Ulovlige nyhedsbreve

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Uanmodet henvendelse
• DDF skabte klarhed
• Kun for dagblade
• Lovbrud og gråzoner
• Markedsføringslovens paragraf 6a

Et nyhedsbrev er ikke mere blot et brev fra en virksomhed til nogle interesserede. Det udvikler sig efterhånden til at blive sit eget medie med alt, hvad dette indebærer. Herunder også i hastigt stigende omfang med annoncer -- ligesom andre medier.

Jeg har kigget på annoncer i nyhedsbreve i den seneste tid, og det har givet forbløffende oplevelser.

Den jura, der regulerer forholdet, er ikke mere end et par år gammel, men jeg har alligevel allerede fundet en del eksempler på afsendere, der balancerer på lovgivningens knivsæg. Ja også eksempler på det, som jurister vil kalde en omgåelse af loven. Og så har jeg set enkelte, der er i lodret strid med Markedsføringsloven; de er ikke blandt de mest ydmyge i branchen.

Uanmodet henvendelse

Den juridiske situation er lidt speget.

Baggrunden er revisionen af Markedsføringsloven, hvor der ved en lovændring for et par år siden blev nyformuleret en paragraf 6a, nødvendiggjort af et par EU-direktiver og begrundet med informationsteknologiens ny muligheder for at sende elektronisk reklamemateriale ud til folk.

Paragraffen beskæftiger sig med 'uanmodet henvendelse til bestemte aftagere', og den fastslår kort:

»En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.«

Læs hele paragraffen nederst i denne artikel.

DDF skabte klarhed

De danske dagblade var under lovforberedelsen nervøse for at komme i klemme med deres nyhedsbreve, som de udstyrer med et stigende antal annoncer, så deres medlemsorganisation Danske Dagblades Forening henvendte sig til justitsministeren. Og takket være DDF er der blevet lidt mere klarhed over lovens rækkevidde, idet Frank Jensen besvarede et spørgsmål til Folketingets retsudvalg således:

»Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer den foreslåede bestemmelse ikke, at dagbladene skal indhente særskilt samtykke til brug af e-post vedrørende enkelte elementer i en elektronisk nyhedsavis. Efter Justitsministeriets opfattelse finder den foreslåede bestemmelse således kun anvendelse, hvis reklamemeddelelsen er henvendelsens hovedformål.«

Andetsteds i besvarelsen skriver ministeren:

»Efter Justitsministeriets opfattelse finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis reklamemeddelelsen er henvendelsens hovedformål, eller hvis meddelelsen i øvrigt udgør et selvstændigt element.«

Det må kunne fortolkes således, at forbuddet omfatter

• virksomheder i almindelighed men ikke dagblads-nyhedsprodukter
• nyhedsbreve hvor reklame er hovedformålet
• nyhedsbreve hvor reklame er et selvstændigt element

Med andre ord undtager ministeren alene dagbladenes nyhedsprodukter fra reklame-forbuddet og tillader kun reklamering for så vidt, at annoncer udgør en beskeden del af mailen.

Ministeren tilføjer, at reklamering i fx medlemsblade, der sendes til medlemmer af en forening, falder udenfor. Det må forstås således, at hvis en forening sender nyhedsbreve med reklamer til andre end medlemmerne, er det ulovligt.

Kun for dagblade

Forbrugerstyrelsen mener ikke, at andre end dagbladslignende foretagender lovligt må indføje reklamer i deres nyhedsbreve.

Cand. jur. Tina Morell, specialkonsulent i Forbrugerstyrelsen, siger til eJour:

»Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at ministerens udtalelse vedrører dagblade, medlemsblade mv.'s nyhedsbreve. Om udtalelsen også gælder for andre nyhedstjenester er uklart. Det er vores umiddelbare opfattelse, at andre nyhedstjenester, der ikke ligner dagblade eller medlemsblade, ikke -- uden forudgående samtykke -- vil kunne sende nyhedsbreve ud indeholdende reklame.

