|
|
Sådan opbygger du en debat
|
Det er hyperlet at klaske et debatmodul på sine sider. Det
svære er at få debatten til at leve, glæde og oplyse.
Vi begynder med software og ender ovre i debatrøgtning og
avissnak.
Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk
(hjemmeside),
partner i konsulentfirmaet Vertikal
Hvornår kan der debatteres?
Når der er mennesker nok. Jeg plejer at sige
- 100 brugere: kommentarsystem
- 1.000 brugere: debatforum
- 10.000 brugere: chat
Tag mest tallene som en illustration af, at et sted skal være
forholdsvis velbesøgt, før en debat kan komme i gang og
leve.
Hvorfor skal der debatteres?
- Fordi annonceafdelingen gerne vil have flere sidevisninger og
annonceringsmuligheder.
- Fordi de andre har det.
- Fordi der er politisk pres ovenfra.
og så den sjældne blomst:
- For at brugerne og samfundet kan få noget ud af det.
Før man opretter et debatforum, bør man i svær grad
se på lignende debatfora i ind- og udland. Både for at
finde ud af hvordan de fungerer, men også for at udforske folks
motivation til at deltage.
Hvilke typer debatter findes der?
- Diskussionslister. Deltagerne sender post til en central
adresse, der sender videre til alle medlemmer. Broadcast
fra Foreningen af danske onlinejournalister er et godt eksempel.
- Usenet. Et kæmpe
diskussionssystem udelukkende ejet af brugerne. Så det kan vi
ikke lide.
- Kommentarsystemer. Medie laver artikel, folket får lov til
at grise den lidt til med deres meninger. Enten på selve siden
eller på en side i nærheden. Geekculture
er et fint eksempel på artikelkommentarer, og PRC-Data
har fine eksempler på produktkommentarer. Nej, vi gider ikke
nævne Amazon.
- Trådede kommentarsystemer. Debatten tager igen
udgangspunkt i en artikel, et produkt eller lignende. Men nu kan man
diskutere det under forskellige overskrifter. Man kan have flere debattråde.
ComputerWorld er et fint eksempel. Slyck har en
interessant variant hvor de autostarter en debat, hver gang de har en
artikel (eksempel: artikel og tilhørende
debat). Det officielle indhold drages ned på
debattørernes plan og må så klare sig der.
Altså i højere grad på debattens præmisser og
med automatisk tab af status og layout. Interessant og potentielt sundt
princip.
- Mere eller mindre løsrevne webdebatter. Medieejeren laver
en ny lokalplan, og opretter et område, hvor brugerne kan
debattere, hvad de nu har lyst til. Jubii Debat er et
godt eksempel.
Hvilken type skal jeg vælge?
Det kommer an på formålet. Skal ansvarlige mennesker
bygge noget i fællesskab fx viden, er diskussionslister oftest
bedst. Skal ledelsen glædes, er et skinnende nyt debatforum klart
at foretrække, især hvis det følges op med en
ordkæde á la "Og så har det trådede
diskussioner med ratings, karma og mail-back funktion". Det skal nok
give et bifaldende nik. At det så er hylende tomt betyder mindre.
Knytter man debatten til artikler eller produkter, har det den
fordel, at ens artikler eller produkter får ret meget fokus. Er
du i tvivl om den mest egnede debattype til formålet og for doven
til at spørge sagkundskaben om råd, så afgør
spørgsmålet ved en omgang "vi vælger den
løsning, flaskehalsen peger på". Den virkelige kamp ligger
alligevel langt senere.
Software
Du kan gøre som staten og udvikle dit eget debatsnask til omkring 400.000 kroner. Du kan også få fuldt
ud lige så god software gratis.
Phpbb kan mere
end meget kommerciel software, man kan prøve det, og
folket
elsker det. Phpbb kan udvides i
alle retninger, og enhver må forbedre og tilrette koden. Og så
er der dansk hjælp på phpbb2.dk
og phpbb.dk.
Installér det, tilret det, og alt er godt, og det hele kan
vokse, styres og røgtes perfekt.
Yet Another
Bulletin Board System og Invision er også et kig værd. Om ikke andet
for lige at finde ud af hvad man bør kræve af debatsoftware.
Som altid vil en tur til Hotscripts relevante kategorier (ASP, PHP og Perl) være på sin plads. Det samme vil lidt
professionel hjælp fra en konsulent med den rette erfaring. Det
er de færreste redaktioner eller IT-afdelinger, der på
få timer kan afdække de virkelige behov og installere den
rette software. Dér er erfaring ret nyttig.
