Sandheden findes på nettet

Af Chester Folming, chester@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• "Sandheden" på nettet
• Benyt friheden

Der er pressefrihed! Det står netsurferne frit, hvor de henter deres nyheder. Hver gang, browseren åbnes, kan nyhederne hentes fra et andet sted end der, hvor de blev fundet sidst. Ligger det mon i tilfredshed med den foretrukne nyhedskilde eller manglende bevidsthed om valget, når de fleste vender tilbage til det samme sted for at hente en frisk forsyning af nyheder?

I en tid, hvor verden konstant påduttes fjendebilleder, og hvor vi efter sigende hele tiden er i krig eller krigstilstand, gør den nationalistiske bølge, specielt i USA, mediernes situation vanskelig. Sammenhængen er naturligvis enkel; medierne lever af forbrugere, der for en stor del godtager det verdensbillede, deres regering præsenterer dem for. Ingen af medierne kan overleve et stempel som upatriotiske, og under det pres bliver nogle for forsigtige.

Det har blandt andet ført til fyring af journalister, NBC's Peter Arnett som det seneste eksempel. Hans forseelse bestod i, at han på fjendens nyhedskanal sagde ting, der forekom ham indlysende.

Men nettet fungerer med dets alternative kilder, hvis de bruges. Den nyhedssøgende har gode muligheder som pendant til det sædvanlige nyhedssted, når dette bliver lidt for forbrugerpolitisk korrekt i dets dækning af begivenhederne.

Nyhedssteder i andre geopolitiske zoner er, indrømmet, ofte skrevet ud fra deres egne kulturelle og politiske termer og underlagt en anden form for selvcensur. Men pointen er netop ikke at hente nyhederne fra én international kilde, men at gøre flere lettilgængelige i browseren. Det er ikke nogen åbenbaring, de fleste nyhedsforbrugere vil nikke genkendende til metoden, specielt hvad angår forbruget af nationale nyheder via andre medier.

Men verdensnyhederne kan blive specielt interessante, når de læses fra andre geopolitiske områder.

"Sandheden" på nettet

Det russiske kommunistpartis avis Pravda (sandheden) ophørte med at eksistere i 1991 efter 79 år i folkets -- tjeneste. Efter en turbulent periode i hænderne på forskellige ejere blev Pravda delt i en papiravis, der fortsat er partiets talerør, og en netavis (også på engelsk), der i stedet blot er prorussisk orienteret.

Det lægges der ikke skjul på; og der forekommer en del historier, hvor en vestlig iagttager måske synes, at de russiske farver er noget påtrængende. Men den anderledes vinkling giver også plads til artikler, der analyserer facts på en forfriskende måde, hvis det provestlige nyhedstryk skal lettes for et øjeblik.

Verdensnyhederne på Pravda er også forskellige fra tophistorierne på deres internationale sidestykker; uddybende artikler tilbyder forklaringer på spørgsmål, man nemt kan være efterladt med, hvis man fx har fulgt mediedækningen af Irak-krigen.

I skrivende stund forklares:

• hvorfor statsapparatet bevidst blev opløst i Irak
• hvordan og hvorfor plyndringen begyndte i Bagdad (øjenvidneberetning fra en svensker, der var rejst til Bagdad som bombeskjold)
• hvor Saddam Hussein befinder sig ifølge oplysninger fra hans ven, parlamentsmedlem Zhirinovsky

Selvfølgelig er stilen hos Pravda en smule uvant, men når modtagerfilteret er blevet justeret, og navigationen forstået, kan der findes mange, også seriøse artikler, der indholdsmæssigt ikke optræder i vestlige medier.

Pravda ligger bekvemt uden for den selvcensur, som findes i en del af de vestlige medier. De kritiske historier bliver ikke som i visse amerikanske medier senere ændret eller fjernet fra nettet, men vedbliver at være tilgængelige.

Der kan søges frit på alle artikler, siden onlineversionen åbnede i 1999; og da Pravdas dækning er ekstra god i dens egen del af verden, kan der fx findes gode artikler om kamphandlingerne i Afghanistan før 11.sept 2001 -- og om Rusland og USAs meget aktive udenrigspolitik i forhold til Irak de seneste år.

Benyt friheden

Det er ikke, fordi der er noget galt med CNNs eller BBCs netredaktion, de er blot mere eller mindre pressede af, at begge lande er i krig.

Andre verdensdeles journalister har måske en mere subjektiv stil, men brugerens overblik øges, når man får reportager og analyser fra andre redaktioner med forskellige forudsætninger.

Når Al-Jazeera regner med at have færdigudviklet sit engelsksprogede netsted i maj, vil nyhederne fra specielt Mellemøsten kunne fordøjes fra en geopolitisk vinkel, der har været næsten utilgængelig for ikke-arabisktalende. Selv om netstedet har været under længere tids opbygning og har været svært at finde både på grund af hackerangreb og flytning til en anden server, steg dets antal unikke besøg med 600 pct i løbet af marts 2003 ifølge Nielsen//Netratings 16. april 2003 (pdf). Til sammenligning oplevede CNN en stigning på 100 pct og BBC 30 pct.

Det tager ikke lang tid for den nyhedssøgende at finde en god håndfuld, engelsksprogede netsteder fra forskellige dele af verden med egne geopolitiske vinkler. Når processen først er startet, vil en del af dem formodentlig hurtigt blive udskiftet igen; der findes måske andre steder, der har bedre service eller blot passer bedre til netsurferens individuelle livsanskuelse eller temperament.

Brugere af nyhedsstederne kan altid vælge en anden nyhedsdækning, der er ikke noget abonnement, der skal opsiges, der er ikke nogen grund til at sidde fast. Hvis de nyheder, vi læser, synes trivielle, så er det vores egen skyld. Nyhederne kan nemt blive interessante igen, der er masser af netsteder med anderledes historier, prioriteringer og vinkler.

Det er et frit valg hver gang.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.