Grønland og Færøerne er gået på nettet

Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kakj@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Grønlandske aviser på nettet
• Færøske aviser
• Radio og tv på nettet
• Emne-steder
• Grønlændere handler på nettet

»Internet giver befolkningen i Grønland nogle muligheder, der er ganske enestående. Med en lille befolkning, fordelt på mange små beboelser spredt over et meget stort landområde, har det været meget dyrt og langsommeligt at udveksle nyheder og viden, og det har været vanskeligt at skabe den debat, der er en betingelse for et velfungerende, demokratisk samfund. Det er der vendt fuldstændigt op og ned på, med fremkomsten af internet.«

Sådan skriver Anders Nilsson, tidligere medlem af Landstinget og redaktør for Grønlands internetavis Atagu om årsagerne til, at han startede Atagu.

I Danmark bor der omkring 124 mennesker pr. kvadratkilometer, og de tilsvarende tal er for Færøerne 33 og for Grønland 0,1 (Statistisk Årbog 2001). I så tyndt befolkede områder er det indlysende, at internettet giver fantastiske muligheder som kommunikationsmiddel både indbyggerne imellem og ud til resten af verden.

Grønlandske aviser på nettet

Grønlands eneste internetavis Atagu er blevet produceret siden november 1995 af Anders Nilsson, der dengang var medlem af Grønlands landsting.

Hensigten med Atagu er at sikre en platform på nettet for debat og viden om Grønland. Derfor er debatsiderne noget af det vigtigste på avisen. Debatten havde 2.255 indlæg sidst i april 2002.

Atagu tilbyder desuden nyheder fra Grønland, alle hentet fra avisen Sermitsiaq, plus en del andre tjenester, der kan være nyttige for grønlændere i og uden for Grønland.

Grønland har to papiraviser. Den ene, Atuagagliutit (Grønlandsposten) er ikke på nettet. Det er derimod Sermitsiaq, som udkommer hver fredag og opdateres samme dag på nettet. Der er dog kun en enkelt artikel tilgængelig for ikke-abonnenter. Ellers må man nøjes med Ritzau-telegrammer og pressemeddelelser, hvis det er nyheder, man søger. Herudover tilbyder Sermitsiaq et debatforum, vejrudsigt, jobbørs, tv-program og spil.

Avisen skriver ikke artikler målrettet til nettet. Dertil er markedet og samfundet for lille, mener redaktionen, da der kun bor omkring 55.000 mennesker på Grønland. Så det, abonnenter finder på nettet, er en pdf-udgave af papiravisen.

De grønlandske aviser suppleres flere steder med links til danske aviser.

Det kan måske undre, at Grønland har et så begrænset udbud af egne nyhedskilder på nettet. Neil Blair Christensen underviser på Institut for Eskimologi på Københavns Universitet og forsker i brugen af internettet i de arktiske områder. Han tvivler på, at det for fx Grønlands to aviser kan betale sig at bruge megen energi på nettet på grund af det begrænsede antal modtagere. Aviserne har et oplag hver på cirka 4.500.

Endnu et par netsteder med nyheder om grønlandsk politik er Hjemmestyret og Selvstyre Kommissionen.

Færøske aviser

De 46.000 færinger har seks aviser, hvoraf både den største, Dimmalætting og den socialdemokratiske Sosialurin udkommer fem gange om ugen. Begge aviser er adgangsbegrænsede på nettet, men giver en oversigt over nyhederne (NB: rettet 3. juli).

En vigtigere nyhedskilde på nettet må være den færøske portal Olivant.fo, der ejes af det største teleselskab på Færøerne. Nyhederne bliver opdateret af journalister på den socialdemokratiske avis, Sosialurin. Stedet har et tydeligt kommercielt tilhørsforhold, men udbuddet af nyheder fra både ind- og udland er imponerende. Og to journaliststuderende fra Færøerne fortæller, at snakker vi nyheder, er der ingen vej uden om stedet.

Radio og tv på nettet

Færøernes Radio er også en vigtig nyhedskilde på nettet. Her kan man lytte til nyhedsudsendelser og læse dagens nyheder fra ind- og udland.

