 |
|
 |
|
|
Mødested uden kommune-hørm
|
Tovejs-trafik med strøm på i Odder-nichen
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Nettet har nicher af mange typer og størrelser. Roald Kramers
niche er en usædvanligt veldefineret niche, for den har en klar
grænse, der på millimeter definerer hvem, der er inden for
og uden for hans interessesfære.
Odder Kommune med rundt regnet
20.000 indbyggere er Kramers niche.
Little Denmark
Odder har ofte været brugt af medierne som en slags modelkommune,
præsenteret som et 'Little Denmark', fordi den østjyske
kommunes befolkningssammensætning er noget nær
gennemsnitlig i landet.
Men når det drejer sig om det digitale, er Odder ikke spor
gennemsnitlig. Så er den hestehoveder foran mange andre kommuner
og ligger hvert år blandt de bedste i Bedst
På Nettets kommune-kategori; i 2003 var Odder simpelthen nr 1
i gruppen af primærkommuner.
Roald
Kramer mødte med en solid journalistisk
ballast, da han i fjor tiltrådte som informationschef i Odder
Kommune. Her skaber han sammen med en ildsjæl af en webmaster,
Claus
Buur Rasmussen -- og bakket op af politikere og andre kommunalt
ansatte -- et frodigt, digitalt samlingssted for egnen, hvor nyheder,
debatter, lokale aktiviteter mm bobler i et usædvanligt
højt tempo.
Til forhistorien hører, at en lokal it-virksomhed Kubus
Clevernet har brugt sin hjemkommune som en art prøveklud. Og
åbenbart gjort det med så stor dygtighed, at firmaet siden
har skaffet sig store ordrer i andre kommuner.
Giver kolleger
baghjul
Hvad nyhederne angår, så er det ikke noget særsyn, at
det er det kommunale netsted, som brænder de øvrige medier
for en nyhed. Og det skyldes ellers ikke, at konkurrencen er
døet ud i lokalsamfundet. Både Århus Stiftstidende
og Horsens Folkeblad har lokalredaktioner i byen, hvor også den
ugentlige Odder Avis har
til huse.
Men informationschefen har selvfølgelig den ekstra fordel at
være tæt på de kommunale kilder. Han kan samtidig med
sin veludviklede nyhedsnæse forudse en god histories udvikling,
så han ofte når at klæde de kommunale medarbejdere og
politikere på til en forventet medieinteresse i lokalsamfundet.
Hver borger
sit netsted?
Odder er en af de kommuner, som er længst fremme i skoene,
når det gælder nettet. I dag har kommunens indbyggere ikke
alene tilbuddet om et dynamisk og mangesidet kommunalt netsted,
OdderNettet, der har været i
luften siden 1998. Stedet har godt 30.000 unikke brugere
månedligt; i tallet er frasorteret alle de kommunale IP-adresser.
Kommunen åbnede for et år siden også OdderWeb.
Her kan enhver borger oprette sit eget netsted beskyttet med
pinkode/digital signatur.
Men OdderWeb er ydermere et tilbud til samtlige
foreninger
og privatpersoner om med en simpel skabelon at lave deres eget netsted
til markedsføring og anden præsentation udadtil. Altsammen
gratis. Over 1.100 brugere er i fuld gang, og der er oprettet
ca. 500 netsteder.
Om kort tid går kommunens skoler i gang med at
bruge OdderWeb
og skræddersyr det til deres eget intranet med en række
funktioner ud over
dem, der allerede i dag ligger i systemet. Dermed bliver bruger-tallet
udvidet med godt 2.000.
Protest mod
lokalplaner
Inden for planlovgivningen har Odder forlængst digitaliseret den
store mængde lokalplaner
i kommunen, så de er tilgængelige for
alle på nettet.
Men ikke nok med det.
Når en ny plan udarbejdes og endnu kun er på
forslagsstadiet, bliver den lagt ud på nettet (og en grundig
omtale under Nyhederne gør opmærksom på
den). Herfra kan borgerne så komme med indsigelser digitalt, hvis
de er utilfredse med noget i planen. En nyskabelse gennemført af
rådhuset velvidende, at antallet af indsigelser stiger, når
folk kan sende en mail fremfor at skulle skrive og poste et brev til
rådhuset.
I denne tid kan borgerne protestere
mod lokalplanforslag 1087 til et
nyt boligområde i den vestlige bydel, hvis de hellere vil have en
anden slags byggeri eller måske slet ikke ønsker noget
bygget i området. Indsigelserne bliver automatisk krypteret. Den
nærmest forudgående lokalplan (1086) resulterede i
over 2.000 indsigelser til rådhuset.
