 |
|
|
|
|
På nettet kaster vi hæmningerne
|
Forskere i både Danmark og Sverige har studeret debatten på
nettet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Flere forskere har holdt deres lup ned over den myldrende verden, der
udfolder sig på nettets diskussionssteder. Det er der kommet
spændende iagttagelser ud af.
Det gælder en ung århusiansk forsker Jakob Linaa Jensen,
der 29. april har forsvaret sin ph.d.-afhandling om politiske
debatsteder
på nettet, "den digitale demokratiske dialog".
Og det gælder en svensk forsker, Ibolya Maricic, der fornylig har
forsvaret sin doktordisputats med titlen "Face in cyberspace. Facework,
(im)politeness and conflict in English discussion groups".
Selvom begge forskere har analyseret debatgrupper på nettet, er
deres
indfaldsvinkel ikke helt den samme.
Hvor danskeren har sin platform på statskundskab og ser på
debatten og dens indhold som led i en politisk, demokratisk dialog, har
den svenske
forsker sit ståsted i det engelske sprog på humaniora og
fokuserer derfor på sprogbrugen og den sproglige ramme om
debatterne.
Jeg har mail-snakket med dem begge to og kan viderebringe forskernes
gode råd til de mange netmedier, som i disse år overvejer
og måske høster de første erfaringer med den form
for interaktivitet, der udfolder sig i et debatforum.
Men først lidt om de to afhandlinger.
Politisk debat
Jakob Linaa Jensen er cand. scient. pol. og har netop forsvaret sin
ph.d.-afhandling på Statskundskab, Århus Universitet. Han
underviser for tiden på Institut for Informations- og
Medievidenskab, Århus Uni.
På netstedet Netdemocracy
finder man en del
(opdateret) stof fra afhandlingen, som også delvis er udgivet i
bogform "den digitale demokratiske dialog", forlaget Systime.
Afhandlingens fundament er studiet af tre debatsteder:
- dk.politik er en dansk
nyhedsgruppe, hvor alle og enhver kan deltage og
diskutere politik. Alle er lige, og stedet er ret anarkistisk.
Indholdet er en blanding af saglig argumenteren og af skænderier.
Men også en blanding af dialog og enetaler.
- Nordpol blev oprettet op
til
amtsrådsvalget 2001 for at styrke debatten mellem borgere og
politikere i Nordjylland, som havde landets laveste stemmeprocent til
amtsrådsvalget fire år tidligere. Her var alle bestemt ikke
lige. Tværtimod satte de debatterende politikere deres
stærke præg på indholdet. På to måneder
kom der 450 indlæg -- en tredjedel fra borgere, to tredjedele fra
politikere.
- Minnesota E-democracy har
til forskel fra de to danske steder haft synlig indflydelse i det
politiske univers. Debatstedet dækker tvillingbyerne Minneapolis
St. Paul og har flere gange direkte påvirket
politiske beslutninger. Det er stedet, hvor ny ideer i det politiske
landskab lanceres, og både politikere og medier er derved
nærmest tvunget til at følge med i stedets debat.
Jakob Linaa konkluderer om de tre debatsteders uens holdning til
anonymitet:
"Deltagere, der står åbent frem, anlægger generelt en
mere respektfuld
tone og argumenterer bedre for deres synspunkter end anonyme
deltagere." Desuden går navngivne debattører mere i dialog
end anonyme,
der forfalder til enetaler.
Linaa har også gjort den erfaring, at "redigering har en positiv
indflydelse på debatter, fordi den bidrager til at fokusere og
desuden
sorterer ekstreme eller injurierende indlæg fra."
På grundlag af sine analyser spår Jakob Linaa i sin bog, at
nettet efterhånden får en langt
mere fremtrædende placering i det samlede mediebillede og bliver
et reelt supplement til de øvrige medier, når det drejer
sig om demokrati-debatter.
Men han noterer også, at nettet i sig selv ikke skaber
øget demokrati og tilføjer:
"En helt grundlæggende forudsætning er, hvorvidt borgerne
kommer til at bruge disse ny muligheder for deltagelse eller blot
stiller sig tilfreds med nettets mange fristende tilbud om handel,
underholdning og lignende."
Doktor i
uforskammetheder
Ibolya Maricic er født i Ungarn, og det var hendes ungarske
sprogkundskaber, der førte
hende til Sverige. Her manglede et oversætterfirma nogen til
at oversætte Ikea-kataloger til ungarsk, og efter at have gjort
det i seks år gik hun i gang med en akademisk
karriere. Som kronen på værket er hun i år blevet
doktor i engelsk på universitetet i Vaxjö.
Maricics interesse for sprog er fastholdt, men de seneste år har
det været nettets kommunikation i diskussionsgrupper, som
sprogforskeren har studeret.
Hun tog imidlertid fejl, da hun i starten troede, hun skulle analysere
'artighet' i to udvalgte engelsksprogede diskussionsgrupper.
Hun måtte nemlig hurtigt indse, at det langt snarere kom til at
handle om 'uartighet' -- eller fraværet af høflighed og
venlighed. Ja det blev til hendes forbløffelse ofte et studium i
uforskammetheder.
Gængse omgangsformer bliver konstant udfordret og tilsidesat i
nettets debatfora, hedder det i Forskning
& Framsteg. Her påpeger hun, hvordan mediet i sig selv
virker frigørende og får folk til at kaste
hæmningerne:
"I och med att de inte träffar varandra slipper de ta ansvar
för sina
oförskämdheter, och de uttrycker sig därför
på ett sätt som de annars
inte skulle våga."
Grove
journalister
Ibolya Maricic nærlæste i en længere periode to
engelsksprogede nyhedsgrupper; én var om
klassisk musik (med moderator), den andet
var et journalistforum uden moderator og med mulighed for at deltage
anonymt. Hun vil som et hensyn til deltagerne ikke offentliggøre
navnene på debatstederne.
En del af arbejdet gik ud på at studere, hvordan
grupperne håndterer konfliktsituationer. Hun peger på tre
metoder:
- den konfronterende
- den samarbejdende
- den undvigende
Især blandt journalisterne dominerer konfrontationerne og
udarter
ofte i grove personangreb. Men begge grupper rummer gradvise overgange
fra meningsforskelle til personangreb.
Baseret på undersøgelsen har Maricic udarbejdet en
typologi af strategier,
der kan bruges til at identificere og håndtere digitale
debat-konflikter.
Råd til medier
Endelig har jeg spurgt de to forskere, om de har gode råd til
medier, der
overvejer at oprette debatforum:
- Skal man acceptere anonyme
debattører?
Linaa: Nej, man bør opgive navn og adresse, for det giver
en bedre debat.
Maricic: Anonymitet kan måske være acceptabel i
diskussionsgrupper
med personlige og følsomme emner som fx sygdomme og traumatiske
oplevelser, men i mindre grad i professionelle grupper.
- Skal mediet udnævne en
moderator
for debatten?
Linaa: Ja en moderator er at foretrække, men problemet er
jo, at
det kræver en indsats og arbejdskraft, med mindre man kan finde
frivillige ildsjæle. Mange debatter er blevet lagt ned og lukket,
fordi
de ikke kunne modereres tilstrækkeligt.
Maricic: Det er en fordel at have en moderator, så
længe
moderatoren forstår at forvalte sin magt og forebygger
optrapning
af konflikter. Hvad der ikke altid var tilfældet i den ene gruppe
med
moderator, jeg analyserede.
- Skal stedet have faste,
formulerede
regler?
Linaa: Regler er en god ide, men så skal de
håndhæves, og det er
svært uden en moderator. Modsat kan for mange regler dræbe
debatten og udelukke
nogle; høj kvalitet giver beskeden kvantitet og omvendt.
Enten udelukker man nogle, eller også bliver det et åbent
forum for
revl og krat.
Maricic: Nedskrevne regler er nødvendige, fordi de
gør os opmærksomme på svaghederne ved den
ansigtsløse kommunikation med
medmennesker. Imidlertid er regler og normer kun nyttige, hvis
deltagerne følger dem -- og det gør de ikke altid i
alle
grupper.
Ak ja, kommunikation kan være en svær størrelse.
Fornylig havde jeg en
lidet frugtbar mail-snak med en kollega og sluttede med at skrive, at
jeg hellere ville gribe knoglen og fortsætte i telefonen.
Sluttede med
en smiley.
Kort efter fik jeg en flere skærmbilleder lang mail,
som skældte
mig hæder og ære fra i sin understregning af, at HAN skam
var en
seriøst arbejdende journalist med et ordentligt sprog i
modsætning til
mig med min slang og chatsprog...
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at
brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er
blevet flyttet til
en ny plads på netstedet. Så må I prøve at
lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|