|
eJour har opfordret adm. direktør
Ebbe Dal i Danske Dagblades Forening til at skrive Månedens
Mening for at få DDF's syn på denne tids varme debatemne,
de dybe links
Af Ebbe Dal, ed@danskedagblade.dk,
adm. direktør i DDF
På baggrund af artiklen »Ny skud i bøssen«
i det sidste nummer af eJour, hvor DDFs synspunkter om dybe link
ikke just blev rost, vil jeg gerne ganske kort fortælle,
hvorfor vi søger at komme systematisk erhvervsmæssig
brug af dybe link til livs.
Forklaringen er helt enkel:
Enhver journalist himler med rette op,
hvis fremmede bruger det, de har skrevet, til egen vinding uden
at betale dem for det. Der vil aldrig komme en artikel i eJour,
der forsvarer, at en bilforhandler uden at få lov udgiver
en folder med alle de rosende artikler, pressen har bragt om deres
nye biltype. Med ophavsretten i hånd kan journalisten --
ofte hånd i hånd med arbejdsgiveren -- kræve
betaling. Og det sker uafladeligt, for den slags er noget, der
gør journalister meget vrede.
Hvordan kan det så være, at
den samme gruppe ophavsmænd bukker og nejer taknemmeligt,
når deres artikler bliver brugt af andre som grundlag for
disses erhvervsvirksomhed, blot det er noget, der sker på
nettet?
Og hvorfor skal udgiveren finde sig i,
at det sker, uden at der indgåes aftale med eller uden betaling?
På grund af nettets natur, er det
fjollede svar.
Skal gårdvagten i kommuneskolen
også holde op med at skille Buster og Jimmy ad, når
de slås, fordi det er skolegårdens natur? Eller skal
politiet ophøre med at stoppe cyklister, der trohjertet
lægger deres liv i bilisternes hænder og kører
over for rødt, fordi det har vist sig at være cyklismens
natur?
Kun den, der er naivt optaget af teknologien,
kan være så stærblind, at han tror, at samfundets
færdselsregler ikke også skal og kan gælde på
nettet.
Dagblade i Danmark har arbejdet med elektronisk
teknik og publicering siden 70'erne og er med 30 års erfaring
kommet ud på den anden side af denne pubertære tilstand.
Når man er igennem, kan man se,
at juraens grundprincipper, solidt placeret på romerret,
landskabslove og Danske Lov såmænd har samme relevans
efter internet som før, ligesom den i øvrigt har
overlevet alle tidens tilskikkelser gennem 2000 år.
Så vi kan heldigvis støtte
os til almindelige regler om ordentlig forretningsmæssig
adfærd, i dette tilfælde Markedsføringslovens
paragraf 1.
Vi er desværre nødt til at
holde fast i, at nyheder skal koste noget. Ellers bliver der i
længden ikke penge til gager.
Derfor kunne det være godt, hvis
journalister kunne indse, hvor DDF vil hen med de dybe link.
Og vi er endda liberale:
OK til dybe link brugt en gang imellem
som referencer.
OK til søgemaskiner, hvor brugeren
selv skal søge efter artiklerne i de enkelte tilfælde.
Nej til nyhedspirater, der slår
sig op på andres arbejde og kapitalindsats -- ganske som
hidtil.
|