|
Nettets danske indhold skal sikres for eftertiden
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Efter at vi i de første internet-år har ladet
hånt om netindholdets relevans for eftertiden, er en kulturministeriel
grønthøster nu ved at varme op, så arkivarer
flere gange årligt kan 'høste' indholdet og gemme
det som del af vores fælles kulturarv.
15. maj skal kulturminister Brian Mikkelsen i forespørgselsdebat
i Folketinget om sagen. Den aktuelle baggrund er to netop offentliggjorte
rapporter fra to udvalg om bevaring af den elektroniske og den
fysiske kulturarv. Rapporten
fra udvalget om den elektroniske kulturarv ligger på nettet
som pdf-fil.
Meget går tabt i dag
Det er en hastesag at realisere de anbefalinger, som det 'elektroniske
udvalg' giver ministeren i sin rapport. Meget netstof går
tabt hver dag, fordi nettet som produktionssted og transportmiddel
til ny information ikke hidtil har haft lovgivernes store opmærksomhed
herhjemme.
Som eJour fortalte i nr 20, 3. december 2002 ("Journalister
kan ikke kontrollere tyveri af deres stof") udgør
den totale, arkiverede online-kulturarv på nyhedsfronten
en pdf-udgave af en (nu lukket) avis og et par nyhedsresumeer.
Andet bliver ikke gemt på Pligtafleveringskontoret, Det
Kongelige Biblioteket.
Dette pauvre resultat står i skærende kontrast
til den automatiske arkivering af alle papiraviser, magasiner
o. lign. efter Pligtafleveringsloven.
Årsagen til paradokset skal især findes i den nuværende
lovgivnings skelnen mellem statisk og dynamisk stof på nettet.
Selv om loven kun er få år gammel, har lovgiverne
ikke været fremsynede nok til at kræve arkivering
af dynamisk stof (dvs hovedparten af netmaterialet) men kun af
det statiske, uforanderlige materiale.
Denne 'net-fjendtlige' sondring foreslås nu fjernet af
udvalget bag rapporten om vores elektroniske kulturarv.
Udvalget ønsker, at elektronisk materiale sikres ved
hjælp af fire årlige 'høstfester' som tværgående
øjebliksbilleder. Desuden skal 80 særligt samfundsrelevante
netsteder overvåges og gemmes, og én gang om året
skal særlige begivenheder høstes til arkivet. Indsamlingen
skal foregå centralt fremfor via pålæg til indholdsproducenterne
om pligtaflevering.
Ansvaret for arbejdet med at indsamle og bevare materialet
og gøre det tilgængeligt skal placeres i et særligt,
muligvis virtuelt center.
Begrænset adgang
Men selv om høstmaskinerne forhåbentlig snart
kan køre i gang, er alle problemer ikke løst.
Hvad er der ved arkivering, hvis danskerne ikke kan få
adgang til materialerne?
Udvalget anbefaler, at det bevarede materiale "altid bør
være tilgængeligt for personligt gennemsyn og studium"
på terminaler på bibliotekerne.
Imidlertid kan reglerne om ophavsret stikke en pind i hjulet
for brugernes vision om individuel online-adgang og kopieringsadgang
til hele materialet.
Det er ikke det 'åbne' materiale, dvs det med fri adgang
for alle, der giver problemer.
Derimod snævrer rapportens anbefaling adgangen ind til
det 'lukkede' materiale. Hermed tænker udvalget på
materialer, som er belagt med krav om betaling, registrering o.
lign (fx Jyllands-Postens netavis).
Her vil udvalget begrænse adgangen betragteligt og foreslår,
at brugerne kun får to fysiske muligheder for at se materialerne:
på pligtafleverings-stederne Det Kongelige Bibliotek i København
og Statsbiblioteket i Århus.
Det sker ikke, fordi udvalget ikke har overvejet online-adgangen.
Tværtimod peger det på, at det har drøftet
muligheden for en hjemmel via Ophavsretsloven til aftalelicens
for offentlighedens adgang til materialet. Men udvalget har i
hvert fald i denne omgang opgivet at gå videre med tanken,
da den imødeser modstand hos rettighedshaverne.
Udvalget anbefaler dog, at "ministeriet nøje følger
udviklingen med henblik på at arbejde for en udvidelse af
online-adgangen."
I øvrigt er økonomien i den ny høst-arkivering
så småt ved at falde på plads. Som eJour skrev
i nr 21, 31. januar 2003 ("Penge
til sikring af netmedier") er det kulturministerens tanke
at bruge af milliard-formuen fra UMTS-licenssalget til høstarbejdet.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|