e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Bliv din egen radio-programchef

Podcasting kan sprænge radioen i stumper og stykker -- og genskabe lydens betydning i en ny ramme

Af Niels Mørk, nim@djh.dk, og Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlemmer af eJours redaktionsgruppe
 
Den lille afspiller, som familiens 12-årige knægt render rundt med i øreknappernes isolation fra omverdenen, er i dag lagt på de gråhårede lederes mahogniborde i medieverdenen. Fra at være en musikafspiller er mp3-afspilleren hastigt ved at forvandle radio og anden lyd til et allestedsværende medie, der fri af tid og sted automatisk sender sine løbende opdaterede lyd-nyheder til modtagerne.

Begrebet hedder podcasting, og selv om det først dukkede op i fjor, er det allerede introduceret i flere nordiske massemedier, det er taget i brug af BBC og andre radiostationer, og de første netaviser øjner her chancen for en funktionel platform til lyd-nyheder.

For os netbrugere kan klassikeren radio blive sprængt i småstumper af podcasting. Faste programmer, udsendelsestidspunkter og bølgelængder bliver fortid og erstattes af den enkelte brugers skræddersyede medie komponeret af de professionelle mediers eksisterende udbud.

Radioen vil være forandret for altid.

Men ikke nok med det. Det professionelle radiofolks greb om lydmediet er også på vej til at blive udfordret af utallige amatører, der med billig mp3-teknik kan levere lyd i teknisk høj kvalitet; og med tiden måske også indhold i en fagligt høj kvalitet, der kan måle sig med professionel journalistik. Så nyhedsstrømmen suppleres med -- eller korrigeres af -- græsrodsjournalisters egenproducerede indslag.

Fri af tid og sted

I de go'e, gamle dage var familien samlet omkring boligens eneste radio ("Ti stille, unger, Far hører Radioavis") for at lytte til et program.

Med transistorradioen slap vi fri for stedets tyranni.

Med kassette-båndoptageren og siden lydfilerne på computeren slap vi for tidens tyranni, men skulle selv huske at optage/downloade udsendelsen fra radioen/computeren.

Med podcasting og mp3-afspilleren slipper vi fri af både stedets og tidens binding.

Det kan godt være, at DR fortsætter med at SENDE timenyheder, men vi kan vælge at MODTAGE dem på præcist de tider og steder, det passer os!

Og hvis vi bare én gang har 'subscribed' og angivet, hvor ofte der ønskes opdatering af en given lydfil, så lander udsendelserne automatisk på computeren/afspilleren, uden at vi mere skal røre en finger.

De netbrugere, der er bekendt med RSS-teknikken, vil nikke genkendende -- ja det er samme teknik, som vi er begyndt at bruge, når vi vil abonnere på løbende opdaterede tekstnyheder på nettet (læs mere om RSS i eJours Lav dit eget medie).

Podcasting tilføjer nu lyden, så ønskede radioudsendelser, og lydfiler i det hele taget, kan hentes i automatiserede processer. Og ikke nødvendigvis til computeren eller mp3-afspilleren, for Nokia er netop også begyndt at lave mp3-afspillere i mobiltelefonen.

Navnet

Navnet podcasting er en sammensmeltning af iPod (Apples mp3-afspiller) og det engelske broadcasting for udsendelse.

Men hvor broadcasting signalerer massemedie, er podcasting snarere narrow casting, nichemedie, fordi den enkelte netbruger selv har herredømmet over mediet -- enten ved at sammensætte sit eget mediebillede udfra andre mediers allerede eksisterende udbud eller ved at producere og udgive sit eget medie med 'hjemmelavede' indslag.

Udbredelse

Podcasting breder sig med eksplosiv hast fra USA og ud over kloden. Den seneste undersøgelse (fra Pew Internet Project i april) i USA oplyser, at én ud af 10 voksne amerikanere eller over 22 mio ejer en mp3-afspiller, og at 29 pct af dem eller 6-7 mio voksne har downloaded podcasts.

Det totale salg af mp3-afspillere i 2004 var ifølge BBC på ca 25 mio, heraf udgjorde Apples iPod de 10 mio.

Hvordan

For at vi kan få fornøjelse af teknikken, skal den enkelte radioudsendelse (der jo ofte lægges ud som lydfil på nettet) være konverteret til en podcast-version. Derefter skal den skæres til, så brugere kan abonnere på den ved hjælp af RSS-systemet. Det er den teknik, eJour har skrevet skærme op og skærme ned om i et par år. Ved hjælp af browseren Firefox eller et særligt news reader-program (også kaldet en aggregator) kan vi få nyhederne til automatisk at finde vej til den hjemlige computerskærm -- uden at vi skal foretage os noget, når først vi har besluttet at abonnere på RSS-feedet.

Samme teknik bruges i podcasting.

Når vi vil abonnere på podcasts, skal vi have fat i noget særlig software. En god oversigt over valgmulighederne findes hos iPodder.

