|
|
Net-tilmelding til EU for alle andre end netmedier
|
Det danske formandsskab synes ikke at kende til rene netmedier
Af Preben Andersen, Preben.Andersen@uni-c.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Når Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli, kan journalister
fra den trykte presse, nyhedsbureauer, radio og fjernsyn dække
møderne efter at have tilmeldt sig. Journalisterne kan
akkreditere sig via web -- dog ikke web-journalister.
Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man besøger
netstedet Press
Accreditations for the Danish EU Precidency. På denne
adresse kan journalister akkreditere sig på forhånd.
Men valgmulighederne til feltet »Media function« indeholder
ingen stillinger ved web-medier.
Jeg ringede til Udenrigsministeriet for at spørge, hvordan
det kunne være. Forklaringen lød, at det var den
liste over jobmuligheder, man normalt anvendte. Og de fleste web-medier
er jo også tilknyttet et trykt eller elektronisk medie,
som det blev udtrykt.
Usikret personnummer
Da jeg kiggede på web-siden, bemærkede jeg også,
at man beder danske journalister oplyse deres personnummer. Den
oplysning blev sendt uden beskyttelse i form af kryptering.
En henvendelse til Datatilsynet har dog medført, at
Udenrigsministeriet lovede at rette op på det. Så
når dette læses, skulle data være krypterede,
sådan som Datatilsynet anbefaler.
Kryptering er nemlig en god ting: Den sørger for, at
data kun kan læses af den, der har nøglen til dem.
Så selvom data falder i de forkerte hænder, kan modtagerne
ikke bruge dem til noget.
Beskyt computeren
Nu har Udenrigsministeriet gjort sit for at beskytte data om
journalisterne. Men hvad gør journalisterne selv? Hvor
godt beskytter journalisterne indholdet på deres rejse-computere?
Når man sidder derhjemme på redaktionen, er ens
data beskyttet af de midler, it-afdelingen har sørget for
at stille til rådighed: Antivirus, firewall, adgangskoder
og lignende.
Men den rejsende journalists bærbare computer er gerne
kun beskyttet af en ting: Den befinder sig hos sin ejer. Jeg er
overbevist om, at danske journalister med kryptering på
deres bærbare computere kan tælles på én
hånd.
»Jamen, jeg har ikke noget fortroligt materiale på
min computer. Det hele bliver alligevel offentliggjort i avisen
dagen efter,« lyder indvendingen måske.
Godt nok, men hvad med kilderne? Har du ikke en liste over
kilders navne og kontaktinformation på maskinen?
Og kunne en konkurrent ikke have glæde af at se din historie,
før den bliver trykt?
Mit råd til de rejsende journalister lyder derfor: Beskyt
den bærbare computer med antivirus, personlig firewall,
adgangskode og kryptering.
Få it-afdelingen til at gøre det -- det er også
i dens interesse, at din computer ikke bliver til en trojansk
hest, der giver angribere adgang til hele firmaets netværk.
|