Også hvis man har andet at klage over, kan man gøre det
digitalt. Det kalder Odder Klag
din sag. Man skal opgive sit navn, adresse og email adresse, og
mailen krypteres, så den ikke kan ses af uvedkommende.
Stem på nettet
OdderNettet har en lille afstemnings-feature, der bliver brugt
flittigt. Fx har den taget temperaturen på de forskellige
muligheder for en sammenlægning.
Helt i tråd med den selvbevidste kommunes indstilling indgik i
den vejledende folkeafstemning spørgsmålet, om det vil
være en god ide at få naboen Århus Kommune til at
afgive en sydlig luns til Odder. Der forlød ikke noget om, hvad
Århus mener om den tanke.
Debatter
Meninger om den fremtidige kommunestruktur diskuteres livligt videre
på kommunens debatsted. Her kan borgerne endevende et hvilket som
helst emne. Eneste begrænsning formuleres af 'linjevogteren'
Claus Buur Rasmussen således:
"Dit
indlæg skal leve op til almindelige krav og forventninger om
lødighed. Vi forbeholder os ret til at redigere indlæg,
som er
injurierende, krænkende eller vedrører forhold af privat
karakter."
De første måneder i 1998 skulle alle indlæg om ad
Claus Buur Rasmussen, inden
de blev lagt på nettet. Men den forhåndsgodkendelse viste
sig hurtigt overflødig, så nu skriver folk direkte ind
på stedet. Kun i ét tilfælde i de seks år
har Buur
efterfølgende fjernet et indlæg.
På debatstedet har kommunen og Odder Avis indgået et
samarbejde, så læserbreve i avisen også kan ses
på OdderNettet -- og måske her give anledning til en
digital opfølgning.
Fornylig gik trafikken på debatstedet næsten over alle
bredder på grund af en plan for en ny skolestruktur. Politikerne
foreslog, at kommunens syvendeklasser flyttes fra oplandsskolerne ind
til Odder. Den plan affødte over 200 digitale indlæg,
bl.a. fra masser af skoleelever. Efterfølgende har byrådet
besluttet at udsætte planens gennemførelse til 2005.
Papirbreve
returneres
Siden eDag i september i fjor har den offentlige verden haft ret til at
kommunikere indbyrdes digitalt. Og den mulighed har Odder grebet med
kyshånd.
Ja muligheden er endda håndteret så konsekvent på
rådhuset, at papirbreve fra offentlige myndigheder bliver
returneret ulæst.
Der fortælles stadig med et skævt smil om den borgmester i
en af de nærliggende kommuner, som reagerede noget mopset, da
Odder returnerede hans brev ulæst -- og bad om at modtage breve
digitalt, hvis de forventes læst.
Apropos post så offentliggør kommunen lister over
både indgående og
udgående post på OdderNettet.
Digital signatur
Odder har været hurtig til at tage den digitale signatur
til sig. Hvis indbyggerne også selv har sørget for at
anskaffe sig en, kan de i dag sende meddelelser med personfølsom
information til fx skatteafdeling, sagsbehandler eller folkeregister.
Underskriften kan også bruges, når man fx vil
- logge på OdderWeb
- oprette sig som låner på Odder Bibliotek
- underskrive og sende (vedhæftede) blanketter
- bruge andre selvbetjeningsløsninger
- og virksomheder kan lave indberetninger elektronisk
Forsker i
Odder
Odder er lige i øjeblikket lagt under forskernes lup. Denne gang
undersøges borgeres brug af nettet, deres politiske
deltagelse og forholdet til
kommunen.
Det drejer sig om en spørgeskema-undersøgelse
udført af forskningsprojektet Modinet,
Center for Medier og Demokrati i
Netværkssamfundet. Odder er valgt på grund af sin
høje it-profil, og også Hals og Søllerød er
med
i undersøgelsen. 2000 bliver udspurgt i Odder.
Forbudt at holde
mund
Afslutningsvis en detalje i Odders personalepolitiik, der ikke har
alverden med eJours digitale verden at gøre, men den illustrerer
Odder-ånden og fryder et journalisthjerte.
Det handler om, hvem der skal udtale sig på kommunens vegne.
Modsat de mange arbejdspladser, som har udstyret nogle få
medarbejdere (typisk topchefer) med retten til at udtale sig, så
har
Odder Kommune en informationspolitik, der pålægger samtlige
ansatte pligten til at udtale sig, hvis de bliver spurgt om noget, de
har viden om. Det gælder, uanset om det er borgere eller medier,
der henvender sig.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |