DDF vil forbyde nyhedsbrev

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• DDFs begæring
• Fogedforbud
• Handler ikke om dybe links
• Newsboosters svar
• DDFs skiftende holdninger
• eJour-artikler om dybe links

Danske Dagblades Forening søger at få den danske nyhedstjeneste Newsbooster dømt for ulovlig brug af journalistisk stof på nettet. Foreningen har valgt at starte sagen i Københavns Fogedret og forsøger at få nedlagt et omgående fogedforbud.

I første omgang blev DDF sendt hjem igen af fogeden med besked om at præcisere påstanden. Der var 'juridisk uklarhed' i teksten.

DDFs begæring

Den besked har DDF nu forsøgt at efterleve, og i sin seneste begæring anmoder DDF fogedretten om to forbud:

»Det forbydes Newsbooster at distribuere elektroniske nyhedsbreve med dybe links direkte til artikler i internetudgaverne af

• Morgenavisen Jyllands-Posten
• Berlingske Tidende
• Dagbladet Politiken
• Dagbladet Børsen
• Dagbladet Information
• Fyens Stiftstidende
• JydskeVestkysten
• Nordjyske Stiftstidende
• Århus Stiftstidende
• Dagbladet Djursland
• Bornholms Tidende
• Flensborg Avis
• Lolland-Falsters Folketidende og
• Herning Folkeblad«

og

»Det forbydes Newsbooster at foretage eksemplarfremstilling og distribution af overskrifter fra internetudgaverne af (de samme aviser, red.) i elektroniske nyhedsbreve.«

Til støtte for den første påstand henviser DDF til Markedsføringslovens paragraf 1 (god skik) og for den anden påstands vedkommende til Ophavsretslovens paragraffer 71 (beskyttelse af kataloger, databaser eller lign.) og 22 (citatreglen).

I sin første anmodning uddybede DDF sin modstand mod Newsboosters dybe links:

»Newsbooster anvendte således dybe links, hvorved forstås, at der i stedet for at blive linket til forsiden på dagbladets hjemmeside linkes direkte til den enkelte artikel. Brugeren præsenteres således ikke for de bannerannoncer på dagbladenes hjemmesider, brugeren ville være blevet præsenteret for, såfremt brugeren var nået frem til den pågældende dagbladsartikel via forsiden på dagbladets egen hjemmeside. Brugeren præsenteres heller ikke for den pågældende dagbladsartikel på den måde, det enkelte dagblad har planlagt præsentationen på, idet brugeren ikke præsenteres for en eventuel tilrettelagt sammenhæng med forudgående sider på hjemmesiden.«

Fogeretten har endnu ikke behandlet anmodningen og berammet sagen.

Fogedforbud

Ved at rejse sagen i fogedretten benytter DDF sig af det, der i Retsplejeloven kaldes et 'foreløbigt retsmiddel'. Betingelserne i paragraf 642 skal være opfyldt:

§ 642. Forbud kan nedlægges, såfremt det godtgøres eller sandsynliggøres:

1. at de handlinger, der søges forbudt, strider mod rekvirentens ret,
2. at rekvisitus vil foretage de handlinger, som søges forbudt, og
3. at formålet vil forspildes, såfremt rekvirenten henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang.

DDF påstår i sin begæring, at Newsbooster krænker rettighederne for aviserne, som lider 'betydelig skade', hvis Newsboosters aktivitet ikke standses straks.

Fogedretten kan bestemme, at DDF som betingelse for forbudet skal stille sikkerhed for den skade og ulempe, som et forbud kan påføre Newsbooster. DDF ønsker forbudet nedlagt uden sikkerhedsstillelse.

Men et fogedforbud er som sagt et foreløbigt skridt, og hvis DDF får nedlagt det, skal DDF højst to uger senere anlægge en almindelig retssag for at få forbudet stadfæstet.

I et land med en grundlovssikret ytringsfrihed kræver det stærke og veldokumenterede begrundelser at bruge domstolssystemet til at bortcensurere informationer. Det er højst usædvanligt, at en gruppe medier vil bruge den metode mod et andet medie. Derimod er medieverdenen selv mødt af fogedforbudet flere gange, hvor krænkede mennesker har ønsket at forhindre offentliggørelse af bestemte informationer i fx aviser eller fjernsynsudsendelser.

En af de kendteste sager herhjemme var rettet mod Ekstra Bladet, der i første omgang fik forbud mod at bringe billeder af to stærkt psykotiske patienter på et af Københavns Amts sygehuse. Men fogedforbudet blev senere ophævet 1989 i Højesteret, fordi billederne indgik i en reportage, som havde en stor nyheds- og informationsværdi, og det blev vurderet, at billederne ikke indebar en sådan krænkelse af patienterne, at der var grundlag for at forbyde offentliggørelse.

Handler ikke om dybe links

DDFs seneste anmodning er bemærkelsesværdig, fordi de dybe links ikke er hovedsagen i påstandene; det er de elektroniske nyhedsbreve. Man kan læse påstandene således, at hvis Newsbooster standser nyhedsbrevene, ja så er der ingen sag.

Nu er Newsboosters 'nyhedsbreve' imidlertid ikke resultatet af en menneskelig aktivitet hos Newsbooster men ganske simpelt den enkelte kundes bestilling af en skærmudskrift.

