 |
|
|
|
|
Digitale mediers 'lovløshed'
|
Medierne bestemmer selv, om folk skal kunne klage over dem
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
I årene efter Medieansvarsloven
i 1992 er opvokset en skov af ny digitale medier, som ikke er omfattet
af loven, og som folk derfor ikke kan klage til Pressenævnet
over. Eneste mulighed for en klager er at gå til domstolene.
Det er op til de digitale medier selv, om de omfattes af
Pressenævnets kompetence, for de skal selv anmelde sig for at
være omfattet.
Et medie kan derfor udmærket ræsonnere: Vi orker ikke alt
det bøvl med klager, så vi anmelder os ikke. Folk kan jo
bare gå til domstolene.
Men domstolsvejen er både langsom og kostbar, så det orker
de færreste.
Tjek først
hos Pressenævnet
Et menneske, der føler sig tilsvinet af et medie, skal derfor
først tjekke, om mediet overhovedet har anmeldt sig til
Pressenævnet, før han klager. Ellers er det tidsspilde.
Den situation har eJour skrevet om flere gange‚ senest 2. marts da en
forretningsmand i Randers havde klaget over TV 2 Østjyllands
netsted (Lovløse
TV 2-regioner) til nævnet. Men nævnet måtte
svare, at da netstedet ikke var anmeldt, havde det ikke kompetence til
at behandle klagen. Her var situationen så barok, at kun rundt
regnet halvdelen af TV 2-regionerne havde anmeldt deres netsteder.
Forholdet har siden været bragt op i Folketingets retsudvalg af
formanden Anne Baastrup, der sørgede for uddeling af
eJour-artiklen om tv-regionerne til samtlige medlemmer og bad
justitsministeren om en reaktion. Sagen har da også udløst
en kraftig opfordring fra
justitsminister Lene Espersen (Sæt jer
bedre ind i loven) til medierne. Nu begynder anmeldelserne så
at indløbe til Pressenævnet.
Hos nævnet kan man se en liste
over anmeldte medier. Heraf fremgår, at TV 2 Østjylland,
TV 2 Nord og TV 2 Lorry stadig ikke har anmeldt sig og dermed ikke er
omfattet af Medieansvarsloven.
Forgæves klage
over DJ
Men et er, at så professionelle medier som TV 2-regionerne ikke
har kendt Medieansvarsloven godt nok til at kunne finde ud af at
anmelde sig til Pressenævnet.
Noget andet er de mange ny medier, der ikke naturligt har fået
den klassiske mediekultur ind med modermælken og derfor ikke har
tænkt i ansvarhavende redaktør, pressenævn,
klageadgang og lignende baner.
Endelig er der de digitale medier, der nok har overvejet lovens
rækkevide, men har konkluderet, at de næppe skal
føle sig omfattet af loven.
Det sidste gælder et så journalistisk professionelt sted
som Dansk Journalistforbunds netsted. Det sted anser forbundsledelsen
ikke for at være omfattet af Medieansvarsloven.
Samme opfattelse har omgivelserne imidlertid ikke haft, for i
Pressenævnets netop offentliggjorte årsberetning figurerer
DJ med hele to klagesager.
Og begge klager måtte nævnet afvise at behandle.
Afvisningen blev netop begrundet med manglende kompetence, fordi DJ's
netsted ikke var anmeldt til nævnet og dermed omfattet af
Medieansvarsloven. I begge tilfælde drejede det sig om
indlæg på forbundets debatsted.
Mange steder er
ikke anmeldt
Kigger man sig omkring på nettet, er der talrige internetsteder
med nyhedsformidling af en karakter og et omfang, hvor man logisk
må diskutere, om ikke stederne naturligt falder ind under lovens
rækkevidde, som den oprindelig er tænkt; steder der derfor
burde være omfattet af pressenævnets kompetence.
For eksempel har mange kommuner startet nyhedsformidling. Der er ansat
journalister, der er oprettet en løbende nyhedsformidling, der
er kommunale debatsteder etc. Men kommunernes netsteder har ikke
anmeldt sig til pressenævnet.
På samme måde findes der store portaler med masser af
journalistisk stof, bl. a. placeret i dybt professionelle nyhedsbreve
med mange tusinde abonnenter. Men heller ikke de har ønsket
nærkontakt med Pressenævnet.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|