Vil du have sådan noget kommentaragtig debat, der knytter sig
til artiklerne på en given side? Phpbb stadig ok (Slyck
bruger den som sagt). Men har du det rigtige content
management system kan du som regel få kommentarer eller
debattråde på dine nyheder med et klik. Plone og Drupal er to fremragende
content management systemer, og sådan ser deres kommentarsystem
ud fra fabrikken: smagfuld Plone vs. smagfuld Drupal.
Haves: debatforum. Ønskes:
debattører
Så skulle de fysiske rammer være på plads. Nu skal
der bare hældes indhold i debatforummet. Man skal ud til de
intelligente mennesker og forklare dem, hvorfor de skal debattere
ulønnet på ens debatforum i stedet for at fylde deres
guldkorn på deres hjemmeside, deres diskussionslister, deres
weblog eller, gys, andre debatfora.
Det er en svær opgave, men brug noget tid på at finde de
intelligente mennesker. Ellers får du bare det ugræs, der
fyger ind.
Tip: intelligente mennesker er bløde over for smiger,
ros og løfter om andre intelligente mennesker.
Røgtning af debat
Offentligt tilgængelige debatfora kan aldrig blive så
gode
som postlister med venner eller fagfæller. Med vennerne er man
bange for at
dale i anseelse, hvis man spilder deres tid.
I debatfora kan de fleste forsvare at spilde andres tid
under kampråbet
- "Jamen, de kan jo bare lade være med at læse
det."
- "Hallo! Det er et demokrati, det her."
- og de andre
klassikere.
Den rette løsning, at give folk penge/arbejde/kærlighed
for
at gøre sig umage, er der ingen, der har råd til.
Men har man ikke guleroden, har man altid pisken.
1. Del og hersk.
Indfør et hierarki. Udnævn de kvikkeste
deltagere til chefer/forældre (i debatjargon: moderatorer)
og giv dem magten til at slette indlæg og eventuelt
udelukke brugere. Indfør også et konkurrencemoment.
Jo mere folk deltager uden at blive irettesat af chefen,
jo højere skal de stige i graderne. Indtil de måske selv
en dag kan blive chefer!
Som administrator har man så rollen som en art pater
familias og topchef, der slipper for at løse stridigheder
mellem folkene på gulvet, men kan nøjes med at forholde
sig til de færre stridigheder undercheferne imellem.
2. Del og hersk over emnerne.
Lige nu sidder der
sandsynligvis 1.200-1.300 mennesker og debatterer på
Jubiis debat.
Men snakken er splittet op på over 100 emner, og ny
debattråde opstår hele tiden. Læg mærke til
hvordan
moderatorerne nu og da minder folk om ordensreglerne, og
opretter nye debattråde for at holde debatten interessant
og levende.
I stedet for at starte med et stort dødt hierarki med
100 fora, så se hvad folk diskuterer levende og indret
grupperne efter det. "Sutsko&flimmer" kan tit være en
bedre gruppe end de tre grupper "Fodtøj", "TV" og "DVD".
3. Bestem. En debat på
en hjemmeside er ikke et demokrati.
Upassende debatindlæg kan/skal slettes hurtigt, uden
rettergang, uden nogen offentlighed i forvaltningen.
Det samme gælder debattører. Ser man sig sur på dem,
kan enhver med tilstrækkelig anciennitet smide dem ud
og nægte dem adgang.
Kværulanterne har stadigvæk tusinder af steder, de kan
gå hen og berige med deres fjendske adfærd. Som
debatadministrator bør man anstændigvis se, hvad folk har
bidraget med, inden man smider dem ud. Men derefter er der
ingen grund til at diskutere mere med dem. Alt, hvad man
oplever, er at pådrage sig deres vrede og chikane, og det
er livet for kort til.
Jeg er på en herlig webmasterliste, hvor vi i ny og næ
bytter de bedste trusselsbreve fra dem, vi nu så brutalt
undertrykker og udelukker. "Jeg smadre [sic] dig" eller
trusler om politianmeldelser er det hyppigst forekommende
fra de ukonstruktive og impotente. Der så straks registrerer sig
igen under
nyt navn. Men så chikanerer man tilbage.
