 |
|
|
|
Ekspert forudser, at Politikens indtægtsmodel vinder over
Jyllands-Postens
Af Bo Mikael, bomikael@tk-consult.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Gratis eller betaling, det er nok det spørgsmål, der har
overskygget alle andre overvejelser hos mediernes
online-redaktører de seneste år. Ja, nok helt tilbage fra
de første danske avis-netsteder så dagens lys.
Skal læserne betale for indholdet, præcis som de betaler
for det, når de køber avisen eller betaler licens for at
høre radio og se TV?
Eller skal de have det hele gratis, som de er blevet vænnet til
på nettet?
Løsningen er præcis så enkel, som den er
kompliceret: Der skal tjenes penge på både off- og
online-medierne, men det bliver først rigtigt svært,
når man skal finde ud af, hvordan man så gør det.
Overordnet er der kun tre måder for medierne:
- Annonceindtægter i forbindelse med gratis nyheder. Det
danske marked for netannoncering vurderes til at nå mere end 500
mio kr i 2005, så der er altså penge i den model.
- At sælge produkter eller primært sponsorater i
forbindelse med gratis nyheder på netstedet, fx en sportssektion
der er sponseret af et rejsebureau.
- At det koster noget at se avisens eller mediets nyheder eller
bruge funktioner og services på netstedet.
Blandt de danske online-medier er der de seneste år fostret mange
modeller for at afskaffe de
evindelige røde tal:
- De fleste steder er fortsat primært gratis, men flere og
flere har selvstændige online-redaktioner, som dækker
nyhederne, mens avis-artiklerne kun sjældent eller i
begrænset omfang er på nettet.
- Flere er begyndt at sælge e-aviser.
- Og nogle få har begrænset adgangen til
få, gratis ritzau-nyheder, mens alt andet er betalingstjenester.
Trods de mange mareridt om indtægterne lyder der heldigvis
optimistiske toner fra finansfolkene på flere af de store danske
nyhedsteder, som melder om overskud eller break even i 2004 eller
senest i 2005.
To
indtægtsmodeller
Journalist Nils Ulrik
Pedersen har indgående fulgt
netjournalistikkens udvikling i en årrække. Han ser fra sin
bopæl i USA gennem de seneste seks år to linjer for den
danske net-udvikling, en abonnement-baseret og en annonce-baseret:
"Det er interessant, at de to forskellige business-modeller praktiseres
i samme bladhus, JP/Politiken.
Jyllands-Posten er med sit JP-Master-abonnement begyndt at lukke
artikler for ikke-abonnenter. Heroverfor står Politikens strategi
om at maksimere trafikken ved at lave bedre og bedre gratis indhold,
få flere sidevisninger og dermed få en bedre indtjening
på annoncer.
Jeg tror nu ikke, at det er en bevidst strategi om at afprøve de
to modeller, for Politikens gratis nyheder tager livet af JP’s
forsøg på at prissætte samme nyheder," forudser Nils
Ulrik Pedersen.
Med Jyllands-Postens skærpelse af adgangskravene til netstedet er
jp.dk nu reduceret til ritzau-stof og ganske korte klip fra avisens
artikler – ikke meget at komme efter for ikke-abonnenter, dvs
potentielle abonnenter. Et andet, sandsynligvis forbigående,
problem er, at man kan finde forskellige versioner af samme artikler,
alt efter hvor på netstedet man befinder sig.
"Jeg er bange for, at Jyllands-Postens tidligere succes med at
tiltrække ny abonnenter via nettet er i alvorlig fare for at
blive undergravet på grund af den ny online-politik,"
påpeger Nils Ulrik Pedersen.
Dette indebærer et paradoks, som jp.dk ikke er de eneste, der
slås med: For at tjene penge lukker medierne for alle andre end
abonnenter -- og skal dermed hverve ny læsere og købere
blandt de eksisterende abonnenter!
JP taber til
Politiken
"På kort sigt betaler Jyllands-Posten prisen i form af dalende
trafik, men til gengæld synes konceptet med JP Master at
være en økonomisk succes," siger Nils Ulrik Pedersen, som
forudser, at det ikke varer længe, før jp.dk bliver
overhalet i trafik af Politiken -- og senere også af Berlingske.
De konkrete trafik-tal fra FDIM
peger også i den retning:
- I uge 8 2005 havde jp.dk kun 10,1 pct flere unikke brugere end
pol.dk (henholdsvis 283.498 og 254.890)
- I uge 8 2004 var forskellen hele 18,9 pct (223.291 og 181.041).
Der går nok lidt længere tid, inden Berlingske har
overhalet jp.dk: I uge 8 2005 var jp.dk 30,3 pct større end
Berlingske, i 2004 var forskellen 32,1 pct.
De to største danske avis-netsteder, bt.dk og ekstrabladet.dk,
holder primært fast i gratis-strategien, hvilket kan synes
fornuftigt i et banner-marked, der forventes at runde ca. 500 mio kr
i år.
En avis som JydskeVestkysten er tilhænger af JP-modellen og
tilbyder ingen artikler fra avisen på jv.dk, ligesom
Børsen har stor succes med sin betalingsmodel.
Test prisen
hele tiden
Selv om mange mener, at de har fundet de vises sten, er der stadig
fælder på vejen mod succes. Den amerikanske professor
Heidi Cohen, der har udviklet innovative
indtægtskilder på nettet gennem de seneste 15 år,
peger i sin analyse i ClickZ
3. marts 2005 også på Jyllands-Postens mulige problem:
"Ved at fjerne for meget gratis indhold mindskes den mulige
abonnent-mængde."
Hendes råd er konstant at udvikle sit
indhold og derpå teste betalingsvilligheden hos brugerne:
"Ved at forære for meget indhold væk gratis bliver
abonnements-indtægterne tilsvarende formindsket. Nøglen
til succes med online-indhold er tests."
Ifølge Heidi Cohen skal man hellere teste prisen for højt
og så sætte den ned igen end frygte, at læserne
hopper fra, hvis prisen bliver for høj. Alle erfaringer viser,
at dette sjældent sker.
Hendes mantra for valget mellem 'fee or free' og dermed
økonomisk succes er enkel: "Alt gratis indhold skal bruges til
at skaffe abonnenter eller til at skabe andre indtægter."
Kan det siges mere enkelt???
Så skal det bare lige omsættes til virkelighedens verden.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|