Desuden sender Sjónvarp Færoya, en færøsk tv-station, nyhedsudsendelser over nettet.

I Grønland er den nok allervigtigste nyhedskilde Grønlands Radio KNR. Online kan man læse hyppigt opdaterede nyheder fra den grønlandske radioavis. Desuden sender KNR udvalgte udsendelser fra DR og TV2 og producerer selv radio- og tv-udsendelser på grønlandsk og dansk.

Emne-steder

Færøerne har mange netsteder for specifikke emner, fx Sportal.fo med et væld af sportsnyheder.

Et af de mest besøgte færøske netsteder er Pop.fo. Her kan man læse nyheder om færøsk musik, først og fremmest pop og rockmusik. Stedet har desuden et forum til debat blandt færøske musikere og musikinteresserede. Der ligger også nogle lydfiler og længere interviews og artikler.

Færoya Fiskimannafelag opdaterer hver 14. dag nyheder til færøske fiskere.

Netstedet Fo-Dk forum har til formål at give overblik og indsigt i situationen mellem Færøerne og Danmark. Stedet indeholder blandt andet artikler om forholdet mellem Færøerne og Danmark og et meget velbesøgt debatforum.

Desuden har Færøerne portalen Leitel med søgedatabase til nettet og nyheder fra Færøerne og resten af verden. Den har dog ligget stille de seneste måneder (NB: rettet 3. juli).

Grønland har umiddelbart ikke nær så meget at byde på. Når man leder efter sider om særlige emner, får man ofte henvisninger til danske sider.

Der er dog Igloo.gl, som er grønlændernes svar på Jubii og bl.a. har nyheder fra Berlingske Tidende, valuta- og aktiekurser, live radio og Igloo Butikken.

Et andet interessant sted er Piteraq Portal (under opbygning), hvor man bl.a. finder chatroom, debatforum, søgeredskaber og Piteraq Shoppen.

Grønlændere handler på nettet

Niels Hoedeman, der er kultur- og informationsmedarbejder ved Grønlændernes Hus i København, fortæller, at det er hans indtryk, at grønlændernes nyhedsbehov mest er knyttet til lokalområdet. Den geografiske isolation betyder, at der ikke er stor hunger efter nyheder udefra. Behovet bliver mættet af tv, mener han.

Derimod bruger grønlænderne nettet til handel:

»Tidligere var handelen meget ensidig, fordi alle varer kom fra Danmark,« påpeger Hoedeman. »Grønlænderne har nu opdaget en helt ny verden på nettet og køber for eksempel mange varer fra Canada.«

Neil Blair Christensen fra Institut for Eskimologi supplerer:

»Da internettet kom til en lille bygd, jeg kender, blev der lavet en internetcafé. En gammel mand kom ind, og det første, han gjorde, var at finde en købmandsforretning i Sverige, som han bestilte en kasse colaer fra.«

Neil Blair Christensen ser en tendens til, at grønlænderne bruger nettet som et ubevidst led i en løsrivelse fra Danmark ved fx at købe varer fra andre lande. Hvor grønlænderne tidligere identificerede sig i kontrast til danskerne, ser de nu mere sig selv i et internationalt lys. Det afspejler sig blandt andet i, at mange personlige hjemmesider henvender sig til et publikum udover Danmark.

Neil Blair Christensen mener ikke, at grønlændernes brug af nettet adskiller sig meget fra danskernes. Mange, især unge, chatter meget, og mange grønlændere har egen hjemmeside. Han har observeret, at der ofte er opbygget netværk mellem hjemmesiderne, så grønlænderne besøger hinandens hjemmesider, laver henvisninger imellem dem og skriver i hinandens gæstebøger.

Hvis man skal sige noget generelt om brugen af nettet på Færøerne og i Grønland, er det nok, at færingerne i høj grad bruger nettet på samme måde som danskerne og også selv har udbygget deres del af nettet. Derimod læner grønlænderne sig mere op ad nettet i resten af verden uden selv at have udviklet det så meget endnu.

Læs mere: Neil Blair Christensen forsker i brugen af nettet i de arktiske egne. Læs mere om hans projekt Arctic Cyber Anthropology på http://home.worldonline.dk/nbc.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.