e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

HCA wired

Vi finder hans rejse-reportager i tekst og tegning på nettet i dag

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

Vi journalister kan lære meget af H. C. Andersen. For eksempel at bruge sanserne og derpå komme ud i alle sprogets krinkelkroge for at beskrive resultatet.

Eksemplerne findes på nettet; her har vi store dele af forfatterskabet liggende, parat til at glæde og inspirere os.

Gratis adgang

H. C. Andersen ville med sin begejstring for teknik have elsket internet. Og vi HCA-elskere må gøre det samme, fordi digitaliseringen generøst giver os adgang til et forfatterskab, hvis udbredelse vel kun overgås af bibelen.

Vi kan også udbryde et gudskelov over, at det er 200 år, HCA fylder 2. april. Og ikke 100 eller deromkring.

I så fald ville nemlig en masse økonomiske interesser omgående have meldt deres ankomst og have opstillet deres velkendte kasseapparater ved indgangen til vores storyteller par excellence.

Men da ophavsretten ophører 70 år efter en forfatters dødsår, mistede HCAs værker den beskyttelse allerede for godt et halvt århundrede siden (han døde i 1875), og nu finder vi eventyr, rejsebøger, dagbøger, romaner, breve spredt ud overalt på nettet og oversat til næsten hvert eneste sprog på kloden. Odense Bys Museer har optalt eventyr på 145 sprog og giver på sit netsted eksempler på 123 sprog -- fra abkhasisk til zulu.

Der er med andre ord gratis online-adgang til denne ægte globale forfatter.

Søgning online

Vi finder det meste derude. Rigtig meget er digitaliseret i de seneste år. Tilmed er der ofte tale om flere versioner, så vi ikke blot kan se den autentiske udgave i faksimile, ja til tider endog den håndskrevne. Men vi kan også arbejde med digitaliserede fuldtekst-udgaver, der muliggør moderne søgeprocesser og tværgående læsning. Hyperlinked læsning så at sige. HCA wired.

Om det så er dagbøgerne, er de der, denne ufattelige energiudladning, der spændte over hele HCA's voksenliv 1825-75. Og som i trykt bogform fylder 12 bind. Her finder vi råstoffet til hans rejsebøger og åndedraget At Reise Er At Leve eksemplificeret.

Så hvis man vil tjekke, om HCA har været i Coimbra i Portugal, er det bare at lægge søgeordet i søgefeltet, trykke på tasten og vupti, straks listes resultaterne op: bind 7-8-10, siderne ... Værsgo, HCA online.

Men hvorfor fortæller dagbøgerne så ikke, at HCA har været i Sintra, den lille by i skovene lidt nord for Lissabon?

Når nu jeg ved det, fordi jeg selv har været dér og med mine egne øjne set pladen på husmuren? Han må da have gjort optegnelser derfra?

Svaret: Fordi man i 1860'erne stavede byen Cintra og ikke Sintra som i dag. Finder man ud af det, bliver gevinsten 16 hits, bl. a. denne grumme beretning:

"Jeg seer ud over Haven til en storartet Aqvaduct, fra den er for en Snees Aar siden skeet store Mord; Egnen her var i ondt Ry, en Røver huserede og kastede sine Offere ned fra Aqvaducten i Afgrunden. Da han blev grebet og spurgt om han aldrig havde fornummet Samvittighed derved, svarede han nei, kun eengang da han kastede en lille Dreng i Luften og Barnet loe til ham, i Tanken at han legede med det havde dette været ham uhyggeligt." 

At reise er at leve

Efter den 14-årige HCAs første tur med postvognen fra Odense til København har han år efter år skrumplet af sted i diligencer ad Europas knoldede veje, med dampskib fra kyst til kyst; været ude og se med de ny jernbanetog.

Forfatterens nysgerrighed vandt over hans angst.

Han er journalisten på lange researchrejser og rapporterer med større besvær end vor tids rygsækturister fra hele Europa med afstikkere til Tyrkiet og Marokko.

Overalt med tændte sanser, observerende, registrerende. Han kunne ikke som Kierkegaard hente sit stof på en tur op og ned ad Bredgade. Han måtte ud fra andegården. Ud og opleve.

Allerede HCAs debutbog handler om at rejse, omend Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 er beskeden i kilometertal. Til gengæld er forfatterens fantasi og digteriske vovemod sendt på en udfordrende rejse.

Forfatterens færd til fods gennem byporten, over Christianshavn og ud på Amager tager sin begyndelse:

"Jeg saae mig endnu et Par Gange omkring, trykkede Hatten fast, slukkede Lyset og flagrede nedad Trappen, hvor der just intet mærkværdigt mødte mig. Nogle Skridt, og jeg var over Holmensbro."

Det er den form for rapportering, som et senere århundredes kolleger har kaldt New Journalism.

Eventyret

Eventyrene etablerer en unik genre, der aldrig siden er overgået i fortællingens verden.

