Netposten går ind i aktiehandel

Af Lars Møller Hansen, laha@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Analytiske nyheder
• What's in it for me
• Netværks-økonomi
• Sorte tal på bundlinien

Man skal være, hvor brugerne er. Det er den filosofi, der styrer direktøren for NetPosten.dk Martin Lykke.

Og med omkring 20.000 daglige brugere og 50.000 modtagere af nyhedsbrevet når NetPosten ud til mange mennesker, der er potentielle aktiekøbere og -sælgere. Derfor er Martin Lykke ret langt fremme med tankerne om, at brugerne skal kunne handle aktier via NetPosten, hvor de i forvejen læser børsnyheder.

»Vi har allerede mange kunder inde i butikken, og den kundemasse skal udnyttes endnu mere. Lysten til at fomidle aktiehandel er bestemt til stede, men der er lige nogle tekniske ting, der skal løses, før vi er helt klar,« fortæller Martin Lykke, der var med til at skabe NetPosten tilbage i 1996.

Martin Lykke er 31 år, har læst økonomi på Københavns Universitet og arbejdet som journalist på det tidligere Børsinformation.

Aktiehandlen skal etableres i samarbejde med en bank eller et børsmæglerselskab, og her er det naturligvis vigtigt for Martin Lykke, at det kan gøres så billigt som muligt.

»Tankegangen er den, at de markedsføringskroner, som et selskab ellers bruger på at skaffe kunder, skal komme os og vores brugere til gode, fordi de allerede er hos os. De omkostninger slipper vi dermed for, og på den måde kan man gøre kurtagen billigere, siger Martin Lykke.

NetPosten har endnu ikke indgået en aftale med et andet selskab, men da Alm. Brand er aktionær i NetPosten A/S »taler vi med dem«, som Martin Lykke udtrykker det.

NetPostens direktør skønner, at brugerne til efteråret kan begynde at købe og sælge aktier på sitet.

Analytiske nyheder

Hovedkonceptet bag NetPosten er levering af en nyhedstjeneste med fokus på de emner, der er kurspåvirkede, krydret med lidt mere populært stof om erhvervspersoner og kendte personer, fx danske og udenlandske investorer.

På netstedet finder man hurtige, løbende finansielle nyheder, men samtidig går NetPosten også mere analytisk til værks, hvor folk med en detailviden -- økonomer, børs- og bankanalytikere -- analyserer udviklingen på de finansielle markeder.

»Det er mere analysepræget, end det egentlig er nyhedspræget i gængs forstand, men for de finansielle markeder fungerer analyserne som nyheder,« forklarer Martin Lykke

Netop de analyseprægede nyheder vil Martin Lykke satse mere på fremover for at styrke NetPostens kvalitet og profil. Derfor blev NetPosten midt i maj 2002 delvist abonnementsbaseret, så brugerne skal tegne et abonnement for at kunne læse samtlige artikler i deres helhed. Abonnementet koster 400 kroner om året.

»Det er en konsekvens af, at hvis man vil øge kvaliteten af det, man laver, er man nødsaget til at tage penge for det. De hurtige, løbende nyheder er i princippet utrolig nemme at lave og er derfor gratis, mens de analyseprægede nyheder er mere kvalitetsagtige, og det er noget, vi vil tage penge for,« siger Martin Lykke.

Med betalingsordningen er NetPosten faktisk tilbage ved udgangspunktet i 1996, hvor det også kostede penge at benytte stedet. Efter et par år fandt Martin Lykke dog ud af, at det ikke gik at tage penge for nyhederne på nettet, men:

»Alle de gratistjenester, der skød op på et tidspunkt, er væk, så nu er der igen ved at være et sundt fundament for betaling.«

What's in it for me

NetPostens målgruppe er primært folk, der handler aktier. Analyserne viser, at brugerne især er mænd over 30 år, at det både er private og ansatte i banker og børsselskaber, at de tilhører højindkomstgrupperne, og at de er geografisk spredt -- altså ikke koncentreret omkring storbyerne.

Samtidig er Martin Lykke ikke i tvivl om, at NetPosten bliver brugt på en meget praktisk måde af sine læsere.

»Hvis jeg fx har aktier i Navision, og NetPosten skriver om det, vil jeg gerne læse det. Men hvis jeg kun har aktier i Navision, og der ikke står noget om Navision, så læser jeg ikke de andre nyheder,« illustrerer Martin Lykke brugernes tilgang til NetPosten.

På den måde mener direktøren, at netstedet er en slags værktøj for folk til at handle aktier. Det relaterer sig til folks hverdag og især til deres pengepung.

»Vi skriver selvfølgelig også mere generelt om fx dansk økonomi, men det er det mere konkrete, 'what's in it for me', der interesserer vores læsere,« siger Martin Lykke, der håber, at NetPostens læsere bliver bedre klædt på til at tale med deres investeringsrådgivere i banken.

Netværks-økonomi

NetPostens direktør er i øjeblikket ved at ændre selskabets organisation til mere frie strukturer, hvor tre journalister tager sig af selve grundkernen -- de hurtige, løbende finansielle nyheder. Resten af opgaverne bliver varetaget af autonome enheder, som Martin Lykke så trækker på, når der aktuelt er noget, han kan bruge i enhederne.

For eksempel er nogle gode til at kommentere og analysere danske selskaber på baggrund af de regnskaber, der kommer i klumper cirka fire gange om året. Så trækker NetPosten på den enhed, der tager sig af det, når der er brug for det.

Martin Lykke giver et andet eksempel:

»De, der tidligere har været ansat her til at tage sig af vores IT, har nu startet eget selskab. I princippet har vi ikke længere IT-folk ansat, men vi er så tilknyttet via delvist ejerskab i det IT-selskab, som også udfører IT-opgaver for andre end NetPosten,« forklarer Martin Lykke, der betegner den nye struktur som netværks-økonomi.

»I sidste ende er det meningen, at NetPosten skal være et selskab med så få direkte ansatte som overhovedet muligt, men hvor der er en række, gerne autonome, enheder omkring, som man trækker på. På den måde en mere fleksibel organisation.«

Sorte tal på bundlinien

Den ændrede organisation af NetPosten sker også af økonomiske hensyn. Martin Lykke forventer, at man kan udnytte tingene bedre -- man kan nemmere skrue op og ned på tingene efter behov.

Sidste år havde NetPosten A/S et underskud på en lille million, men første kvartal af 2002 har givet sorte tal på bundlinien, og direktør Martin Lykke regner med, at det i år bliver til et overskud på en lille million.