e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Sådan opbygger du en debat

Det er hyperlet at klaske et debatmodul på sine sider. Det svære er at få debatten til at leve, glæde og oplyse. Vi begynder med software og ender ovre i debatrøgtning og avissnak.

Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk (hjemmeside), partner i konsulentfirmaet Vertikal


Hvornår kan der debatteres?

Når der er mennesker nok. Jeg plejer at sige

  • 100 brugere: kommentarsystem
  • 1.000 brugere: debatforum
  • 10.000 brugere: chat
Tag mest tallene som en illustration af, at et sted skal være forholdsvis velbesøgt, før en debat kan komme i gang og leve.

Hvorfor skal der debatteres?

  • Fordi annonceafdelingen gerne vil have flere sidevisninger og annonceringsmuligheder.
  • Fordi de andre har det.
  • Fordi der er politisk pres ovenfra.
og så den sjældne blomst:
  • For at brugerne og samfundet kan få noget ud af det.

Før man opretter et debatforum, bør man i svær grad se på lignende debatfora i ind- og udland. Både for at finde ud af hvordan de fungerer, men også for at udforske folks motivation til at deltage.

Hvilke typer debatter findes der?

  • Diskussionslister. Deltagerne sender post til en central adresse, der sender videre til alle medlemmer. Broadcast fra Foreningen af danske onlinejournalister er et godt eksempel.
  • Usenet. Et kæmpe diskussionssystem udelukkende ejet af brugerne. Så det kan vi ikke lide.
  • Kommentarsystemer. Medie laver artikel, folket får lov til at grise den lidt til med deres meninger. Enten på selve siden eller på en side i nærheden. Geekculture er et fint eksempel på artikelkommentarer, og PRC-Data har fine eksempler på produktkommentarer. Nej, vi gider ikke nævne Amazon.
  • Trådede kommentarsystemer. Debatten tager igen udgangspunkt i en artikel, et produkt eller lignende. Men nu kan man diskutere det under forskellige overskrifter. Man kan have flere debattråde. ComputerWorld er et fint eksempel. Slyck har en interessant variant hvor de autostarter en debat, hver gang de har en artikel (eksempel: artikel og tilhørende debat). Det officielle indhold drages ned på debattørernes plan og må så klare sig der. Altså i højere grad på debattens præmisser og med automatisk tab af status og layout. Interessant og potentielt sundt princip.
  • Mere eller mindre løsrevne webdebatter. Medieejeren laver en ny lokalplan, og opretter et område, hvor brugerne kan debattere, hvad de nu har lyst til. Jubii Debat er et godt eksempel.

Hvilken type skal jeg vælge?

Det kommer an på formålet. Skal ansvarlige mennesker bygge noget i fællesskab fx viden, er diskussionslister oftest bedst. Skal ledelsen glædes, er et skinnende nyt debatforum klart at foretrække, især hvis det følges op med en ordkæde á la "Og så har det trådede diskussioner med ratings, karma og mail-back funktion". Det skal nok give et bifaldende nik. At det så er hylende tomt betyder mindre.

Knytter man debatten til artikler eller produkter, har det den fordel, at ens artikler eller produkter får ret meget fokus. Er du i tvivl om den mest egnede debattype til formålet og for doven til at spørge sagkundskaben om råd, så afgør spørgsmålet ved en omgang "vi vælger den løsning, flaskehalsen peger på". Den virkelige kamp ligger alligevel langt senere.

Software

Du kan gøre som staten og udvikle dit eget debatsnask til omkring 400.000 kroner. Du kan også få fuldt ud lige så god software gratis.

Phpbb kan mere end meget kommerciel software, man kan prøve det, og folket elsker det. Phpbb kan udvides i alle retninger, og enhver må forbedre og tilrette koden. Og så er der dansk hjælp på phpbb2.dk og phpbb.dk.

Installér det, tilret det, og alt er godt, og det hele kan vokse, styres og røgtes perfekt.

Yet Another Bulletin Board System og Invision er også et kig værd. Om ikke andet for lige at finde ud af hvad man bør kræve af debatsoftware.

Som altid vil en tur til Hotscripts relevante kategorier (ASP, PHP og Perl) være på sin plads. Det samme vil lidt professionel hjælp fra en konsulent med den rette erfaring. Det er de færreste redaktioner eller IT-afdelinger, der på få timer kan afdække de virkelige behov og installere den rette software. Dér er erfaring ret nyttig.

