Månedens Mening

Af Ebbe Dal, ed@danskedagblade.dk, adm. direktør i DDF

På baggrund af artiklen »Ny skud i bøssen« i det sidste nummer af eJour, hvor DDFs synspunkter om dybe link ikke just blev rost, vil jeg gerne ganske kort fortælle, hvorfor vi søger at komme systematisk erhvervsmæssig brug af dybe link til livs.

Forklaringen er helt enkel:

Enhver journalist himler med rette op, hvis fremmede bruger det, de har skrevet, til egen vinding uden at betale dem for det. Der vil aldrig komme en artikel i eJour, der forsvarer, at en bilforhandler uden at få lov udgiver en folder med alle de rosende artikler, pressen har bragt om deres nye biltype. Med ophavsretten i hånd kan journalisten -- ofte hånd i hånd med arbejdsgiveren -- kræve betaling. Og det sker uafladeligt, for den slags er noget, der gør journalister meget vrede.

Hvordan kan det så være, at den samme gruppe ophavsmænd bukker og nejer taknemmeligt, når deres artikler bliver brugt af andre som grundlag for disses erhvervsvirksomhed, blot det er noget, der sker på nettet?

Og hvorfor skal udgiveren finde sig i, at det sker, uden at der indgåes aftale med eller uden betaling?

På grund af nettets natur, er det fjollede svar.

Skal gårdvagten i kommuneskolen også holde op med at skille Buster og Jimmy ad, når de slås, fordi det er skolegårdens natur? Eller skal politiet ophøre med at stoppe cyklister, der trohjertet lægger deres liv i bilisternes hænder og kører over for rødt, fordi det har vist sig at være cyklismens natur?

Kun den, der er naivt optaget af teknologien, kan være så stærblind, at han tror, at samfundets færdselsregler ikke også skal og kan gælde på nettet.

Dagblade i Danmark har arbejdet med elektronisk teknik og publicering siden 70'erne og er med 30 års erfaring kommet ud på den anden side af denne pubertære tilstand.

Når man er igennem, kan man se, at juraens grundprincipper, solidt placeret på romerret, landskabslove og Danske Lov såmænd har samme relevans efter internet som før, ligesom den i øvrigt har overlevet alle tidens tilskikkelser gennem 2000 år.

Så vi kan heldigvis støtte os til almindelige regler om ordentlig forretningsmæssig adfærd, i dette tilfælde Markedsføringslovens paragraf 1.

Vi er desværre nødt til at holde fast i, at nyheder skal koste noget. Ellers bliver der i længden ikke penge til gager.

Derfor kunne det være godt, hvis journalister kunne indse, hvor DDF vil hen med de dybe link.

Og vi er endda liberale:

OK til dybe link brugt en gang imellem som referencer.

OK til søgemaskiner, hvor brugeren selv skal søge efter artiklerne i de enkelte tilfælde.

Nej til nyhedspirater, der slår sig op på andres arbejde og kapitalindsats -- ganske som hidtil.