Avis på nettet eller netavis?

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Poltiken vers.1 og vers.2
• Efterlyser overblik
• Nettet som demokratisk medie
• Sats fuldt ud på netavis
• Misforståelse om dybe links

Intet hamler op med nettet som et uovertruffent nyhedsmedie, der kan give sine brugere både dybde og overblik. Men den mulighed udnyttes ikke af danske netaviser.

Det mener cand. mag. Michelle Lykke Laviolette og peger på årsager som manglende resurser og journalisters usikkerhed over for nettet som et nyhedsmedie, der fordrer bl.a. ny genrer og et anderledes sprog.

Poltiken vers.1 og vers.2

Michelle Lykke Laviolette har færdiggjort sit afsluttende retorik-speciale ved Københavns Universitet, hvori indgår en spændende, kvalitativ undersøgelse, der underbygger hendes påstand. Specialet har titlen "Hensigtsmæssig netjournalistik, formidling af udlændingeudspillet på Politiken.dk", dvs det tog udgangspunkt i regeringens udlændingeudspil 17. januar 2001, sådan som det blev dækket af Politikens netavis.

Det emne forekommer ret tilfældigt for specialets konklusion. Man kunne gentage forsøget i dag på andre emner på andre danske netaviser, og resultatet ville blive det samme, for de har ikke ændret sig stort.

Laviolette reorganiserede simpelthen netavisens nyhedsstof om udlændingeudspillet, så hun fik to formidlingsmodeller, men med identisk indhold:

1. Den originale udgave af Politiken.dk, som den reelt så ud dagen efter regeringens udlændingeudspil
2. En alternativ udgave baseret på originalens informationer, men struktureret med hypertekst

I den alternative model er der et hovedlink til en artikeloversigt (site map), og derfra kan brugeren så selv styre sin læsning. Karakteristisk for den model er, at indholdet er mere hensigtsmæssigt struktureret og hurtigt giver brugeren overblik over sine valgmuligheder.

Efterlyser overblik

Undersøgelsens reaktioner er ikke overraskende, at mens testpersonerne betegner originalversionen som rodet og forvirrende, siger de om den alternative, at den er overskuelig og giver overblik.

Men netbrugerne efterlyser bedre informationer for at kunne danne sig en mening om udspillet. De savner mere nuancerede og uddybende kommentarer og argumenter fra politikerne.

De vil kort sagt være bedre klædt på for at kunne tage stilling.

Det lever avisen ikke op til.

Heller ikke i den alternative version, for Laviolette opererer med de forhåndenværende søm i begge versioner og har ikke selv suppleret med ekstra information. Hun konkluderer:

"Brugernes behov for information stemmer ikke helt overens med Politikens tilbud på internettet. Brugerne udtrykker et stærkt behov for, at de meninger, som tilkendegives på netavisen, nuanceres med argumenter.... Brugerne i min undersøgelse lader sig ikke stille tilfredse med følelsesladet udråb og korte kommentarer taget ud af konteksten. De ønsker velargumenterede og velovervejede udtalelser."

Nettet som demokratisk medie

Testdeltagernes ønsker om at få avisens håndsrækning til at kunne tage stilling knytter Laviolette til, hvad hun selv betegner som en af afhandlingens centrale diskusssioner: "Hvordan udnyttes internettets potentiale som demokratisk medie?" Og hendes svar på basis af undersøgelsen:

"En netjournalist kan udnytte mediets potentiale som et demokratisk medie ved at tænke i baggrund, perspektiver, konsekvenser og argumenter, når han dækker en politisk nyhed."

Det er især her, Laviolettes alternative version er en god håndsrækning: Hvis ellers journalisten overhovedet fremskaffer stoffet (hvad Politikens netavis ikke gjorde den dag), så viser den alternative version sin styrke her, idet "den netop er designet til at rumme og præsentere en stor mængde stof på en for brugeren overskuelig måde, der hjælper ham til at finde rundt i stoffet og til at udvælge og prioritere det stof, han ønsker at give sig i kast med."

Og en vigtig tilføjelse fra Laviolette: "Lad være med at tro, at store billeder, flot grafik mm har betydning for netbrugeren... Min undersøgelse peger på, at traditionelle journalistiske dyder såsom et gennemarbejdet, rigt og veltilrettelagt indhold er vigtigere end bredbånd, pixel og ram."

Sats fuldt ud på netavis

Afsluttende tilråder Michelle Lykke Laviolette redaktioner, journalister og brugere til at gøre op med forestillingen om netaviser som blot et biprodukt til papiravisen, produceret og tilbudt ekstremt billigt, -- og i stedet satse fuldt ud på netavisen som unikt nyhedsmedie med vægt på de klassiske journalistiske dyder.

"Hvis netaviserne kan løse deres finansieringsproblem, har de som nyhedskilde mulighed for at blive noget, som ingen andre medier kan være: et tilbud om nærmest uendelig dybde i indholdet, parret med overskuelighed og interaktivitet. Og meget, bl.a. min undersøgelse, tyder på, at det er noget i den retning, nyhedsbrugerne gerne vil have."

Misforståelse om dybe links

• Læs mere: Michelle Lykke Laviolette har skrevet en artikel om sit speciale i Kommunikationsforum, hvor man også kan hente hele specialet (pdf). Her finder man desuden en lidt trist, misvisende kommentar, endda fra en netjournalist, der skriver: "Dybe links, hvor rapporter og baggrundsmateriale er tilgængelige, er ved at være en saga blot efter en retsag ført an af Danske Dagblades Forening mod en netavis." Det er forkert, for retssagen handlede alene om den systematiske, database-lignende, kommercielle dyblinking. DDF's holdning til dybe links formuleret 28. august 2002 udtrykker, at DDF "accepterer den loyale brug af enkeltstående dybe link til dagbladenes artikler, fx hvor en web-journalist bruger det dybe link til at understøtte sin historie, henvise til baggrundsinformation, statistikker eller lignende."