Efter at have installeret softwaren begynder man så at abonnere på udvalgte podcasts, og dem beder man maskinen hente seneste version af; det sker simpelthen ved at indtaste netadresser og give computeren besked om at opdatere i de ønskede intervaller. Hver gang podcast-feedet bliver opdateret, gives der automatisk besked til vores egen computer. Så i al fremtid skal vi bare klikke på egen skærm, når vi har lyst til at høre fx en radioudsendelse.

Det vil altså sige, at man sagtens kan høre podcasts på sin egen computer.

Men med en mp3-afspiller tilføjes den ekstra fordel, at hvis man abonnerer på en fast radioudsendelse, så dukker den ikke bare op på computerskærmen men også på afspilleren. Maskineriet sluser nemlig mere eller mindre automatisk indslagene over på afspilleren; der kan være småforskelle i fremgangsmåden alt efter, hvilken software man vælger.

Og herefter kan man offline høre de seneste radioudsendelser i 'potten', når man slår græs i haven, er på stranden, på en togrejse eller... Uafhængig af tid og sted. Uden at røre en finger.

Man kan 'spole' frem og tilbage i et indslag og høre det så ofte, man vil.

Mp3-teknikken komprimerer lyden til en brøkdel, og på en afspiller med harddisk er der typisk plads til 3-400 timers lyd.

Oversigter over udsendelser

Derpå starter det sjove: når vi skal på opdagelse ude på nettet efter udsendelser, der er værd at abonnere på.

Her på eJour er vi ikke interesseret i musikken, som ellers breder sig på mp3-filerne, men vi går efter journalistikken, nyhederne og de begavede indspark på nettet.

Hos programmerne selv kan man i mange tilfælde finde gode indholds-oversigter, fx giver iPodder's mange kategorier et vink om stedets emne-dækning. Her er nogle muligheder:
Men det er en sag i heftig udvikling, så hold selv øje med ny lister og ny steder. For der sker rigtig meget i disse måneder.

Podcast-steder

Det slår sjældent fejl, at når jagten gælder repræsentanter for ny teknologi, støder vi undervejs på Danmarks Meteorologiske Institut og Vatikanet. De to netsteder har i deres ellers udprægede forskellighed det til fælles, at de altid er nysgerrige efter at teste nettets nyheder. Det gælder også podcasting.

I Vatikanet kan man høre The Pope's own podcast.

Danmarks Meteorologiske Institut har i flere måneder lavet podcastede vejrudsigter. Se orienteringen.

Danmarks Radio er på vej med de første podcastede udsendelser. Mere herom i dette nummers DR starter podcasts i juni.

Sveriges Radio begyndte at podcaste 13. maj. Som en start tilbydes disse P1- og P3-programmer (ingen musikprogrammer):
  • Ekots Lördagsintervju i P1
  • Spanarna i P1
  • Salva i P3
Adresserne på de enkelte udsendelser ligger her.

SR påpeger, at ophavsretten bremser podcastingen: "Sveriges Radios avtal med de upphovsrättsliga organisationerna tillåter inte att vi tillhandahåller visst upphovsrättsskyddat material för nedladdning. Därför finns endast vissa program tillgängliga för radioprenumeration."
 
I Norge har NRK foreløbig samlet sig om musikken og tester for tiden podcasting i musikprogrammet Urørt (unge indsender egen musik).

I USA er mange public radiostationer begyndt at podcaste, og et udvalg findes hos NPR (National Public Radio). En af de mest kendte, WGBH i Boston, podcaster systematisk, og WFMU, en uafhængig radio i New York City, imponerer med sit arkiv.

KYOURadio i San Francisco er af Wired udråbt til verdens første rene podcast-radio. Stationen er ikke alene gået fra broadcasting til ren podcast, men reklamerer med at være en 'open source radio' og vil folkeliggøre stationen ved at invitere gør-det-selv folk til at sende lydfiler til radioen, som så podcaster dem. Radioen ejes ellers ikke af en udpræget græsrodsorganisation, men af selskabet Infinity Broadcasting, Viacoms radio-division, som står bag 180 radiostationer spredt ud over USA.

The Daily Source Code er en daglig 40 minutters podcast af 'the Podfather' Adam Curry, der kommer fra musikmiljøet som tidligere MTV-vært, og som er hovedmanden bag iPodder-programmet. Curry har i maj også igangsat et fast, firetimers podcast show hos Sirius Satellite Radio.

Et par af de store amerikanske tv-selskaber -- ABC News og NBC News -- er netop begyndt at podcaste og tilbyder allerede adskillige programmer.

BBC i Storbritannien er begyndt at podcaste programmet In Our Time om idehistorie, tilbyder også lørdag morgens sports-quiz Fighting Talk og desuden en del udsendelser inden for rammerne af Radio 4 Today. I maj blev iværksat et podcast-forsøg, som løber frem til december. En løbende opdateret liste over BBC-podcasts ligger her.