Kunden opsætter selv sin søgeprofil og beder automatikken om at finde alle de artikler i Newsboosters indekserede arkiv (godt 3.000 danske og udenlandske mediekilder), der ligger inden for et bestemt stofområde eller indeholder nogle bestemte søgeord, altsammen bestemt af den enkelte kunde.

Søgeresultatet popper op på skærmen, når kunden har indtastet sit password.

Derefter KAN kunden ydermere klikke på en dialog, der automatisk sender dette skærmbillede til kundens email adresse på et tidspunkt valgt af kunden, fx hver dag kl 9.

Det er denne skærmudskrift, som DDF kalder et 'nyhedsbrev'.

Skal man tage DDF på ordet, behøver Newsbooster blot at droppe denne lille automatiske facilitet, og så er der ingen sag.

Men der er jo lige mange dybe links.

Newsboosters svar

Newsbooster sendte mandag 29. april sit svarskrift til fogedretten, og heri efterlyser firmaet netop DDFs nærmere redegørelse for, »hvori den retsstridige forskel mellem de to kommunikationsformer består«. Altså forskellen mellem en browsers skærmbillede og en skærmudskrift som email.

Newsbooster savner også dokumentation for den 'betydelige skade', som Newsboosters email nyhedsbreve skulle påføre DDF-medlemmerne.

En af de aviser på DDF-listen, som vel vanskeligt kan lide 'betydelig skade', er Politiken. Det dagblad har, som eJour skrev i sidste måned (»Ny skud i bøssen«), sat en 'bliv væk'-kode op på sine sider, så søgemaskiners robotter springer over Politiken-artikler. Der er derfor ingen artikler fra Politiken hos Newsbooster.

Derudover undrer Newbooster sig over, hvorfor DDF vælger hastevejen og søger at få nedlagt fogedforbud fremfor at benytte sig af en almindelig rettergang, når DDF ifølge Newsbooster har kendt firmaets aktivitet siden september 2000.

DDFs skiftende holdninger

DDF har justeret sin holdning til dybe links gennem det sidste halve års tid. 8. november 2001 mente foreningens adm. direktør Ebbe Dal (læs eJour nr 13 »Ny skud i bøssen«):

»Principielt er alle dybe links ulovlige. Men dem, vi i første omgang vil interessere os for, er dem, der laver et nyt produkt ved at nasse på andres produkter. Når man har lavet et nyt produkt -- alene ved at sammenstykke fra flere eller færre kilder uden at have nogen omkostninger, -- så opfatter vi det som nasseri, der er i modstrid med paragraf 1 i markedsføringsloven, der handler om god skik.«

I dette nr af eJour siger Ebbe Dal i Månedens Mening:

• »OK til dybe link brugt en gang imellem som referencer.
• OK til søgemaskiner, hvor brugeren selv skal søge efter artiklerne i de enkelte tilfælde.
• Nej til nyhedspirater, der slår sig op på andres arbejde og kapitalindsats.«

Med henblik på at skrive om fogedretssagen bad eJour DDF om et eksemplar af foged-anmodningen. Men DDF afviste at udlevere papirerne. DDF har heller ikke offentliggjort materialet på sit eget netsted, hvor sagen kun er omtalt i få, korte notitser i foreningens nyhedsbreve. Vi har i stedet modtaget papirerne fra Newsbooster, der også har en omfattende samling links til en stribe artikler fra snart hele verden om den danske sag, der i den internationale medieverden vokser i betydning og kan gå hen og blive en principsag om nettets infrastruktur. Det giver kilder udtryk for i fx amerikanske Wired 18. april.

I Europemedia 11. april hedder det ligefrem, at DDF har startet en krig om links. Artiklen tilføjer, at »the case against Newsbooster may risk crushing the emergence of new and cost-effective services on the internet. Instead of battling one of the basic functions of the internet, the newspaper industry would be better served by taking a role in the future of the medium. Precise linking is one of the things that contributed to the success of the internet success and it could be a foothold for the news industry to incorporate internet services in their traditional production.«

Selv om artiklen kommer fra Europemedia med hovedsæde i Amsterdam, er artiklens forfatter dansk, nemlig Farid Fellah, redaktionschef på Polfoto Online.

eJour-artikler om dybe links

eJour har gentagne gange behandlet forskellige vinkler af problemerne med de dybe links. Udover mange notitser i hvert nummers Kort Nyt har vi bragt artiklerne:

• Nr 13 april 2002: Ny skud i bøssen
  Danske Dagblade til kamp mod nyhedsbrev
• Nr 12 marts 2002: Forsoning om links?
  Danske Dagblades Forening til møde med modparten
• Nr 10 december 2001: Ritzau: Vi skal beskytte os mod spækhuggerne
  Mr Ritzau om vilkårene for nyhedsstrømmen på nettet
• Nr 10 december 2001: Kampen mod stofmisbruget
  Hvad har danske dagblade, British Telecom og Al Gore til fælles?
• Nr 7 september 2001: 'Ulovlige' links
  Et link er noget ganske særligt i Skatteministerens øjne
• Nr 5 maj 2001: Journalister vil ikke kontrolleres
  Hvad kan ellers være årsagen til manglende viden-udveksling?
• Nr 3 marts 2001: Snylteri eller overblik
  De kaldes 'netnassere' men hjælper med at skabe overblik i nyhedsstrømmen
• Nr 2 februar 2001: Forbudt at starte på side 8
  Mens nogle danske aviser prøver at forbyde linking, slås deres amerikanske kolleger for ret til linking

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.