Også her finder vi rejse-temaet , bl.a. i det tidlige eventyr Reisekammeraten med sit fantastiske sprog. Eventyrets unge mand forlader hjemstavnen og når den forheksede prinsesses lysthave, hvor alle de henrettede friere var havnet:

"Der så forskrækkeligt ud! Oppe i hvert træ hang tre, fire kongesønner, der havde friet til prinsessen, men ikke kunne gætte de ting, hun havde sagt dem. Hver gang det blæste, ranglede alle knoglerne, så de små fugle blev forskrækkede og turde aldrig komme ind i den have; alle blomsterne var bundet op med menneskeben, og i urtepotterne stod dødningehoveder og grinte." 

Besk humor

HCAs første udlandsrejse går til Harzen og føder rejsebogen Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831. Hans beske humor fornægter sig ikke, da han tager afsked med Berlin ved Brandenburger Tors imposante skulptur af sejrsgudinden med sit hestespand:

"Jeg kastede et Levvel til Seirens Gudinde, der med sine stolte Malmheste havde seet ganske andre Scener end jeg. I sine unge Dage skal hun have været stillet saaledes, som om hun kjørte ud fra Berlin, men da hun virkelig gjorde Alvor af det, og tog endogsaa lige til Paris, lod man hende transportere tilbage og opstille med Ansigtet ind imod Byen, og det er vist ogsaa bedre, at Seiren drager ind i en By, end den skal drage ud af den."

Årene 1833-34 gælder det den store dannelsesrejse til Frankrig og Italien. HCA rejser over Alperne ved Simplon i september 1833, hvor 'egnen blev vildere og vildere', og 'alt var granit, vi kørte som gennem jordens rygrad' op mod den italienske grænse.

Frygtsomme HCA overlader da sin skæbne til højere magter:

"Naa i Guds Navn, nu gaaer det først ud i Verden, vor Herre lade det Møde mig, som er det Bedste for mig!"
 
HCA er ikke blot journalist, men også illustrator og ledsager mange af sine dagbogstekster med egne tegninger. Se fx HCAs tegning af Simplon-vejen over Alperne (klik på "Se originaltegning her"). Den har ikke fået for lidt...

Den sorte damp

1840-41 er HCA på en større rejse til Malta, Grækenland og Tyrkiet, og den resulterer i den orientalske rejsebog En Digters Bazar. Her finder vi et sansende, nærmest euforisk kapitel om jernbanen, som han havde prøvet for første gang:

"O, hvilket Aandens Storværk er dog denne Frembringelse! man føler sig jo mægtig, som en Oldtids Troldmand! vor magiske Hest spænde vi for Vognen, og Rummet forsvinder; vi flyve som Skyerne i Storm, som Trækfuglene flyve! vor vilde Hest fryser og snøfter, den sorte Damp stiger ud af hans Næseboer. Raskere kunde ikke Mephistopheles flyve med Faust paa sin Kappe! vi ere ved naturlige Midler i vor Tid lige saa stærke, som man i Middelalderen har troet, at kun Djævelen kunde være det! vi ere ved vor Kløgt komne paa Siden af ham, og før han selv veed det, ere vi ham forbi."

På bordel

Som ældre udforsker HCA Den iberiske halvø, og 1863 udgives den journalistiske "I Spanien" (fra Spanien og Marokko). Her kan han takket være omhuen med dagbøgerne skrive:

"Det var paa den sjette September, jeg som Barn første Gang kom til Kjøbenhavn, det var den sjette September, mange Aar derefter, jeg første Gang kom ind i Italien, og nu paa samme Dato, samme Maaned, skulde Spanien aabnes for mig, det traf sig saa."

I 1866 rejser HCA til Portugal (to år senere kom rejsebogen "Et besøg i Portugal"), og hjemturen går over Paris. Journalisten i ham fornægter sig ikke. Han må besøge et bordel -- og skrive om det. Dagbogen 30. august 1866:

"Jeg har nu paa hele denne Reise været hidset paa at besøge Fruentimmer, hvor træt jeg var besluttede jeg dog at see denne Slags; gik op i et Huus; der kom en Dame som solgte Menneske Kjød, fire Fruentimmer traadte op for mig, den yngste var sagde de atten Aar; jeg bad hende blive; hun var saa godt som i bare Særk; jeg havde saa ondt af hende. Jeg betalte Madammen 5 Frank, gav hende, da hun bad mig derom 5 Frank, men gjorte ikke Noget; saae kun paa det stakkels Barn der aldeles blottede sig og syntes forundret over at jeg kun saae paa hende."

Meeen, journalisten er jo kun et menneske, så dagen efter noterer HCA "godt jeg strax tager afsted. Kjødet er skrøbeligt,"

Og HCA vender hjem. Som han altid vender hjem. Modsat Thorvaldsen i Rom. For

"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
 
Læs mere
  • HCAs udlandsrejser kortlagt ved interaktiv digitalisering hos Odense Bys Museer
  • Det Kongelige Biblioteks netsted H. C. Andersen online er spækket med nyttige links bl.a. til dagbøgerne og deres illustrationer
  • En nyttig tidstavle hos H. C. Andersen Centret kortlægger HCAs liv næsten fra dag til dag og suppleres med en praktisk emneliste, så man hurtigt kan få overblik over fx hans udlandsrejser, hans anvendte transportmidler mv.
  • HCA-fondens portal for fejringen af HCA 2005
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 43 april 05
Kontakt eJour, hnk@djh.dk