Vil du have sådan noget kommentaragtig debat, der knytter sig til artiklerne på en given side? Phpbb stadig ok (Slyck bruger den som sagt). Men har du det rigtige content management system kan du som regel få kommentarer eller debattråde på dine nyheder med et klik. Plone og Drupal er to fremragende content management systemer, og sådan ser deres kommentarsystem ud fra fabrikken: smagfuld Plone vs. smagfuld Drupal.

Haves: debatforum. Ønskes: debattører

Så skulle de fysiske rammer være på plads. Nu skal der bare hældes indhold i debatforummet. Man skal ud til de intelligente mennesker og forklare dem, hvorfor de skal debattere ulønnet på ens debatforum i stedet for at fylde deres guldkorn på deres hjemmeside, deres diskussionslister, deres weblog eller, gys, andre debatfora.

Det er en svær opgave, men brug noget tid på at finde de intelligente mennesker. Ellers får du bare det ugræs, der fyger ind.

Tip: intelligente mennesker er bløde over for smiger, ros og løfter om andre intelligente mennesker.

Røgtning af debat

Offentligt tilgængelige debatfora kan aldrig blive så gode som postlister med venner eller fagfæller. Med vennerne er man bange for at dale i anseelse, hvis man spilder deres tid.

I debatfora kan de fleste forsvare at spilde andres tid under kampråbet

  • "Jamen, de kan jo bare lade være med at læse det."
  • "Hallo! Det er et demokrati, det her."
  • og de andre klassikere.

Den rette løsning, at give folk penge/arbejde/kærlighed for at gøre sig umage, er der ingen, der har råd til.

Men har man ikke guleroden, har man altid pisken.

1. Del og hersk. Indfør et hierarki. Udnævn de kvikkeste deltagere til chefer/forældre (i debatjargon: moderatorer) og giv dem magten til at slette indlæg og eventuelt udelukke brugere. Indfør også et konkurrencemoment. Jo mere folk deltager uden at blive irettesat af chefen, jo højere skal de stige i graderne. Indtil de måske selv en dag kan blive chefer!

Som administrator har man så rollen som en art pater familias og topchef, der slipper for at løse stridigheder mellem folkene på gulvet, men kan nøjes med at forholde sig til de færre stridigheder undercheferne imellem.

2. Del og hersk over emnerne. Lige nu sidder der sandsynligvis 1.200-1.300 mennesker og debatterer på Jubiis debat. Men snakken er splittet op på over 100 emner, og ny debattråde opstår hele tiden. Læg mærke til hvordan moderatorerne nu og da minder folk om ordensreglerne, og opretter nye debattråde for at holde debatten interessant og levende.

I stedet for at starte med et stort dødt hierarki med 100 fora, så se hvad folk diskuterer levende og indret grupperne efter det. "Sutsko&flimmer" kan tit være en bedre gruppe end de tre grupper "Fodtøj", "TV" og "DVD".

3. Bestem. En debat på en hjemmeside er ikke et demokrati. Upassende debatindlæg kan/skal slettes hurtigt, uden rettergang, uden nogen offentlighed i forvaltningen. Det samme gælder debattører. Ser man sig sur på dem, kan enhver med tilstrækkelig anciennitet smide dem ud og nægte dem adgang.

Kværulanterne har stadigvæk tusinder af steder, de kan gå hen og berige med deres fjendske adfærd. Som debatadministrator bør man anstændigvis se, hvad folk har bidraget med, inden man smider dem ud. Men derefter er der ingen grund til at diskutere mere med dem. Alt, hvad man oplever, er at pådrage sig deres vrede og chikane, og det er livet for kort til.

Jeg er på en herlig webmasterliste, hvor vi i ny og næ bytter de bedste trusselsbreve fra dem, vi nu så brutalt undertrykker og udelukker. "Jeg smadre [sic] dig" eller trusler om politianmeldelser er det hyppigst forekommende fra de ukonstruktive og impotente. Der så straks registrerer sig igen under nyt navn. Men så chikanerer man tilbage.