Teknikkerne varierer så lidt fra sted til sted. Nogle
giver deres kværulanter (der altid registrerer sig
igen under nyt navn) en række falske databasefejl for
at trætte dem (Greenspun-metoden). Andre igen giver dem en
helt særlig udgave af debatten: kværulanterne kan se deres
egne indlæg. Men det kan ingen andre deltagere
(Joel-metoden).
Kværulanterne skriger sig hæse i deres egne, ensomme
rum.
Det får dem ofte til at give op efter få dage. Endda helt
uden at hade den debat, der så kosteligt har drevet gæk
med dem og drevet dem ud.
En debat er på mange planer et redigeret produkt. Ellers
gider ingen læse den/deltage i den.
Debatredaktøren/moderatoren er læsernes advokat. Han
skal
sørge for, at folk morer sig tilstrækkeligt til at
fortsætte.
Han skal ikke sørge for at alle bliver hørt.
4. Der er al mulig grund til at
afsky de uforbederlige
kværulanter. Men i sit avlsarbejde med at skabe den
perfekte
debat må man endelig ikke tro, at debatten bliver bedre,
hvis man smider alle de svage ud. Tværtimod.
De svage, der bare spørger og spørger, får det
bedste frem i
de stærke. De stærke har nu nogen at forklare, hvordan
verden hænger sammen. Til glæde for både svage,
stærke og
alle midt imellem.
Jeg begik engang den store fejl at flytte alle de stærke
i et forum til deres egen, lukkede postliste. Her kunne de
så sidde og diskutere højpandet og bringe alting fremad
mod målet meget hurtigere, nu de ikke skulle trækkes med de
svage.
Men der blev dødstille.
Ingen skulle have noget forklaret. Ingen skulle markere sig
som kvikke. En vigtig dynamik forsvandt. De stærkes forum
sygnede hen, mens det blandede selskab udenfor fortsatte
ufortrødent med støj, ballade og
begynderspørgsmål. Men i
det mindste med liv og faktisk også med udvikling.
Inviter altid de glade, energiske idioter med til festen; de
får, som sagt, det bedste frem i alle de andre.
5. Email er det bedste redskab til
debatrøgtning. Beder du
offentligt en person om at styre sig/bidrage med noget
mere interessant, følger der en lang, bitter debat, om du
må
gøre den slags, hvad andre synes osv. osv.
Send det som post, og personen vil i 90 pct af tilfældene
stramme sig an. Hvis du så samtidig viser, at du ikke er
hævet over brugernes niveau ved at følge op på
brugerens
gode post i forummet, på lige fod med alle andre, har du en
nyttig bruger i lang tid fremover. Ros også gerne.
Tabellen ser sådan ud:
Offentlige irettesættelser: skrækkelige, brug dem meget
sjældent, gør dem altid generelle. Smid hellere folk tyst
ud ad bagdøren.
Email-irettesættelser: bedre. De værste
kværulanter kan
finde på at publicere irettesættelserne som bevis på
fordækt spil bag scenetæppet. Så forfat dem altid,
så de
vidner om størst mulig kærlighed til forummet, de
fælles
mål, Kongehuset og alt hvad vi har kært.
Email ros: giv hvor det er relevant, og der er sket
forbedringer.
Offentlig ros: bedre. Men brug det med måde. De stærke
mister respekten for en administrator, der smiler
og klapper, hver gang en begynder med for meget selvfølelse
endelig rammer munden med skeen. At administrere en debat er
som at have børn. De skal roses på en måde, så
de ikke bliver
misundelige på hinanden eller taber respekten for den
voksne.
6. I den mere tekniske afdeling:
lad folks indlæg forfølge
dem fremover. Et klik på en bruger skal give alle en liste
over de enkelte brugeres bidrag gennem tiden. Så kan alle se,
hvilken
type de er og så vælge at diskutere med dem eller lade
være.
Det giver også en vis ansvarlighed. ComputerWorlds debat er ofte
væsentlig mindre spildtid end IT-avisens. Delvist fordi
ComputerWorlds artikler er en lille smule bedre end IT-avisens, men
også fordi et generalieblad og moderatorros (voksenkontakt) altid
slår en sump af anonyme indlæg alle er ligeglade med. En
regel som "folk med status kan diskutere med det samme. Anonyme
indlæg skal godkendes af moderator" er et minimum for en god
debat.
