 |
|
 |
|
|
Fantastiske muligheder, frygteligt navn
|
Vågn op og drop tekno-fobien, lyder rådet til
journalisterne fra den amerikanske kollega og podcaster Amy Gahran
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kgk@privat.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
"Jeg holder en vigtig del af nettets fremtid i min hånd.
Bogstaveligt talt."
Sådan skrev journalist Amy Gahran i sin blog/weblog Contentious, da hun i oktober
2004 opdagede begrebet podcasting og købte sig en mp3-afspiller.
Hun betegner sig selv som ’content strategist and info-provocateur’ fra
Boulder, Colorado, og er noget så sjældent som en kvinde
interesseret i teknik på nettet. eJour har email-snakket med Amy
Gahran om hendes oplevelser med podcasting.
"Tænk på podcasting som radio-on-demand. Podcasting giver
bare langt flere muligheder for indhold og program-stilarter end
traditionel radio. Du kan downloade et hvilket som helst program og
lytte til det hvor som helst og når som helst. Du har også
fuld adgang til lydarkiverne fra de programmer, du kan lide. Det
eliminerer grænser for tid, brug og indhold,” skriver Amy Gahran
i sin blog i What
Is Podcasting and Why Should You Care?
Uendelige
muligheder
Amy Gahran hørte ordet ’podcasting’ første gang i
september 2004, da det begyndte at dukke op rundt omkring på
nettet. Hun blev nysgerrig og købte sin første
mp3-afspiller (MPIO FL 3000) i oktober, da hun var på en
forretningsrejse, og inden for et døgn var hun efter eget udsagn
"totally hooked on podcasting":
"Jeg mener, at podcasting har ekstraordinært potentiale for at
udvide den offentlige samtale på en konstruktiv måde. Det
er en ret nem måde at få adgang til mange forskellige
stemmer, perspektiver og emner fra hele verden,” skriver hun til eJour.
Mulighederne er ifølge Amy Gahran næsten
uudtømmelige, men indtil videre efterligner de fleste podcasts
den slags lyd, som vi er blevet vant til i radioen.
"Der er ikke meget nyt indhold i podcasting endnu, men det rummer mange
interessante muligheder for journalister og nyhedsorganisationer,"
skriver Amy Gahran i sin blog og nævner i flæng bl.a.:
- baggrundsstof eller interviews til at supplere nyheder
- korte lydversioner af tophistorierne på et nyhedsnetsted
(måde at tiltrække trafik til nyhedsstedet på)
- investor news
- opskrifter eller andre ’how-to-instruktioner’ til hands-on-opgaver
- guidede vandreture
- historier for børn eller voksne (måske endda
genfødslen af audio-sæbeoperaer)
- underholdning, inklusive porno ("ja, du ved, at nogen vil
gøre det!")
Indhold frem for
teknik
Personligt er Amy Gahran ligeglad med, at lydkvaliteten og
–produktionen ofte er minimalistisk og ’plettet’; det er indholdet, der
tæller.
"Jeg vil ikke have podcasting til at lyde som kommerciel radio. Jeg
keder mig til døde over kommerciel radio og lytter stort set
aldrig til den mere," skriver hun til eJour.
"De seneste års mange ny medietyper -- med internettet som
vigtigste eksempel -- har vist, at folk hungrer efter ny, afvekslende
oplevelser af medier. Medier som kræver deltagelse og
interaktivitet, som ikke er upersonlige og poleret efter laveste
fællesnævner. Folk vil have medier i menneskelig skala, som
samtidig er globale i deres rækkevidde," siger Amy Gahran i sin
egen podcast
den 11. januar 2005 .
Men hun mener, at podcasting stadig er for nørdet for den
gennemsnitlige, ikke-tekniske person:
"Det skal blive enklere for at appellere til masserne. Men masse-appel
er egentlig ikke pointen, hovedsagen er ikke publikums
størrelse, men derimod kvaliteten af indholdet og båndet
mellem podcasteren og publikum," skriver hun i sin mail.
Frygteligt navn
"Jeg synes, at navnet podcasting ’sucks’, og det er vildledende,"
skriver Amy Gahran, men hun bruger det trods alt, fordi det er
adopteret af de tidlige brugere. Synspunktet er uddybet i hendes
første podcast fra 1. januar.
"Det gode ved ordet podcasting er, at det ikke er et initialord
(akronym), jeg er dødtræt af akronymer," indleder hun, og
tilstår samtidig, at hun er en ord-nørd. Et initialord er
fx RSS-feed, og det har Amy Gahran efter at have foranstaltet en
brugerafstemning foreslået omdøbt til webfeed.
