 |
|
|
|
|
Alle medier skal under én hat
|
Journalistforbundet arbejder for at få netmedierne ind i
Medieansvarsloven
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Nyhedsmedier på nettet er ikke omfattet af
Medieansvarsloven. Loven har ikke taget højde for internettet.
Mens trykte og elektroniske medier automatisk er dækket af
loven, skal netmedier selv tage initiativet og anmelde sig til
Pressenævnet, hvis de vil omfattes af lovens pligter og fordele.
I sidste folketingssamling var politikerne begyndt at se på
problemet på initiativ af Retsudvalgets formand Anne Baastrup,
men sagen faldt bort ved valget i februar (og Baastrup er ikke
længere udvalgsformand). Nu fyrer Dansk
Journalistforbund op under sagen og håber at få loven
opdateret.
Skal
ligestilles
"Det er på tide, at vi får loven lavet om. Nyhedsmedier
på nettet er så etablerede, at det er på tide at
få dem ligestillet med andre medier og få dem automatisk
omfattet af loven. Alle nyhedsmedier skal behandles ens og høre
under samme lov."
Det siger DJs formand Mogens Blicher Bjerregaard til eJour forud for
forbundets
årlige delegeretmøde 19.-20. april, da hovedbestyrelsen i
sin beretning
fastslår:
"Udviklingen af medier på nettet har fornyet behovet for at
ændre Medieansvarsloven, således at alle nyhedsmedier med
publicistisk formål er underlagt denne lov."
Det bliver delegeretmødets ny hovedbestyrelse og dens
medieudvalg, som skal forfølge sagen. Det sker
med formandens anbefaling:
"Vi skal ikke have en hvilken som helst hjemmeside med andre
formål end information ind under loven. Men vi skal have alle
dem, der har til formål at formidle nyheder. Det er, hvad vi
principielt går ind for. Så kan vi under det videre arbejde
se mere detaljeret på afgrænsningerne. Dem vil jeg ikke
lægge mig fast på i dag."
Afvist af
Pressenævnet
Emnet er oprindelig rejst
af eJour, fordi vi blev opmærksom
på, at nogle af TV 2-regionernes netsteder ikke havde anmeldt sig
til Pressenævnet. Netmedier skal som sagt selv anmelde sig for at
blive omfattet af Medieansvarsloven.
Den konkrete anledning var, at en forretningsmand, der var utilfreds
med noget indhold på TV 2
Østjyllands netsted, havde klaget til Pressenævnet, men
fået
besked om,
at nævnet ikke var kompetent til at behandle klagen.
Nævnets begrundelse: at tv-stationens netsted ikke havde anmeldt
sig til nævnet.
Den anmeldelse -- fra TV 2-regioner og flere andre -- har
Pressenævnet så fået måneder senere og
først
efter en kraftig opfordring
fra justitsminister Lene Espersen til medierne om at sætte
sig bedre ind i Medieansvarsloven.
Hos Pressenævnet er samtlige anmeldte netsteder listet
op.
Absurd forskel
Den nuværende forskel i behandlingen af trykte/elektroniske og
netbaserede medier giver sig absurde udtryk:
- Lilleputternes halvårlige
papirs-medlemsblad i fodboldklubben vil automatisk være underlagt
loven
- Hele fodboldklubbens medlemsblad er ikke omfattet, hvis det er et
rent digitalt
netmedie
Konsekvensen af, at et medie omfattes af Medieansvarsloven, er som
sagt, at folk kan klage over indholdet til Pressenævnet.
Desuden vil der bl.a. være mulighed for genmæle, og
mediet er underlagt det entydige redaktøransvar.
Endelig har mediets
journalister også den rettighed, at de kan påberåbe
sig den særlige
kildebeskyttelse (Retsplejelovens
paragraf 172), der kun gælder for medier, som i forvejen er
underlagt Medieansvarsloven.
Dermed introduceres en anden mediepolitisk debat, for HVOR vidt skal
døren åbnes i Medieansvarsloven? Er også
blogs/weblogs omfattet, eller skal de være det og dermed have ret
til at beskytte anonyme kilder?
Det ser vi
på i dette nr med artiklen Skal blogs
bedømmes som journalistik? med omtale af et par
Ekstrablads-blogs og en aktuel retssag i
USA.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|