Netværk kan være forskellen mellem overlevelse og konkurs

Af ph.d.-forsker, cand. merc. Anne Bøllingtoft, anns@asb.dk, Handelshøjskolen i Århus

• Kontakt til MG50
• Iværksættersektorens betydning
• Forskerparker og 'inkubatorer'
• Ph.d.-projektets perspektiver
• MG50-eksemplet
• Netværks betydning

Fællesskabet Mejlgade 50 er så unikt, at det bliver genstand for en forskers nærgående analyse.

Ph.d.-forsker, cand. merc. Anne Bøllingtoft, Handelshøjskolen i Århus, har netop startet et forskningsprojekt for at diagnosticere MG50's særpræg og se, om der derigennem kan udledes erfaringer til gavn for andre erhvervsmiljøer.

Et særkende for MG50 er dets totale privatfinansiering. Ingen offentlig pose med iværksætter-penge har understøttet dets mange, især it-orienterede journalistiske og kommunikations-baserede virksomheder. Det blev også illustreret fornylig, da fremlejeselskabet bag MG50 måtte gå konkurs, og de mange små virksomheder ved egen hjælp kom på fode igen på ny fysiske adresser i Århus; hovedparten i Frichsparken.

Karakteristisk for MG50 er, at det er groet op nedefra; der der i dag kaldes 'bottom-up' i modsætning til de 'top-down' offentligt støttede initiativer. Den kendsgerning er noget af det, der pirrer forskerens nysgerrighed, og efter snarlig overstået barselsorlov lægger Anne Bøllingtoft for alvor sin forskerlup ned over MG50.

eJour har bedt Anne Bøllingtoft skrive en artikel om sine overvejelser op til sit forskningsprojekt:

Kontakt til MG50

Baggrunden for ph.d.-projektet er dels den stadig mere betydningsfulde rolle, iværksættersektoren har indtaget siden 1970'erne, dels resultater fra et forskningsprojekt ved Handelshøjskolen i Århus, Institut for Organisation og Ledelse.

Det var via dette projekt, kontakten til MG50 blev etableret; en kontakt som gav anledning til at betragte forskningsparker og innovationsmiljøer med ny briller forskningsmæssigt.

Iværksættersektorens betydning

Iværksættersektoren indtager en stadig mere fremskudt rolle i de fleste landes økonomiske udvikling, og i dag er sektoren central i landenes erhvervspolitik.

Fra slutningen af 1990'erne kan fremhæves en lang række danske indikationer, eksempelvis oprettelsen af innovationsmiljøer og forskerparker.

Herudover har flere internationale institutioner vist stigende interesse for iværsættersektoren -- fx rapporter fra både EU-kommissionen og OECD i 1998 med perspektiver for fremme af entrepreneurship i medlemslandene.

Et hollandsk studie har peget på, at det er muligt at forklare 80 pct af de årlige ændringer i EU-landenes BNP med ændringer i mindre virksomheders omsætning.

Et tilsvarende mønster vil antageligt kunne findes i Danmark, som er karakteriseret ved at have mange små virksomheder og kun få store multinationale koncerner. En sådan erhvervsstruktur afspejles også i arbejdsstyrkens beskæftigelse, idet over halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder. Specielt de mindste virksomheder fremstår som den væsentligste kilde til ny arbejdspladser.

Set i det perspektiv er det ikke overraskende, at iværksættersektoren har høj erhvervspolitisk bevågenhed i Danmark og i mange andre lande.

Den bevågenhed afspejler sig også i den danske regerings initiativer de seneste år. Hvor opmærksomheden i begyndelsen af 1990'erne var rettet mod iværksættere generelt, er fokus i de senere år mere vendt mod højteknologiske og videnbaserede nyetableringer.

Regeringens initiativer er gået fra at støtte etableringen af brugskunstforretninger, frisører, hjemmeservicevirksomheder og lignende til at oprette innnovationsmiljøer og forskerparker for de mere videnstunge entrepreneurer. Forskellen mellem de to typer af virksomheder består primært i sidstnævntes potentiale i jobskabelse og internationalisering.

Forskerparker og 'inkubatorer'

Forskerparker er helt basalt et tilbud til eksisterende og ny virksomheder samt til forskningsinstitutioner og lignende om fysisk placering i attraktive omgivelser kombineret med en række serviceydelser.

De første forskerparker i verden blev etableret helt tilbage i 1950'erne, og i dag er der på verdensplan over 400 forskerparker, som typisk er oprettet i samarbejde mellem lokale myndigheder, et lokalt universitet og private virksomheder i området.

Generelt er der stor spændvidde i forskerparkernes mål og funktioner.

Hovedsagelig er det overordnede mål regionaludvikling gennem udnyttelse af et samspil mellem universitet og industri, men en række andre målsætninger er bl.a. fremme af innovation i virksomheder og udvikling af relationer og samarbejde mellem forskning og erhverv.

En inkubator kan være

• en selvstændig enhed inden for et universitets- eller forskningsmiljø
• en integreret del af en forskningspark
• en del af en større teknologipark eller
• et selvstændigt kuvøsemiljø

De udenlandske inkubatorer er, ganske som de danske innovationsmiljøer, top-down initierede, etableret med offentlig støtte med det formål at agere som fødselshjælpere og kuvøsemiljøer for nyetablerede virksomheder.

Dette sker ved at tilbyde fysiske faciliteter samt forskellige typer af ledelsesrådgivning og adgang til finansiering eller assistance vedrørende fremskaffelsen af ekstern finansiering.

Der er dog stor forskel på, hvilke muligheder inkubatorerne selv har for at investere i inkubatorvirksomhederne, ligesom der kan være stor forskel på de målgrupper, de enkelte inkubatorer henvender sig til.

Ph.d.-projektets perspektiver

Rent forskningsmæssigt har etableringen af miljøerne i Danmark givet anledning til at undersøge, hvilke nøglefaktorer der har indflydelse på virksomheders udviklingsproces. Miljøernes etablering antager implicit, at virksomhedsinkubatorer har en positiv effekt på virksomhedsopstart.

Tidligere undersøgelser har da også vist, at virksomheds-inkubatorer reducerer nogle af de risici, som virksomheder møder i opstartsfasen.

Men relevante spørgsmål er også, hvordan inkubatorens struktur bidrager til nye virksomheders opstart og vækst.

Udenlandske studier, der har beskæftiget sig med inkubatorer, har først og fremmest fokuseret på at identificere fordelene ved at bosætte sig i en inkubator:

• hvilke problemer i opstartsfasen kan den afhjælpe og
• hvilke værdifulde netværk kan inkubatoren formidle adgang til?

På trods af, at der er forsket og publiceret relativt lidt i nytten af inkubatorer, så har man alligevel en ide om deres nytte samt hvilke karakteristika, der kendetegner de bedste inkubatorer.

Nogle af de nyeste resultater foreligger fra en forskergruppe fra Harvard Business School, og her omtaler de fremtidens miljøer som "networked incubators".

Disse er kendetegnet ved at:

1. Etablere grobund for samarbejde mellem entrepreneuren og etablerede virksomheder
2. De kombinerer det bedste fra 'hierarkiet' og 'markedet', nemlig henholdsvis stordriftsfordele og 'spirit'. Virksomhederne i inkubatoren vil nyde godt af de stordriftsfordele, der følger med af at samles under det samme tag, men samtidig oplever de ikke tilsvarende strategiske og bureaukratiske bånd, der typisk begrænser store virksomheder. 'Spirit' skal forstås som 'spirit of entrepreneurship'. Denne bibeholdes bl.a. ved, at entrepreneurerne beholder mellem 60-70 pct af ejerskabet.
3. Tilbud om networking i form af adgang til et organiseret netværk af virksomheder

Samtlige mekanismer, der skaber netværk, er allerede på plads i inkubatoreren, hvilket får den konsekvens, at netværk ikke er begrænset til personligt netværk, men kan skaleres op til at inkludere mange mekanismer. Denne form for netværk leder ifølge forskerne til "preferential access, not preferential treatment". (Her er målet at etablere forbindelser og relationer, der er forankret i inkubatoren frem for i enkelte individer.)

Med de resultater for øje peger en evaluering af de danske innovationsmiljøer på et paradoksalt resultat.

I en rapport udarbejdet af PLS, konkluderes det, at de danske innovationsmiljøer ikke har haft den store tiltrækningskraft med hensyn til en fysisk placering i miljøerne. Iværksætterne opsøger primært miljøerne for at få tilskud til startkapitalen, og forholdsvis få vælger at bosætte sig i miljøet. Det bekræftes også af forskningsprojektet ved Institut for Organisation og Ledelse.

MG50 eksemplet

Som modpol til de regeringsinitierede tiltag kommer en alternativ og nyere udviklingstendens til udtryk gennem Mejlgade 50-eksemplet, hvilket kan betegnes som et bottom-up initiativ i modsætning til de ovenfor omtalte top-down initierede tiltag.

MG50-modellen adskiller sig i sin konstruktion væsentligt fra de danske innovationsmiljøer og har adskillige lighedstræk med de "networked incubators". Her er virksomhederne interesseret i at bosætte sig i fællesskabet netop for at få adgang og kontakt til andre virksomheder og deres netværk.

Et ikke usandsynligt fremtidsscenario kunne være, at en voksende andel af erhvervslivet netop vælger at 'bosætte' sig i en art virksomhedskollektiver, hvor de ikke blot deles om adresse, kantine og reception, men også udveksler ideer, kunder og leverandører.

Videndeling bliver stadig mere centralt for virksomhederne, og de virtuelle netværk har endnu ikke slået igennem som ventet. En samlet fysisk placering synes derfor at være vigtig.

Denne nye firmaform med det ekstremt tætte samarbejde er også så småt begyndt at vinde frem i udlandet.

Netværks betydning

Forskning har fastslået, at entrepreneurernes (personlige) netværk har stor betydning for virksomhedens succes. Netværk er ofte kilden til central information, det giver adgang til resurser, og de kan spille en rolle i forhold til virksomhedens legitimitet i forhold til omverdenen.

Der er således allerede bred enighed om, at netværk kan være den afgørende forskel mellem overlevelse og konkurs.

Set i det lys er de danske innovationsmiljøers manglende tiltrækningskraft versus MG50-modellens fællesskab som det centrale yderst interessant.

Ph.d-projektet skal blandt andet afdække viden, der kan forklare, på hvilken måde de to grundlæggende organisationsmodeller adskiller sig fra hinanden, hvad angår

• aktiviteter
• samarbejde
• virksomhedstyper
• funktionsmåder
• tillid
• videndeling
• vækst og lignende

En sådan viden er central i forhold til initiativer omkring de eksisterende og kommende inkubatorer, uanset om de er et kunstigt opbygget miljø som i innovationsmiljøerne, eller om de er af en konstruktion som i Mejlgade, et 'naturligt miljø'.

Selv om fremlejeselskabet MG50 for nyligt er gået konkurs, lever filosofien bag MG50 stadig videre gennem virksomhederne. En del har valgt at bosætte sig under samme tag i Frichsparken, og det giver rig mulighed for at fortsætte ph.d.-projektet.

• Læs mere: forskningsprojektet om iværksætter-processen fra spæd virksomhedsstart til første vækstfase, Handelshøjskolen i Århus, Institut for Organisation og Ledelse.