Teknikkerne varierer så lidt fra sted til sted. Nogle giver deres kværulanter (der altid registrerer sig igen under nyt navn) en række falske databasefejl for at trætte dem (Greenspun-metoden). Andre igen giver dem en helt særlig udgave af debatten: kværulanterne kan se deres egne indlæg. Men det kan ingen andre deltagere (Joel-metoden).

Kværulanterne skriger sig hæse i deres egne, ensomme rum. Det får dem ofte til at give op efter få dage. Endda helt uden at hade den debat, der så kosteligt har drevet gæk med dem og drevet dem ud.

En debat er på mange planer et redigeret produkt. Ellers gider ingen læse den/deltage i den.

Debatredaktøren/moderatoren er læsernes advokat. Han skal sørge for, at folk morer sig tilstrækkeligt til at fortsætte.

Han skal ikke sørge for at alle bliver hørt.

4. Der er al mulig grund til at afsky de uforbederlige kværulanter. Men i sit avlsarbejde med at skabe den perfekte debat må man endelig ikke tro, at debatten bliver bedre, hvis man smider alle de svage ud. Tværtimod.

De svage, der bare spørger og spørger, får det bedste frem i de stærke. De stærke har nu nogen at forklare, hvordan verden hænger sammen. Til glæde for både svage, stærke og alle midt imellem.

Jeg begik engang den store fejl at flytte alle de stærke i et forum til deres egen, lukkede postliste. Her kunne de så sidde og diskutere højpandet og bringe alting fremad mod målet meget hurtigere, nu de ikke skulle trækkes med de svage.

Men der blev dødstille.

Ingen skulle have noget forklaret. Ingen skulle markere sig som kvikke. En vigtig dynamik forsvandt. De stærkes forum sygnede hen, mens det blandede selskab udenfor fortsatte ufortrødent med støj, ballade og begynderspørgsmål. Men i det mindste med liv og faktisk også med udvikling.

Inviter altid de glade, energiske idioter med til festen; de får, som sagt, det bedste frem i alle de andre.

5. Email er det bedste redskab til debatrøgtning. Beder du offentligt en person om at styre sig/bidrage med noget mere interessant, følger der en lang, bitter debat, om du må gøre den slags, hvad andre synes osv. osv.

Send det som post, og personen vil i 90 pct af tilfældene stramme sig an. Hvis du så samtidig viser, at du ikke er hævet over brugernes niveau ved at følge op på brugerens gode post i forummet, på lige fod med alle andre, har du en nyttig bruger i lang tid fremover. Ros også gerne.

Tabellen ser sådan ud:

Offentlige irettesættelser: skrækkelige, brug dem meget sjældent, gør dem altid generelle. Smid hellere folk tyst ud ad bagdøren.

Email-irettesættelser: bedre. De værste kværulanter kan finde på at publicere irettesættelserne som bevis på fordækt spil bag scenetæppet. Så forfat dem altid, så de vidner om størst mulig kærlighed til forummet, de fælles mål, Kongehuset og alt hvad vi har kært.

Email ros: giv hvor det er relevant, og der er sket forbedringer.

Offentlig ros: bedre. Men brug det med måde. De stærke mister respekten for en administrator, der smiler og klapper, hver gang en begynder med for meget selvfølelse endelig rammer munden med skeen. At administrere en debat er som at have børn. De skal roses på en måde, så de ikke bliver misundelige på hinanden eller taber respekten for den voksne.

6. I den mere tekniske afdeling: lad folks indlæg forfølge dem fremover. Et klik på en bruger skal give alle en liste over de enkelte brugeres bidrag gennem tiden. Så kan alle se, hvilken type de er og så vælge at diskutere med dem eller lade være. Det giver også en vis ansvarlighed. ComputerWorlds debat er ofte væsentlig mindre spildtid end IT-avisens. Delvist fordi ComputerWorlds artikler er en lille smule bedre end IT-avisens, men også fordi et generalieblad og moderatorros (voksenkontakt) altid slår en sump af anonyme indlæg alle er ligeglade med. En regel som "folk med status kan diskutere med det samme. Anonyme indlæg skal godkendes af moderator" er et minimum for en god debat.

Ligeledes skal folk som minimum have deres egne debatindlæg tilsendt som email. Kan de ikke selv tåle at se dem i deres egen indbakke, kan de lettere sætte sig ind i, hvor trætte andre er af at se på dem. Det bør næsten også være tvungent at modtage opfølgere på ting, man har skrevet.

