|
Afslørende om en virksomhed opfatter sig som en avis
eller som et medie
Af Gordon Borrell, borrell@infi.net,
Borrell & Associates Inc.
»Arbejder du for en avis eller for et medie?
Spørgsmålet er lakmusprøven, når
man skal vurdere journalistiske arbejdspladsers opfattelse af
de tusindvis af unikke besøgende, som gratis læser
avisens indhold online.
Hvis svaret bliver, at læserne enten bør betale
for et abonnement eller for det enkelte klik til online-indholdet,
arbejder du på en avis.
Hvis svaret derimod er, at nettet repræsenterer en ny
forretningsmodel, som kræver tid og resurser, arbejder du
for et medie.
Lakmusprøven foreslår Gordon Borrell, grundlægger
og leder af Borrell & Associates, et analyse- og konsulentfirma
for medieverdenen med hjemsted i Norfolk, Virginia. Han beskriver
prøven i artiklen »The
paid content litmus test: do you work for a newspaper or a media
company?« offentliggjort i American Press Institute's
»News Future« 24. juni og her gengivet i lidt forkortet
form med Borrells tilladelse. Til grund for artiklen ligger en
omfangsrig undersøgelse »The Free vs. Paid Debate
-- Nespapers must decide between short-term ROI and long-term
goals«, der kan rekvireres fra firmaet som pdf-fil for 595
dollars.
De yngre brugere
En beslutning om at kræve betaling for netadgang tjener
i det lange løb kernekunderne (abonnenterne), men ignorerer
samtidig et nyt betydningsfuldt segment af ikke-kunder, mener
Gordon Borrell og tilføjer:
»What worries me most is that newspapers that restrict
their Web sites are turning their backs on a very key segment
of the population: younger adults, who use the Internet more than
any other age group.«
Og det er netop den gruppe, som aviserne gradvist har mistet
grebet lige siden 1980'erne, og som selv efter at være blevet
ældre ikke er begyndt at abonnere på en avis.
Svaret er registrering
Borrell advarer mod at lade debatten forblive ved, om medierne
skal kræve betaling for adgangen eller ej til online-mediet.
I stedet bør de diskutere, hvordan de kan »extract
value from all those non-paying visitors«.
Borrells delvise svar er bruger-registrering, så brugerne
knyttes til mediet.
I USA begyndte 10 aviser at kræve betaling for netadgang
i fjor. I ingen af tilfældene er online-abonnementerne nået
over ganske få procent af de trykte ditto (og har kun beskedne
bevægelser), hvorimod antallet af registreringer stiger
støt og i dag er oppe på godt 18 pct enkelte steder.
Borrell ser mulighed for at opnå 'very high levels' i
registreringer målt i forhold til antal unikke besøgende.
Forudsat, vel at mærke, at registreringerne ikke knytter
sig til et tvungent avis-abonnement.
Firmaets undersøgelse har påvist, at et tal på
75 pct registrerede på online-aviser ikke er urealistisk.
Indtægter
Der er i Borrells optik dog ingen tvivl om, at bevægelsen
i retning mod betaling for indhold vinder frem.
Men frem for abonnements-modellen opfordrer Borrell medierne
til at overveje en mediernes 'kabel-løsning' på nettet.
Her betaler kunderne for selve adgangen til en håndfuld
eller flere kanaler, men ikke for adgang til hver enkelt.
Desuden pointerer han, at det centrale spørgsmål
ikke er, hvordan man skaffer penge fra netbrugerne, men snarere
hvad der skal betragtes som 'advertising'. Og her skal skodderne
slås op:
»What we previously thought of as advertising, it seems,
has been narrowly defined as banners and upsells.«
Imens tjener vore konkurrenter på nettet »significant
streams of revenue from very creative forms of advertising which
really look more like consultation, marketing and services.«
Og Gordon Borrell advarer til slut:
Vores undersøgelse viser, at avishuse går glip
af omkring halvdelen af de indtægtskilder. På baggrund
af det tab griber mange aviser så til den eneste kilde,
de kender -- abonnements modellen.
|