e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Fantastiske muligheder, frygteligt navn

Vågn op og drop tekno-fobien, lyder rådet til journalisterne fra den amerikanske kollega og podcaster Amy Gahran

Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kgk@privat.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe


"Jeg holder en vigtig del af nettets fremtid i min hånd. Bogstaveligt talt."

Sådan skrev journalist Amy Gahran i sin blog/weblog Contentious, da hun i oktober 2004 opdagede begrebet podcasting og købte sig en mp3-afspiller. Hun betegner sig selv som ’content strategist and info-provocateur’ fra Boulder, Colorado, og er noget så sjældent som en kvinde interesseret i teknik på nettet. eJour har email-snakket med Amy Gahran om hendes oplevelser med podcasting.

"Tænk på podcasting som radio-on-demand. Podcasting giver bare langt flere muligheder for indhold og program-stilarter end traditionel radio. Du kan downloade et hvilket som helst program og lytte til det hvor som helst og når som helst. Du har også fuld adgang til lydarkiverne fra de programmer, du kan lide. Det eliminerer grænser for tid, brug og indhold,” skriver Amy Gahran i sin blog i What Is Podcasting and Why Should You Care?

Uendelige muligheder

Amy Gahran hørte ordet ’podcasting’ første gang i september 2004, da det begyndte at dukke op rundt omkring på nettet. Hun blev nysgerrig og købte sin første mp3-afspiller (MPIO FL 3000) i oktober, da hun var på en forretningsrejse, og inden for et døgn var hun efter eget udsagn "totally hooked on podcasting":

"Jeg mener, at podcasting har ekstraordinært potentiale for at udvide den offentlige samtale på en konstruktiv måde. Det er en ret nem måde at få adgang til mange forskellige stemmer, perspektiver og emner fra hele verden,” skriver hun til eJour.

Mulighederne er ifølge Amy Gahran næsten uudtømmelige, men indtil videre efterligner de fleste podcasts den slags lyd, som vi er blevet vant til i radioen.

"Der er ikke meget nyt indhold i podcasting endnu, men det rummer mange interessante muligheder for journalister og nyhedsorganisationer," skriver Amy Gahran i sin blog og nævner i flæng bl.a.:
  • baggrundsstof eller interviews til at supplere nyheder
  • korte lydversioner af tophistorierne på et nyhedsnetsted (måde at tiltrække trafik til nyhedsstedet på)
  • investor news
  • opskrifter eller andre ’how-to-instruktioner’ til hands-on-opgaver
  • guidede vandreture
  • historier for børn eller voksne (måske endda genfødslen af audio-sæbeoperaer)
  • underholdning, inklusive porno ("ja, du ved, at nogen vil gøre det!")
Indhold frem for teknik

Personligt er Amy Gahran ligeglad med, at lydkvaliteten og –produktionen ofte er minimalistisk og ’plettet’; det er indholdet, der tæller.

"Jeg vil ikke have podcasting til at lyde som kommerciel radio. Jeg keder mig til døde over kommerciel radio og lytter stort set aldrig til den mere," skriver hun til eJour.

"De seneste års mange ny medietyper -- med internettet som vigtigste eksempel -- har vist, at folk hungrer efter ny, afvekslende oplevelser af medier. Medier som kræver deltagelse og interaktivitet, som ikke er upersonlige og poleret efter laveste fællesnævner. Folk vil have medier i menneskelig skala, som samtidig er globale i deres rækkevidde," siger Amy Gahran i sin egen podcast den 11. januar 2005 .

Men hun mener, at podcasting stadig er for nørdet for den gennemsnitlige, ikke-tekniske person:

"Det skal blive enklere for at appellere til masserne. Men masse-appel er egentlig ikke pointen, hovedsagen er ikke publikums størrelse, men derimod kvaliteten af indholdet og båndet mellem podcasteren og publikum," skriver hun i sin mail.

Frygteligt navn

"Jeg synes, at navnet podcasting ’sucks’, og det er vildledende," skriver Amy Gahran, men hun bruger det trods alt, fordi det er adopteret af de tidlige brugere. Synspunktet er uddybet i hendes første podcast fra 1. januar.

"Det gode ved ordet podcasting er, at det ikke er et initialord (akronym), jeg er dødtræt af akronymer," indleder hun, og tilstår samtidig, at hun er en ord-nørd. Et initialord er fx RSS-feed, og det har Amy Gahran efter at have foranstaltet en brugerafstemning foreslået omdøbt til webfeed.