Fordi det interesserer de fleste. Fordi det skaber mere debat i forummet. Fordi det nu og da ægger til en smule mere ansvarlighed.

I webdebatter bør folk ikke have muligheden for at inkludere andre debattørers tekst (som de har det i email). Det fører mest til tung debat og pedanteri.

  • Mine øjne bliver trætte før dine fingre
  • Jo mere du kræver af læserne, jo færre får du
er gode huskeregler.

Giv også folk muligheden for at se så meget som muligt udfoldet. Folk vil meget hellere skimme end trykke 10 gange og vente 10 gange for at læse 10 indlæg.

Aviser og webdebat

Aviserne var engang et af de store dyr i skoven, når talen faldt på folkelig debat. De fleste aviser har stadig de billige sider, læserbrevssiderne, på papir. Men online sker der ikke det store i foråret 2004.

En løselig gennemgang af netsteder med rod i avismiljøet (find dem her og her) giver et billede af, at det kun er aviser med folkeskole/gymnasielærerappel (Politiken og Information) og lokalbladene, der gør sig i debatfora til læserne.

Uden at have spurgt en eneste relevant avisansat om, hvorfor de ikke har onlinedebat, gætter jeg på følgende forklaringer:

  1. Penge. "Vi har ikke råd til at have en mand til at rydde op i griseriet."
  2. Teknik. "Hvad? Kan vores content management system lave online-debat?" og varianten "vores content management system kan ikke lave online-debat".
  3. Frygt for bærmen. "Hvis vi byder på onlinedebat, vil vi have lyst til at slette 90 pct af alle indlæg. Det giver massiv deltagerknottenhed. Så hellere krybe udenom. Momsfritagelsen er ikke i fare af den grund."
  4. Frygt for pressionsgrupper. I foråret 2002 blev den ansvarshavende chefredaktør på et svensk dagblads internet-udgave dømt for hetz mod folkeslag, fordi fire racistiske debatindlæg ikke var blevet slettet (omtalt i eJour april 2002). Vel har vi Lov om tjenester i informationssamfundet, men arge antiracister og antipirater bruger for tiden truslen om sagsanlæg til at hæmme debat om de emner, de så hjertens gerne vil eje fuldt ud.
  5. Frygt for intelligentsiaen. "Hvad nu hvis læserne bruger skærmpladsen på at rive vores mindre gode artikler fra hinanden? Vi har også læst Kejserens nye klæder, vi ved godt, hvad der kan ske!".
  6. Frygt for det tomme rum. "Hvad hvis vi byggede en debat, og ingen kom?"

Jeg kan godt forstå, at aviserne i høj grad holder fingrene fra fri debat. Lidt velrøgtet kommentarsystem synes jeg dog godt, de kunne gøre sig i. Det kunne måske give lidt loyalitet og nyttigt input.

Opsummering og links

  • Der er måske en god grund til at lave nok et debatforum på nettet. Men se dybt i dit hjerte, før du gør det. Se på dig selv. Hvor mange webdebatter deltager du i? Nul? Og du er endda i øverste kvartil, hvad angår intelligens, faglig viden og fortagsomhed. Der må være en grund. Når du har designet en debat, der kan overbevise dig selv om fordelen ved deltagelse, kan andre sikkert også overbevises.

  • Softwaren er på sin vis den letteste side af sagen.

  • Du skal afsætte mandtimer til debatrøgtning, hvis debatten skal kunne leve. De kvikke har ikke tid til tonsvis af ukvalificerede meninger eller evindelige skænderier.

  • Grunden til, at debatfora er så dårlige eller slet besøgte, er, at folk ikke kan opnå noget ved at gøre sig umage. Arbejd meget med brugervenlighed og belønningsstrukturer.

Du finder et mere positivt syn på debat/virtual communities og en bunke faglig viden hos Amedia.

De vigtige pointer, hvad angår valg af software, er fuldt udfoldet i Indkøb af content management system og Open Source vs. Application Service Providers. Skriv dem ud og læs dem ved lejlighed.

Henne på Usenet.dk kan du og dine brugere lære alt om Netikette og om, hvor det kan gå galt.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.


Nr. 35 juni 2004
Kontakt eJour, hnk@djh.dk