Ligeledes skal folk som minimum have deres egne debatindlæg
tilsendt som email. Kan de ikke selv tåle at se dem i deres
egen indbakke, kan de lettere sætte sig ind i, hvor trætte
andre er af at se på dem. Det bør næsten også
være tvungent
at modtage opfølgere på ting, man har skrevet.
Fordi det interesserer de fleste. Fordi det skaber mere
debat i forummet. Fordi det nu og da ægger til en smule
mere ansvarlighed.
I webdebatter bør folk ikke have muligheden for at inkludere
andre debattørers tekst (som de har det i email). Det
fører
mest til tung debat og pedanteri.
- Mine øjne bliver trætte før dine fingre
- Jo mere du kræver af læserne, jo færre
får du
er gode huskeregler.
Giv også folk muligheden for at se så meget som muligt
udfoldet. Folk vil meget hellere skimme end trykke 10 gange
og vente 10 gange for at læse 10 indlæg.
Aviser og webdebat
Aviserne var engang et af de store dyr i skoven, når talen
faldt på folkelig debat. De fleste aviser har stadig de billige
sider, læserbrevssiderne, på papir. Men online sker der
ikke det store i foråret 2004.
En løselig gennemgang af netsteder med rod i
avismiljøet (find dem her og her) giver et billede af, at det kun er aviser med
folkeskole/gymnasielærerappel (Politiken og Information) og lokalbladene, der gør
sig i debatfora til læserne.
Uden at have spurgt en eneste relevant avisansat om, hvorfor de ikke
har onlinedebat, gætter jeg på følgende
forklaringer:
- Penge. "Vi har ikke råd til at have en mand til at rydde op
i griseriet."
- Teknik. "Hvad? Kan vores content management system lave
online-debat?" og varianten "vores content management system kan ikke
lave online-debat".
- Frygt for bærmen. "Hvis vi byder på onlinedebat, vil
vi have lyst til at slette 90 pct af alle indlæg. Det giver
massiv deltagerknottenhed. Så hellere krybe udenom.
Momsfritagelsen er ikke i fare af den grund."
- Frygt for pressionsgrupper. I foråret 2002 blev den
ansvarshavende chefredaktør på et svensk dagblads
internet-udgave dømt
for hetz mod folkeslag, fordi fire racistiske debatindlæg ikke
var blevet slettet (omtalt i eJour
april 2002). Vel har vi Lov om tjenester i informationssamfundet, men arge antiracister
og antipirater bruger
for tiden truslen om sagsanlæg til at hæmme debat om de
emner, de så hjertens gerne vil eje fuldt ud.
- Frygt for intelligentsiaen. "Hvad nu hvis læserne bruger
skærmpladsen på at rive vores mindre gode artikler fra
hinanden? Vi har også læst Kejserens nye klæder,
vi ved godt, hvad der kan ske!".
- Frygt for det tomme rum. "Hvad hvis vi byggede en debat, og ingen kom?"
Jeg kan godt forstå, at aviserne i høj grad holder
fingrene fra fri debat. Lidt velrøgtet kommentarsystem synes
jeg dog godt, de kunne gøre sig i. Det kunne måske give
lidt loyalitet og nyttigt input.
Opsummering og links
- Der er måske en god grund til at lave nok et debatforum
på nettet. Men se dybt i dit hjerte, før du gør
det.
Se på dig selv. Hvor mange webdebatter deltager du i? Nul? Og du
er endda i øverste kvartil, hvad angår intelligens, faglig
viden og fortagsomhed. Der må være en grund. Når du
har designet en debat, der kan overbevise dig selv om fordelen ved
deltagelse, kan andre sikkert også overbevises.
- Softwaren er på sin vis den letteste side af sagen.
- Du skal afsætte mandtimer til
debatrøgtning, hvis debatten skal kunne leve. De kvikke har ikke
tid til tonsvis af ukvalificerede meninger eller evindelige
skænderier.
- Grunden til, at debatfora er så dårlige eller slet
besøgte, er, at folk ikke kan opnå noget ved at
gøre sig umage. Arbejd meget med brugervenlighed og
belønningsstrukturer.
Du finder et mere positivt syn på debat/virtual communities og
en bunke faglig viden hos Amedia.
De vigtige pointer, hvad angår valg af software, er fuldt
udfoldet i Indkøb af
content management system og Open Source vs. Application Service Providers. Skriv dem
ud og læs dem ved lejlighed.
Henne på Usenet.dk kan du og dine brugere lære alt om Netikette og om, hvor
det
kan gå galt.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|