For så vidt angår andre erhvervsdrivende -- fx teleselskaber, forsikringsselskaber eller lignende - vil nyhedsbreve kun kunne sendes ud uden forudgående anmodning, hvis de alene vedrører kontraktsforholdet - fx ændrede betalingsbetingelser mv. Sådanne nyhedsbreve må ikke indeholde reklame, medmindre modtageren forudgående har anmodet om reklamen.«

Lovbrud og gråzoner

Herefter er blot tilbage at opfordre eJours læsere til selv at skønne, om deres modtagne nyhedsbreve opfylder de kriterier. Selv skal jeg her nøjes med nogle få eksempler fundet i år.

En af de tjenester, der tydeligvis har et problem i forhold til Markedsføringslovens paragraf 6a, er portalen Jubii, der udsender over 40 nyhedsbreve. Og det gælder uanset, om Jubii kalder sine 'eksterne gæster' for annoncører eller sponsorer.

Et af portalens nyhedsbreve er 'Jubii Nyt', og det nummer, jeg modtog 17. april (nr 2-2002) indeholdt:

• Sponsor: Vind et TV
• Sponsor: Lån hos AcceptFinans
• Test dit hus for radon (testen forhandles af Jubii)
• Sponsor: Farvel til tobak

Så nyhedsbrevet må siges at have bestået af lutter annnoncer, hvoraf den ene var fra et Jubii-anliggende og de øvrige eksterne.

Et nyhedsbrev fra Danske Dagblades Forening indeholdt intet andet end annoncer, og det er svært at finde anden begrundelse end, at »reklamemeddelelsen er henvendelsens hovedformål«. Se nyhedsbrevet nr 08-2002.

I øvrigt er DDF jo heller ikke et dagblad. Den anden undtagelse for foreningers medlemsblade kan DDFs nyhedsbrev heller ikke dække sig ind under, da nyhedsbrevet udsendes til langt flere end foreningens medlemmer (alle og enhver kan få et gratis abonnement).

Det samme gjaldt nyhedsbrevet 26. april fra Erhvervsbladet. Dets indhold bestod simpelthen af to annoncer -- plus en kontaktadresse til potentielle annoncører i nyhedsbrevet.

Et nyhedsbrev fra magasinet Danske Kommuner (udgivet af Kommunernes Landsforening) 6. februar har 20 linjers tekst og 17 linjers annoncer. For meget reklamering? Er Danske Kommuner forresten et dagblad? Forenings-undtagelsen dur heller ikke her med samme begrundelse som for DDF.

I andre nyhedsbreve kan elementerne være rodet sådan sammen, at læserne har svært ved at finde ud af, hvad der er tekst og hvad reklamer. Fx er forskellen svær at gennemskue i nyhedsbrevet 17. april fra søgemaskinen add2me.dk, der tilbyder

• virusfrit webhotel
• markedsføring af hjemmeside
• gratis funktioner til hjemmeside
• diverse linkmuligheder til special-netsteder
• bliv skribent på Kvindeguiden
• få gratis website-statistik
• og 'andre gode nyheder'

Nyhedsbrevene 17. april fra Peasy.dk og ComOn.dk (begge udgives af n-com.dk) har de samme annoncer og varierer så deres tekster lidt. Nyhedsbrevene slutter med den samme stribe 'aktuelle jobs' på jobeasy.dk, som kun ved en meget velvillig fortolkning kan siges at være en naturlig del af et nyhedsbrev.

Men ser vi bort fra juraen, skulle redaktører af nyhedsbreve måske også snart overveje, om der kan være abonnenter, der simpelthen bliver lige så irriterede over at se reklamerne brede sig i nyhedsbrevene som på netstederne. Og af den grund trykker på Frameld-knappen.

Markedsføringslovens paragraf 6a

Markedsføringsloven/Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere

§ 6 a. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
Stk. 2. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende.
Stk. 4. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 2 til en bestemt fysisk person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 2 fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser.
Stk. 5. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 2 frabedes.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt efter stk. 4 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 2.