 |
|
|
|
|
Det grænseoverskridende net
|
Som H.C. Andersen udfordrer internettet os til at tage stilling til, om
vi tør beskæftige os med virkeligheden, som den er, eller
om vi fortsat vil leve i troen på, at kejseren rent faktisk har
tøj på.
Af Mikkel Stjernberg, mikkel@stjernberg.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
-- og webredaktør på HCA2005-portalen
Som en overmenneskelig amøbe flytter H.C. Andersen sig hele
tiden. Hans form er paradoksal, og vi kan ikke helt beskrive den
nøjagtigt. Hver gang vi forsøger at sætte fingeren
på ham, dukker der ny sider op, som overrasker og tvinger os til
at se på livet med lidt andre øjne end hidtil.
H.C. Andersen var grænseoverskridende som menneske og kunstner,
og at beskæftige sig med ham tvinger én til at definere
sine egne grænser og tage stilling til, om man vover det
næste skridt over på den anden side.
Meget lig vores brug af internettet. Vi bevæger os ad kendte
stier, til vi pludselig er konfronteret med et valg, der udfordrer
vores opfattelse af verden. Vover vi det næste klik?
Opmuntring
på nettet
Fra H.C. Andersen var helt ung, var han dybt splittet mellem sin
brændende iver efter at blive berømt og sin angst for at
dø som ukendt kunstner, hvis talentmasse aldrig var kommet til
udtryk. Et følelsesmæssigt dilemma han især
udtrykker med romanen Kun
en Spillemand, hvor hovedpersonen kunne
være blevet en verdensberømt violinist, men må
dø som en fuldkommen ukendt spillemand.
Af samme grund havde H.C. Andersen grundholdningen om, at geniet skal
opmuntres. Viljestyrke alene er ikke nok til at forædle rå
talentmasse. Der skal en udefrakommende opmuntring til, før
talentet virkelig begynder at føle sig selvsikker nok til at
tage på arbejde hver morgen.
Derfor ville H.C. Andersen have elsket internettet, for hvor er det
lettere at finde opmuntring end dér? Internettet har det hele,
hvad enten vi taler fundraising til et projekt eller inspirerende chat
med folk fra de varme lande.
Frem for alt ville H.C. Andersen have fundet opmuntring i, at
internettet er apolitisk, lige som han selv var. Der var plads til en
hvilken som helst form for liv i H.C. Andersens univers. Han var
kunstner og opererede ud fra nogle fællesmenneskelige principper,
der var uafhængige af tid og sted, nationaliteter og sprog.
Nøjagtig som internettet er det. Aldrig fordømmende,
aldrig fastlåst, aldrig forherligende.
Verden som
den er
Som H.C. Andersen illustrerer internettet kun verden, som den er, og
det er i denne form for virkelighedsbeskrivelse, at vi finder det
grænseoverskridende.
Vi er vant til, at nogen fordøjer virkeligheden for os,
før vi lader os fodre med den. Vi ser virkeligheden gennem
duggede brilleglas, mens en kommentator hvisker os i øret om,
hvad de forskellige former og farver er og betyder.
Når den virkelige virkelighed så ind imellem trænger
igennem, oplever vi det som grænseoverskridende og bliver
forargede over, at en eller anden opkomling har slukket for vores
filter.
Men vi har blot fået et glimt af den virkelighed, som H.C.
Andersen oplevede hele tiden. 24 timer i døgnet. Den
virkelighed, som internettet er et udtryk for, og som hverken kan
filtreres, for-fordøjes eller kontrolleres. Den er der bare.
Hvor grænseoverskridende vi end synes, det er, så er
internettet i dag vores væsentligste fællesmenneskelige
kilde til den ufiltrerede virkelighed. Fuldstændig som H.C.
Andersen var på sin tid.
Det kunstneriske fortegn er med andre ord blevet teknologisk.
Internettet går i dag digterens ærinde ved kontinuerligt at
udfordre, opmuntre og trænge sig på. Der er ingen tvang,
men før eller siden bliver du konfronteret med et
uomgængeligt valgt. Tør du tage det næste klik?
|
|
|
|
|
|