En veninde har for nylig spurgt hende, hvad det der ’podcasting’ går ud på, og bemærkede, at det lyder som noget fra en science fiction-film:

"Ordet lyder fremmed, urealistisk og fjernt. Men de, der har lært podcasting at kende, ved, at det er alt andet end det. Podcasting er måske den mest humane, personlige og nærværende måde at bruge internettet på," siger hun.

Derudover bryder hun sig ikke om, at navnet lægger sig op ad en specifik afspiller, nemlig Apples iPod. Det skaber det falske indtryk, at man er nødt til at bruge en iPod, som ifølge Amy Gahran er ’overpriced’ og dermed udelukker visse samfundsklasser.

"Når man skal navngive noget nyt, bør man tænke på de mennesker, der ikke er tidligere brugere. Overvej, hvordan de vil forstå navnet. Ignorer teknologien og brug i stedet et ord, der beskriver brugen, på samme måde som automobil eller opvaskemaskine gør," siger Amy Gahran.

Hun vil ikke selv påtage at finde et nyt navn til podcasting, men foreslår alligevel ’online sound show’ for at lede tankerne i den rigtige retning.

Kvinder i podcasting

Amy Gahran går meget op i kvinders unikke chance for at tage dette nyopdagede medie til sig og dermed få rettet op på ubalancen mellem kønnene i medierne. Hun har bl.a. oprettet en liste over kvindelige podcastere og tager diskussionen om, hvorfor kvinder skal gå i gang med at podcaste, når hun kan komme af sted med det.

"Podcasting repræsenterer en stor og unik mulighed for at få kvinders stemmer hørt på lige fod med mænds. Jeg synes, at det retfærdiggør nogle overvejelser. Det er min mening, og andre er uenige, men jeg føler stærkt nok for det til, at jeg vil blive ved med at nævne det. I dette tilfælde tror jeg, at min vedholdenhed vil lønne sig i form af opmærksomhed og muligvis handling," skriver Amy Gahran i sin blog.

Hun har også gjort emnet til tema i en af sine egne podcasts fra den 11. januar 2005. Hun indleder med at fortælle, at der lige nu er få hundrede podcasts i USA, og af dem kommer ca. 30 fra kvinder, selvom 51 pct. af befolkningen i USA er kvinder.

"Hovedsagen i podcasting er, at man har noget at sige, som er værd at lytte til. Kvinder har frygteligt meget at sige, og i de eksisterende medier er vi ikke blevet hørt. De fleste massemedier er blevet centraliserede og styres hierarkisk, primært af mænd, mens kvinder tvinges til at tilpasse sig. Det betyder, at emotionalitet og personalisering af mediernes tone anses for dårligt eller svagt. Topstyringen begrænser samtalen og fastholder den traditionelle magtstruktur."

"I et nyt medium har vi chancen for at sætte standarden for tonen og ændre fordommene. Vi kan forme, hvad podcasting bliver. Dette medie vil udvikle sig ud over computere og mp3-afspillere og rykke over i mobiltelefonerne.

Tænk over, hvor mange mennesker, der har en mobiltelefon. Det er vores chance for at tale og blive hørt. Kvinder vil kun blive hørt, hvis vi taler på en måde, som ikke let kan redigeres ud. Hvad alle kvinder har at sige, betyder noget, så begynd at tale. Jeg lytter," opfordrer Amy Gahran.

’Drop tekno-fobien, journalister’

Amy Gahran tror, at podcasting kan bruges til overbevisende korrespondent-lignende journalistik. Men foreløbig er podcasting ikke dukket op på ret mange journalisters eller nyhedsorganisationers radarskærme. Og samtidig er der ikke mange podcastere eller bloggere, der forsøger at lave journalistik, påpeger hun.

"Jeg tror, at podcasting -- og alle andre former for individuelt produceret internetradio -- efterhånden vil påvirke journalistikken. Men indtil videre er det for tidligt at gætte på, hvilken form den påvirkning vil antage,” skriver hun til eJour.

Om perspektiverne for netjournalistik i lyset af de teknologiske muligheder tilføjer hun:

"Jeg synes, det ville være dejligt, hvis journalister forstår, at de er nødt til at holde op med at være så tekno-fobiske og skal tage online-journalistikken helhjertet til sig. Når det drejer sig om at bruge nettet, er de fleste 'rank-and-file' journalister/redaktører smertefuldt langt bagefter og forbeholdne over for at lære det. Det, synes jeg, er samvittighedsløst af en gruppe professionelle, som bliver betalt for at være nysgerrig og forud for sin tid."


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 45 juni 05
Kontakt eJour, hnk@djh.dk