Den britiske radiostation Virgin Radio lægger hver morgen uddrag af sine morgenudsendelser podcastede på nettet.

For både BBC og Virgin radio gælder, at de ifølge BBC 11. april 05 først podcaster udsendelser, når de HAR været sendt i den almindelige radio.

Et britisk netsted Podshows har dedikeret sig til podcast-verdenen og vil mod betaling (et pund for en times udsendelse), tilbyde både musik, nyheder, dokumentar-udsendelser, lydbøger, rejseguider, sport etc.
 
For spanskkyndige kan det måske være nyttigt at vide, at de kan lytte til podcasts fra den private radiostation Cadena Ser, der 'potter' de fleste af sine udsendelser.

Selv Disney er i maj begyndt at podcaste, foreløbig især med masser af stof omkring Disneylands 50 års fødselsdag.

Aviser podcaster

Men også aviserne tester formatet.

I Norge har Adresseavisen lagt ud 6. maj som den første og tilbyder indledningsvis et ugentligt sex- og samlivs-program fra RadioAdressa. Avisen bebuder, at der snart følger nyhedsudsendelser, ligesom redaktionen arbejder på at kunne sende billedserier til folk med mp3-afspillere til fotos.
 
I Storbritannien er søndagsavisen The Observer med på vognen og har lagt ud med en podcastet, ugentlig internet-klumme af John Naughton. Avisen har lavet et arkiv af sine podcasts.

Californiske Ventura County Star er en af dem, der er langt fremme med et varieret udbud. Avisen tilbyder regelmæssige podcasts med bl.a. uddrag af interviews, kommentarer fra redaktionen, af og til en sang af et lokalt band, og der er planer om at give netbrugerne adgang til at indtelefonere deres '60 sekunders mening'.

Andre aviser og magasiner i USA med podcasts:
Bladenes podcastede stofområder varierer fra spil-omtaler, madopskrifter og læserbreve til reportager, interviews og morgennyheder. Nogle af dem giver også reklame-indtægter.

Politikere

Det varer ikke længe, før journalister skal til at holde øje med politikernes podcasts, hvis vi vil være nyhedsmæssigt opdaterede. I amerikansk politik var valgkampen i fjor præget af nettets blogs og chats, og nu kommer turen til podcasts. De ny kanaler fremhæves af politikere som velegnede til direkte kontakt med vælgerne --  uden om massemediernes filtre.

John Edwards, den fhv senator i North Carolina og demokratisk præsidentkandidat, har allerede startet sin valgkamp frem til næste valg i 2008 med en podcast. Han bruger den til dialogen med vælgerne og besvarer spørgsmål her.

Republikanernes velsmurte kampagnemaskine har ifølge BBC fornylig startet adskillige podcasts med kendte partiprofiler som bl.a. den tidligere White House-medarbejder Ari Fleischer.

Lav selv podcasts

Et er at abonnere på andres podcasts. En anden ting er at lave indhold til sin egen amatørradio så at sige.

Udover den væsentlige forudsætning, at man har noget på hjerte, kræves der såmænd ikke så meget mere. Men adgangen kan selvfølgelig have sine særlige fordele i lande, hvor radiomediet er monopoliseret af kraftfulde massemedier eller intenst licens-reguleret af lovgiverne.

Produktion af en podcast består af to dele:
  • at optage lyden
  • at udgive den via RSS
Lyden er i mp3-formatet, og den kan optages fra både computeren og ofte også fra mp3-afspilleren. At optage lyden er for 'rip, mix and burn'-generationen ikke det store problem; for os over 40 er en manual altid en god ide, så her er to fremragende manualer (på engelsk):
Som en sidebemærkning kan nævnes, at muligheden for at optage sine IP-telefonsamtaler (fra Skype eller VOIP) er meget efterspurgt. For journalister er det en sag med interessante perspektiver: hermed kan vi gemme vores samtaler og anden lyd-research i podcast-arkiver.

Når man har optaget lyden, skal den udgives, og den proces er lidt mere kompliceret.

For at 'syndikere' lydfilerne på internettet benyttes RSS-formatet. eJour skrev om RSS-feeds i Lav dit eget medie.

I RSS version 2 er det muligt at vedlægge bilag (enclosures), i denne sammenhæng lydfiler i mp3-format, men det kan faktisk sagtens være alle mulige andre medietyper (video er jo oplagt). At skrive RSS-filen manuelt kan være en smule bøvlet; heldigvis er der en del blog-ydelser og software, der kan gøre det nemmere:
Men som Teknoisme, en blog hos Verdens Gang, skriver: "Vel, her kommer det vidunderlige med podcasting: alle kan lage en podcast! ...Og så den dårlige siden; alle som kan lage en podcast ser ut til å gjøre akkurat det."

Læs mere
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 45 juni 05
Kontakt eJour, hnk@djh.dk