 |
|
 |
|
|
Britisk valg i det virtuelle univers
|
Nettet bliver afprøvet og udfordret i valgkampen
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Valget i Storbritannien på torsdag 5. maj giver
ekstraordinært høj trafik på internettet. Og der er
virkelig noget at surfe efter denne gang. Både for briterne, der
skal til valgurnerne, og også for os andre, som får et
indtryk af, hvordan man kreativt kan inddrage det virtuelle univers i
valgkampen.
Når tal bliver
spændende
BBC er
som sædvanlig hjemsted for en både solid og sofistikeret
nyhedsdækning på nettet. Nyhederne bliver hurtigt
opdaterede, og samtidig har netstedet en række
værktøjer, der kan føje nuancer til valgkampen.
Især tre steder er interessante eksempler på, hvordan
tørre tal kan omsættes til fascinerende netsprog:
- Swingometer
kan bl.a. vise, hvilke valgkredse der høster fordele ved et
partis fremgang
- Seat
calculator tilbyder at omregne partiernes formodede procentandele
til antal sæder i parlamentet
- Poll
tracker tegner den seneste tids resultatkurver fra forskellige
meningsmålinger
FactCheck
FactChecks
nydannede femmandsgruppe har travlt under valgkampen. Den er
dannet af Channel 4 med det formål at holde øje med
politikernes udtalelelser for at tjekke sandhedsværdien i dem.
Da Tony Blair fx sagde til BBC 28. april: "In cancer we now save
literally, I think, something like 10,000 deaths
a year as a result of the changes that we have brought in."
Så korrigerer
FactCheck tørt: "He can claim them
properly in 20 years' time" og forklarer, hvordan det hænger
sammen med de tal.
FactCheck har også oprettet et debatforum,
der præges af høj aktivitet. Her kan enhver gå ind
og diskutere.
Gruppen ledes af Jon Bernstein, tidligere chefredaktør af
regeringens netsted DirectGov.
Ægte og
uægte blogs
Bloggeriet er snart ved at være en etableret kommunikationsform,
også i det politiske liv, og adskillige britiske politikere har
egne blogs. Flere aviser blogger selv på nettet, fx the Guardian
og the Times.
Begge henviser generøst til andre blogs.
Det var nu ikke hos aviserne, at jeg fandt adressen på en blog
tilhørende Alastair
Campbell. Blair's nuværende valgkampagne-leder og tidligere
spindoktor skriver
26. april, at "Bloody great to see that the Tories are so wound up
that they have changed not only their fucking pathetic slogan but their
whole campaign tactic with only 10 days to go". Så mon ikke det
er en dobbeltgænger..?
Vi var ikke i Storbritannien, hvis man ikke kunne vædde om
valgets udfald -- og om mange andre valgemner. Det kan man læse
om hos PoliticalBetting.
Blair på
sigtekornet
The Guardian oprettede 6. april et Blair
Watch Project. Det skete i protest mod, hvad avisen så som
Labours forsøg på at begrænse mediernes kontakt med
Tony Blair. Derfor har avisen opfordret læsere til at maile fotos
fra Blairs valgkamp; enten via kameratelefon eller computer. Billederne
er lagt på en Flickr-side,
så alle kan se dem.
Ideen synes at være blevet noget af et flop. Den 30. april var
der indkommet 39 jævnt kedelige fotos, de færreste med
Blair.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |