, bl.a. fra masser af skoleelever. Efterfølgende har byrådet besluttet at udsætte planens gennemførelse til 2005.

Papirbreve returneres

Siden eDag i september i fjor har den offentlige verden haft ret til at kommunikere indbyrdes digitalt. Og den mulighed har Odder grebet med kyshånd.

Ja muligheden er endda håndteret så konsekvent på rådhuset, at papirbreve fra offentlige myndigheder bliver returneret ulæst.

Der fortælles stadig med et skævt smil om den borgmester i en af de nærliggende kommuner, som reagerede noget mopset, da Odder returnerede hans brev ulæst -- og bad om at modtage breve digitalt, hvis de forventes læst.

Apropos post så offentliggør kommunen lister over både indgående og udgående post på OdderNettet.

Digital signatur

Odder har været hurtig til at tage den digitale signatur til sig. Hvis indbyggerne også selv har sørget for at anskaffe sig en, kan de i dag sende meddelelser med personfølsom information til fx skatteafdeling, sagsbehandler eller folkeregister.

Underskriften kan også bruges, når man fx vil
  • logge på OdderWeb
  • oprette sig som låner på Odder Bibliotek
  • underskrive og sende (vedhæftede) blanketter
  • bruge andre selvbetjeningsløsninger
  • og virksomheder kan lave indberetninger elektronisk
Forsker i Odder    

Odder er lige i øjeblikket lagt under forskernes lup. Denne gang undersøges borgeres brug af nettet, deres politiske deltagelse og forholdet til kommunen.

Det drejer sig om en spørgeskema-undersøgelse udført af forskningsprojektet Modinet, Center for Medier og Demokrati i Netværkssamfundet. Odder er valgt på grund af sin høje it-profil, og også Hals og Søllerød er med i undersøgelsen. 2000 bliver udspurgt i Odder.

Forbudt at holde mund

Afslutningsvis en detalje i Odders personalepolitiik, der ikke har alverden med eJours digitale verden at gøre, men den illustrerer Odder-ånden og fryder et journalisthjerte.

Det handler om, hvem der skal udtale sig på kommunens vegne.

Modsat de mange arbejdspladser, som har udstyret nogle få medarbejdere (typisk topchefer) med retten til at udtale sig, så har Odder Kommune en informationspolitik, der pålægger samtlige ansatte pligten til at udtale sig, hvis de bliver spurgt om noget, de har viden om. Det gælder, uanset om det er borgere eller medier, der henvender sig.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr. 33 april 2004
Kontakt eJour, hnk@djh.dk