En veninde har for nylig spurgt hende, hvad det der ’podcasting’
går ud på, og bemærkede, at det lyder som noget fra
en science fiction-film:
"Ordet lyder fremmed, urealistisk og fjernt. Men de, der har lært
podcasting at kende, ved, at det er alt andet end det. Podcasting er
måske den mest humane, personlige og nærværende
måde at bruge internettet på," siger hun.
Derudover bryder hun sig ikke om, at navnet lægger sig op ad en
specifik afspiller, nemlig Apples iPod. Det skaber det falske indtryk,
at man er nødt til at bruge en iPod, som ifølge Amy
Gahran er ’overpriced’ og dermed udelukker visse samfundsklasser.
"Når man skal navngive noget nyt, bør man tænke
på de mennesker, der ikke er tidligere brugere. Overvej, hvordan
de vil forstå navnet. Ignorer teknologien og brug i stedet et
ord, der beskriver brugen, på samme måde som automobil
eller opvaskemaskine gør," siger Amy Gahran.
Hun vil ikke selv påtage at finde et nyt navn til podcasting, men
foreslår alligevel ’online sound show’ for at lede tankerne i den
rigtige retning.
Kvinder i
podcasting
Amy Gahran går meget op i kvinders unikke chance for at tage
dette nyopdagede medie til sig og dermed få rettet op på
ubalancen mellem kønnene i medierne. Hun har bl.a. oprettet en liste
over kvindelige podcastere og tager diskussionen om, hvorfor kvinder
skal gå i gang med at podcaste, når hun kan komme af sted
med det.
"Podcasting repræsenterer en stor og unik mulighed for at
få kvinders stemmer hørt på lige fod med
mænds. Jeg synes, at det retfærdiggør nogle
overvejelser. Det er min mening, og andre er uenige, men jeg
føler stærkt nok for det til, at jeg vil blive ved med at
nævne det. I dette tilfælde tror jeg, at min vedholdenhed
vil lønne sig i form af opmærksomhed og muligvis
handling," skriver Amy Gahran i sin blog.
Hun har også gjort emnet til tema i en af sine egne podcasts
fra den 11. januar 2005. Hun indleder med at fortælle, at der
lige nu er få hundrede podcasts i USA, og af dem kommer ca. 30
fra kvinder, selvom 51 pct. af befolkningen i USA er kvinder.
"Hovedsagen i podcasting er, at man har noget at sige, som er
værd at lytte til. Kvinder har frygteligt meget at sige, og i de
eksisterende medier er vi ikke blevet hørt. De fleste
massemedier er blevet centraliserede og styres hierarkisk,
primært af mænd, mens kvinder tvinges til at tilpasse sig.
Det betyder, at emotionalitet og personalisering af mediernes tone
anses for dårligt eller svagt. Topstyringen begrænser
samtalen og fastholder den traditionelle magtstruktur."
"I et nyt medium har vi chancen for at sætte standarden for tonen
og ændre fordommene. Vi kan forme, hvad podcasting bliver. Dette
medie vil udvikle sig ud over computere og mp3-afspillere og rykke over
i mobiltelefonerne.
Tænk over, hvor mange mennesker, der har en mobiltelefon. Det er
vores chance for at tale og blive hørt. Kvinder vil kun blive
hørt, hvis vi taler på en måde, som ikke let kan
redigeres ud. Hvad alle kvinder har at sige, betyder noget, så
begynd at tale. Jeg lytter," opfordrer Amy Gahran.
’Drop
tekno-fobien, journalister’
Amy Gahran tror, at podcasting kan bruges til overbevisende
korrespondent-lignende journalistik. Men foreløbig er podcasting
ikke dukket op på ret mange journalisters eller
nyhedsorganisationers radarskærme. Og samtidig er der ikke mange
podcastere eller bloggere, der forsøger at lave journalistik,
påpeger hun.
"Jeg tror, at podcasting -- og alle andre former for individuelt
produceret internetradio -- efterhånden vil påvirke
journalistikken. Men indtil videre er det for tidligt at gætte
på, hvilken form den påvirkning vil antage,” skriver hun
til eJour.
Om perspektiverne for netjournalistik i lyset af de teknologiske
muligheder tilføjer hun:
"Jeg synes, det ville være dejligt, hvis journalister
forstår, at de er nødt til at holde op med at være
så tekno-fobiske og skal tage online-journalistikken helhjertet
til sig. Når det drejer sig om at bruge nettet, er de fleste
'rank-and-file' journalister/redaktører smertefuldt langt
bagefter og forbeholdne over for at lære det. Det, synes jeg, er
samvittighedsløst af en gruppe professionelle, som bliver betalt
for at være nysgerrig og forud for sin tid."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |