|
|
Terror, Folketing, EU, Europol, Tvind
|
Et skred i menneskerettighederne og/eller
en øget tryghed?
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Den forløbne måned har været
bemærkelsesværdig for journalister og andre netfolk,
der er optaget af ytringsfrihed, privatlivets fred og lignende
menneskerettigheder på nettet.
'Terrorpakken'
Lige inden Folketinget gik på sommerferie,
vedtog et stort flertal den såkaldte 'terrorpakke', der
udvider, hvad man kan betegne som 'digital overvågning'
af borgerne. Som fx paragraf 786:
- »Stk. 4: Det påhviler udbydere
af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring
i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning
og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren
fastsætter efter forhandling med ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering
og opbevaring.«
Konsekvensen skal altså nærmere
præciseres af ministeren. Men at dømme efter debatten
om lovforslaget skal tele-og net-udbyderne gemme oplysninger om
- hvem der har ringet til hvem og hvornår
- brevhovedet i emails (afsender, modtager,
emneindhold)
- afsender og modtager af SMS
Så for udbydere med måske
over 100.000 kunder bliver der tale om enorme datamængder.
Kritikken har været højlydt
både før og efter vedtagelsen Se fx retsudvalgets
betænkning og Berlingske
Tidende 9. juni.
Kritikerne peger bl.a. på det retspolitisk
betænkelige ved at give politiet vidtgående adgang
til fortrolige meddelelser uden konkrete sigtelser. De partier,
der stemte for lovkomplekset, har understreget, at det kun er
meningen at sikre opbevaring og registrering af trafikdata men
ikke at give adgang til kommunikationens indhold.
Der bliver også mulighed for at
bruge såkaldte snifferprogrammer, som installeres på
mistænktes computere og overvåger net-kommunikationen.
EU og kildebeskyttelse
Et stort flertal i EU-parlamentet vedtog
nogenlunde samtidig med Folketinget en lignende pakke, da parlamentet
gav sin støtte til et nyt trafikdata-direktiv, som også
pålægger udbyderne at opbevare brugernes trafikdata.
Varigheden afhænger af formålet
og skal afgøres i de enkelte lande; adgang betinges af
en dommerkendelse.
40 organisationer i 15 lande havde i et
fællesbrev advaret mod vedtagelsen. Læs fx digi.no
3. juni.
Journalisters kildebeskyttelse var baggrunden
for, at organisationen Reporters
Without Borders protesterede mod direktivet -- men altså
forgæves.
Europols forslag
Men som om det ikke var nok, kom også
Europol på banen.
- Nu er der ikke tale om opbevaring i
ét men i fem år
- Nu er det ikke blot brevhovedet i emails
men hele indholdet, der skal gemmes
- Nu skal ikke blot emails men også
chat, bank- og kreditkort-oplysninger gemmes
- Og nu får ikke blot politiets
efterforskere efter en dommerkendelse adgang til dataene, men
samme adgang får en vifte af offentlige myndigheder (centrale
og lokale)
Netudbyderne skal desuden opbevare brugeres
passwords og gemme data om hvilke netsteder, de besøger.
Det er den britiske avis The
Observer 9. juni, der offentliggør et fortroligt dokument
»Expert Meeting on Cyber Crime: Data Retention« fra
den europæiske politi- og efterretningstjeneste Europol.
Her oplistes 10 forslag til fælleseuropæiske retningslinjer
for dataovervågning.
USA nej til overvågning
I USA har der også været frygt
for øget overvågning på nettet, fordi justitsministeriet
i begyndelsen af juni udsendte uklare meldinger om, hvilke tiltag
der skulle iværksættes for at hindre, at nettet bruges
til planlægning af ny terrorisme.
Men 19. juni gik en talsmand for ministeriet
ud med en klar afvisning af, at der foreligger planer om at kræve
adgang til netudbydernes logfiler. Det oplyser norske Nettavisen
20. juni.
Ministeriet har inviteret it-branchen
og en række interesseorganisationer til at medvirke i et
arbejde for at finde bedre retningslinjer for net-sikkerheden.
Ny organisation
Det var i samme måned, at en europæisk
organisation til beskyttelse af ytringsfriheden og privatlivets
fred blev oprettet.
På et møde i Berlin 8. juni
besluttede initiativtagerne at stifte European
Digital Rights (EDRi); blandt stifterne er den danske organisation
Digital Rights. Foreløbig
syv lande er repræsenteret.
EDRi har meget passende valgt at lægge
sit hovedkvarter i Bruxelles. Se fx Comon
17. juni.
Tvinds mails
Og til slut en episode fra den virkelighed,
hvor man ikke beskæftiger sig med ny dansk lovgivnings virkning
i fremtiden, europæiske direktiver, hemmelige politi-projekter
men med konkret efterforskning:
Politiet kan nu gå i gang med at
læse indholdet i de emails, der er sendt fra og til de syv
sigtede i Tvind-sagen.
Byretten i Ringkjøbing havde sagt
nej, men i juni har Vestre Landsret ifølge Mediawatch
19. juni underkendt byretten og har givet Holstebro politi
adgang til at læse den elektroniske post. Posten er blevet
opbevaret i flere år hos udbyderen Tele2; ulovligt længe
mener Tvinds forsvarer.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|