|
I Månedens Mening ser chefen for DR Nyheder Online på
nettets interaktivitet under Irak-krigen
Af Troels Behrendt Jørgensen, nyheder@dr.dk,
redaktionschef DR Nyheder Online
Billederne af krigens gru er så småt ved at fortone
sig fra vores skærme. Ugevis med kæmpestore overskrifter
på forsiden af de store netmedier er forbi, og nu kæmper
redaktionerne med trægheden og trætheden, der indfinder
sig efter store præstationer og ekstraordinære begivenheder.
Krigen vil sammen med terrorangrebet på New York blive
husket som det andet store gennembrud for netmedierne, men også
som krigen, hvor mediernes rolle kom under den store lup.
Mange reaktioner til DR
Det har været den mest intenst dækkede krig i nyere
tid, og alligevel har mange følt sig skidt informeret.
Nettet indbyder til direkte og kontante meningstilkendegivelser
via mail, og gennem denne krig har vi på DR
Nyheder Online da også modtaget særdeles mange
mails fra mere eller mindre tilfredse brugere.
Alle danske medier har været i en vanskelig situation.
Danmark har støttet og deltaget aktivt i krigen, men dele
af Folketinget og befolkningen har bestemt ikke brudt sig om landets
udenrigspolitiske linie.
En efter danske forhold sjælden dyb kløft i vores
ellers relativt homogene, lille kolonihavehusland, der nemt kunne
sætte sig spor i journalistikken.
DR er jo som public service virksomhed et upartisk og frit
medie, men også vi på dr.dk/nyheder har kunnet mærke
pustet fra højre og venstre i debatten gennem kontakten
med vores brugere.
Som netjournalister kan vi kun være tilfredse med mails.
Det er det ultimative bevis på, at interaktiviteten på
nettets nyhedsmedier findes, og ikke kun er et ord i skåltaler.
Brugerne skriver til os i tillid til, at vi læser og reagerer.
De fleste skriver med kritik (nogen gange konstruktiv), mens andre
skriver for at rose den daglige nyhedsdækning.
Uanset ærindet er kontakten med publikum uvurderlig,
og vi har på trods af det daglige pres i postkassen ikke
følt os trykket på pressefriheden.
Har lukket netdebat
Når vi oplever store forskelle i brugernes synspunkter,
plejer vi at åbne en netdebat, der både giver mulighed
for at få nogle nye holdninger meninger frem i lyset, men
som jo desværre også giver mulighed for at få
hurtigt, ulovligt afløb for frustrationer over medmennesker
og folkegrupper.
Det var med stor beklagelse, at vi allerede før krigen
brød ud måtte opgive netdebat som formidlingsform.
Debatten om Danmarks deltagelse i krigen bragte sindene så
meget i kog, at vi lukkede debatten. Ikke særligt interaktivt
eller demokratisk.
Men så længe vi som udgivere ligger i et juridisk
grænseland i forhold til, hvor meget vi kan drages til ansvar
for specifikke debatindlæg, er vi forsigtige.
Vi lukkede og slukkede debatten, efter den var
kørt af sporet, men så langt som debatten nåede
at køre, kom der som ventet også meget konstruktivt
ud af meningsudvekslingerne.
Gennem Irak-krigen er vi fra flere sider blevet opfordret til
at genåbne et debatforum med krigen som tema.
Det kræver dog meget mandskab at overvåge en debat,
som kører for fuld kraft døgnet rundt, så
i stedet valgte vi at opprioritere den egentlige nyhedsdækning.
Besættelse eller befrielse?
I den daglige redigering af nyhederne har en øget sproglig
opmærksomhed været nødvendig:
Allerede længe før krigen var krigen om ord nemlig
brudt ud blandt vores brugere.
Bevidstheden om, at der under forrige krig mod Irak blev manipuleret
med pressen, har haft et godt tag i visse af nyhedslæserne,
som med nidkær årvågenhed har vurderet hvert
et nyhedstelegram på den sproglige brevvægt, der afslører
kildeafsmitning, propaganda og misinformation.
Tilsvarende har andre grupper af læsere taget grundigt
fat i vores generelle dækning af konflikten.
Bliver der nu ikke brugt for meget spalteplads på kritik
af koalitionsstyrkerne?
Tager I nu parti til fordel for de skeptiske, europæiske
lande?
Er den korrespondent, I citerer, ikke kendt som krigsmodstander?
Holdningerne delte sig i to lige store grupper:
- De som mener, at vi har været vidne til en ulovlig
amerikansk besættelse
- De der betragter krigen som en befrielse af et helt folk
Vores 'selvcensur'
Da vi naturligvis tilstræber en afbalanceret og upartisk
journalistik, har vi til tider været på sproglig linedans.
Et eksempel:
Er der tale om et regimeskifte i Bagdad i disse dage? Nej,
med udtrykket regimeskifte stemples det kommende styre som et
regime.
Let nok, tænker nogen læsere sikkert, men husk
på, at den slags udtryk oftest kommer ind i teksterne via
banal sproglig afsmitning fra de utallige skriftlige kilder og
telegrambureauer, vi holder øje med døgnet rundt.
Dr.dk/nyheder har efter min mening haft en krigsdækning
præget af høj troværdighed, stor bredde og
alsidighed og en høj grad af dynamik, hurtighed og tilstedeværelse.
Vi bygger oven på et nyhedshus med Radioavisen og TV-avisen
som fundament -- et stærkt udgangspunkt.
DR Nyheder Online kan agere uindskrænket af nogen form
for begrænsning i pressefriheden, men vi har ved flere lejligheder
taget vores sprogbrug op til overvejelse og efterkritik -- en
form for selvcensur om man vil.
De mindste antydninger af stillingtagen gennem sprogvalget
opfanges nemlig lynhurtigt af vores brugere, som denne gang har
været særligt på vagt.
Krigen blev det andet store gennembrud for netmedierne, som
oplevede massiv fremgang i besøgstallene. Den megen opmærksomhed
omkring vores virke skal naturligvis ses i lyset af de lodrette
kurver i besøgsstatistikken.
|